Hjem » Anmeldelser

100 hemmeligheder fra mødre

Til alle mødre der har tænkt, at børnene virkelig er irriterende i dag, er her en bog, der udtrykker nogle af de tanker, som man helst ikke vil sige højt, men som alle mødre tænker ind i mellem…

”100 hemmeligheder om at være mor – danske mødre går til bekendelse” af Maren Uthaug er en sød lille bog udenpå, men indeni er der bestemt ikke lagt fingre imellem. Det er sandheden, man får, og nogle af sandhederne vil sikkert chokere, men der er også rigtig mange, som virkelig er morsomme og hyggelige.


Maren Uthaug
100 Hemmeligheder om at være mor – danske mødre går til bekendelse
ca. 100 sider. Pris: 149,95 kr.

Maren Uthaug har også tidligere lavet små bøger, bl.a. Babys første bandeord, som anskuer det at være forælder på en ny måde og nu har hun så gjort det igen.

Maren Uthaug er selv mor til tre og indrømmer, at nogle af hemmelighederne i bogen er hendes egne, men hun vil ikke ud med hvilke. Alle de mødre, hun har talt med for at skrive bogen er også anonyme. Ellers ville folk simpelthen ikke sige noget. Så her er den ærlige historie om, hvad mødre gør af pudsige ting, og hvad det er for tanker, de nogle gange går og tænker om sig selv og deres børn.

Maren Uthaug
Maren Uthaug

Så der en dømt underholdende let aftenlæsning, hvor man kan sidde og få sig et grin over, at andre også har haft nogle af de tanker, som man selv roder med fra tid til anden.

”Fordi jeg ikke selv har tabt de ti ekstra kilo, jeg tog på under min graviditet, er jeg en smule bitter på de tynde mødre og tager nogle gange mig selv i at håbe, de en dag får en hårsygdom, så de mister håret forever!”

Bogen kan varmt anbefales til alle mødre, der ind i mellem føler sig alene med, at have givet barnet skylden for at bøvse, selvom det i virkeligheden var dem selv. I er ikke alene, og det vil uden tvivl få nogle smil frem på læben at læse denne bog og se alle de pinlige ting, som andre danske mødre går og tænker.

Konkurrence
Hvis du, som jeg, godt kan lide Maren Uthaugs anderledes måde at anskue det at være mor på, så kan du vinde hendes mor “100 hemmeligheder om at være mor – danske mødre går til bekendelse”.

Skriv en sjov eller pinlig historie om dig og din baby.

Send den på e-mail til anette@babybusiness.dk 

De bedste historier vil blive offentliggjort (anonymt – but of course!) her på bloggen og alle indsendte historier er med i lodtrækningen om 1×3 stk. eksemplarer af ovenstående bog.

Så skriv en sjov, pinlig og/eller tåbelig episode, hvor du af en eller anden grund ikke var superstolt af dig selv – du kan være heldig at få en gratis bog retur!

Skriv til anette@babybusiness.dk senest søndag d. 18. oktober 2009.

Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:

  1. Derfor ser høj som lav De Unge Mødre
  2. Konkurrencer uge 41, 2009
  3. Flere nybagte mødre over 40 år
  4. Vindere af konkurrencer i uge 41
  5. Til alle mødre – spring hvor gærdet er lavest!
  6. Baby her til lands er sund og buttet
  7. Salve – når du oplever ammehelvede

1 kommentar »

  • BabyBusiness (redaktør) sagde:

    Intet er så godt et salgsargument som dårlig omtale. Så i dag (d. 4. oktober 2009) Marens nye bog omtalt i gratisavisen Søndagsavisen. Heri bliver de mødre, der deler hemmeligheder, betegnet som “De Onde Mødre”.

    Læs artiklen her: http://www.sondagsavisen.dk/367/070137748/

    Sigrid Riise er hevet frem og hun udtaler, at der er tale om omsorgssvigt og f.eks. dybt forkasteligt, at man kan finde på at brænde sine børns tegninger.

    Bevares, der er bestemt også hemmeligheder i bogen, som ryster mig. Men tag nu bogen som et glas befriende, ikke-kemiske, humørpiller! De som udtaler sig er ikke onde mødre, der med smil på læben brænder barnets tegninger så snart det har tegnet færdigt! Men mangler der noget at tænde op i brændeovnen med, så kunne jeg også ofre en af de millioner af tegninger, som mine børn har produceret i vuggestue/børnehave. F.eks. et par stykker af tegningerne med to-tre streger på!

    Mange af hemmelighederne er jo helt givet “engangsforseelser” – ting, som vi alle gør en enkelt gang – uden at være stolte af os selv. Overhovedet! Men i en nødens stund, hvor du er presset og stresset gør du ting, som du ikke får mor-medaljen for.

    Kan du ikke genkende bare én hemmelig i bogen, kan du jo så nyde at føle dig gennemgående helt perfekt! Og et meget bedre menneske end “de onde mødre”… ;-)

Kommentarer

Benyt dig til enhver tid af kommentarfeltet under hvert blogindlæg. Her kan du skrive, hvad du har på hjertet! Før du placerer din kommentar, skal du dog vlære opmærksom på følgende retningslinjer:

1) Kommentarerne skal handle om emnet og være relevante i forhold til hvad der bliver omtalt.
2) Vær venlig ikke at reklamere for dit produkt eller butik i kommentarfeltet, da dette i bedste fald synes unfair over for den indlægget omhandler, og i nogle tilfælde betragtes som spam. Hvis du er interesseret i at blive omtalt på bloggen, så kontakt mig ved brug af kontaktsiden.
3) Vær respektfuld til forfatteren, personen eller produktet der bliver omtalt. Skriv ikke kommentarer, som ikke kan verificeres eller betragtes som injurierende.

Opt out of 'Thank You' e-mails..