100% Nullermus

De her Nullermus er da helt fantastiske. Jeg husker tydeligt Albertes store fascination af vaskeanvisninger/varemærker. Hun var fuldstændig ligeglad med bamsens udseende, men hvordan den skulle vaskes var meget interessant!

En idérig person har nu kreeret Nullermusen!

100% Nullermus er det perfekte legetøj til babyen. Det er en stofpose med vaskemærker, snor og en farvet trækugle. Der er riskorn af giftfri plastik indeni, som gør den rigtig god at nulre og god at holde om! Den er naturligvis ufarlig at bide og sutte i. Kornene er syet ind i en ekstra pose, så der er ikke fare for, at kornene ryger ud. Til det spæde barn er den god at hænge i barnevognen eller ved sengen, så babyen kan kigge på de skønne farver og former.

Nullermus i pigefarve

Nullermus kan fås i pigefarve (billedet), drengefarve og neutrale. Er set til 99 kr. hos Smukt & Brugt Kompagniet.

NOTE: Nullermusen er tilbagekaldt pga. kvælningsrisiko!

Kan du lide hvad du læser?
Få Gratis BabyBusiness Nyhedsbrev


5 kommentarer

  1. Det er ærgeligt med den søde og skægge nullermus. Måske man skulle producerer een der var lidt større…?
    Ville det være interessant?

    Jeg producerer andre produkter til babyer og tilbehør til barnevogn, – så måske et “fidle-fniddere”-produkt til baby ville være en god idé?!

    Kunne godt tænke mig at høre hvad i mener om det

    Kh
    ny på sitet
    Dorte

  2. Nøj, hvor vildt! Det lyder virkelig uhyggeligt. Det er de utroligste ulykker, som børn utilsigtet kan rode sig ud i. Godt, at der ikke skete noget forfærdeligt med din søn! Pyyyh!

    Tak for din information. Jeg hører meget gerne, hvad Sikkerhedsstyrelsen svarer dig. Det er imidlertid godt at høre, at producenten har trukket Nullermusen tilbage i hullet!

  3. susanne |

    Min søn var nær blevet kvalt i nullermusen da han var 6 mdr – jeg har derfor anmeldt sagen til sikkerhedsstyrelsen, som lige nu er ved at afgøre om produktet er farligt for små børn. Producenten har i øverigt trukket det tilbage

  4. Njaaa, jeg tror ikke, at det er muligt at få “Nullermusen” så langt ned, at den kan genere luftvejene. Men omvendt – børn formår de mærkeligste ting.

    Mon ikke producenten har testet for alle tænkelige skrækscenarier? Jeg håber det! Måske det bare er mig, der naivt antager dette?

    Gad vide, om ikke vi kan lokalisere producenten, og videregive dit spørgsmål hertil? Det vil jeg forsøge ved lejlighed. Måske nogen derude allerede har gjort det? Giv lyd! :-)

  5. m |

    JEg er lidt i tvivl om hvorvidt perlen er farlig for hals/luftveje hos min 6 mdr. søn!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.