2 gode apps til din babys udvikling!

Forsiden » Forside » Babyudstyr » Anmeldelser » 2 gode apps til din babys udvikling!

2 gode apps til din babys udvikling!

Denne artikel er sponsoreret af bit.ly og bit.ly og babybusiness.dk og sundhedsformidling.dk og sundhedsformidling.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og vidunderligeuger.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Jeg anbefaler her 2 gode apps, der vokser med din baby, og fungerer som en forlængelse af bøger (barnets første år og Vidunderlige uger), som mange benytter i barselstiden!

App nr. 1 Min baby: er udarbejdet af komitéen for sundhedsoplysning og stemmer overens med sundhedstyrelsens retningslinjer.

Og hvis I har læst min anmeldelse af 2 gode apps til din graviditet er denne en forlængelse af appen Gravid.

Faktisk fungerer det sådan, at når du nærmer dig terminen, vil du få en push-update meddelelse om, at denne app fortsætter i min baby, og om du vil downloade den. De kan også fungere uafhængigt af hinanden. Det er sådan jeg bruger dem.

app min baby
Læs mere og download Min baby her!

Jeg fik kendskab til min baby på barselsgangen, hvor jeg så en lille reklame for den, og jeg må sige, at jeg er absolut VILD med den!

Den hjælper dig med at huske på, hvornår du skal bestille tid til undersøgelser hos lægen, hvornår du skal starte vitamintilskud og den er endda tilpasset dit barns alder, så den viser emner som passer til dit barns udvikling!

Den er opbygget (ligesom appen gravid) med en topbar hvor dit barns navn står. (Du kan sagtens tilføje flere børn, for appen vil fungere individuelt og du skal derfor trykke dig ind på dit barns navn når du benytter den.)

Med en bundbar hvor der er et hus-ikon, som fører dig tilbage til forsiden. Et dagbogs-ikon (som er en af grundene til jeg elsker denne app!), et kompas-ikon som kan hjælpe dig med at finde et sted at amme, en legeplads/legestue eller en pusleplads. Et kompas-ikon som hjælper dig med at søge i babylex. Til sidst er der et ikon, som fungerer med information omkring appen.

Der er i appen et slidegalleri, som linker relevante tekster til dit barns alder. Den skifter mellem 6 forskellige forslag og dagbogsindlæg, som du selv har skrevet. Det kan f.eks. være overskrifter som: en familiesag (som linker til en tekst omkring amning), hudpleje (som linker til en tekst hvor du bliver guidet til god hudpleje af barnet) eller legetøjstester (som linker dig til en tekst omkring legetøj.)

Under slidegalleriet kommer der små husk-meddelelser som passer til barnets alder, f.eks. når du skal bestille tid til vaccination eller når du kan begynde at give en bestemt fødevare. Trykker du på meddelelsen vil der komme en tekst om emnet.

Der er 9 billed-knapper, som er dem der kaldes baby-lex. De åbner til korte tekster som er godkendt af Sundhedsstyrelsen omkring de emner som er relevante for dit barn det første år. De 9 emner er: amning, flaske, gråd, søvn, babypleje, kontakt og leg, mad, tjeklister og sygdom. (Under hvert emne er der yderligere underemner og fantastiske råd og gode opskrifter, så man må afprøve det selv.)

Det jeg bliver nød til at nævne i denne app er selvfølgelig dagbogsikonet!

Måske har I været lige så heldige som jeg at få en barnets første år eller barnets bog i barselsgave, og det er jo rigtig sjovt at notere små milepæle for sit barn.

Denne app kompletterer disse bøger ufattelig godt, da man her med det samme kan tage et billede af den situation du vil beskrive (måske spiser baby kødsovs for første gang) og samtidig skrive en tekst til. For mit vedkommende har det gjort, at jeg har fået noteret lidt flere episoder og ikke nødvendigvis kun de sjove eller skøre. For mit vedkommende bruger jeg også denne funktion i appen til at beskrive hvad der sker af store ting i vores liv. Eksempel:

image

Man kan sende dagbogen til sin mail og derefter printe den ud. Så sætter den det op med 4 notater på hver side, ja og kommer man så til at skrive lidt for meget som jeg så bliver det lidt tæt! Så hvis i har meget på hjertet skal i bare lave flere notater så der ikke står så meget i hver enkelt.

Appen beskæftiger sig med barnets første år. Dette betyder bare at der ikke kommer husk-meddelelser længere og at den ikke længere er tilpasset dit barns udvikling. Men derfor kan du stadig benytte dig af dagbogsfunktionen!

App nr. 2 Vidunderlige uger
Denne app er udviklet på baggrund af bogen vidunderlige uger, som er skrevet af Hetty Van de Rijt og Frans Plooij og baseret på 35 års forskning. Læs mere og download appen her!

vidunerlige uger

Bogen/appen omhandler de 10 udviklingsspring ens barn tager de første 20 måneder af deres liv. da jeg først fik kendskab til denne bog må jeg indrømme at jeg var skeptisk! Jeg syntes at det var TÅBELIGT at man vil læse en bog, der fortæller hvornår ens barn er inde i en “sort sky” eller stormfuld periode, hvor de græder mere, sover dårligt, spiser mindre eller er svære at trøste. Min holdning var helt klar! Det skal jeg nok selv finde ud af! Så derfor besluttede jeg da jeg fik bogen i barselsgave, at jeg ikke ville læse i den før jeg syntes at min datter selv gav udtryk for at have en svær periode (hvis det skulle forekomme, hehe). Ja og så skete det jo, jeg måtte trække mine ord i mig igen. For udviklingsspringene kom som perler på den snor bogen/appen beskriver!

Omend bogen er meget detaljeret beskrevet og interessant at læse, giver appen en fantastisk oversigt over udviklingsspringene og en god men enkel beskrivelse af hvad der foregår for/med barnet. Det eneste man skal foretage sig for at denne app fungerer er at notere ens barns terminsdato og man kan selvfølgelig tilføje flere børn.

Appen består af en forside hvor barnets navn står og hvor lang tid der er til næste mentale spring, samt en bund-bar. Bundbaren har et idag-ikon(som er forsiden), et spring-ikon(som giver mulighed for at læse et resume af springet, omkring evnerne der tilhører springet, de signaler der hører til springet og hjælp til hvordan du, hjælper dit barn gennem springet. Disse funktioner er der selvfølgelig til alle 10 spring.) Bundbaren indeholder også et oversigts-ikon(som viser barnets første 20 måneder og giver et overblik over hvor der er sorte skyer og hvor der er solskinsperioder.) og til sidst et mere-ikon(hvor man kan læse omkring appen, forfatter, basis om springene og link til andre sociale medier).

Det som jeg syntes var rigtig sjovt ved dette koncept var, at jeg kunne observere min datter og lige pludselig gik hun enormt meget op i at lege med snørebånd eller mærker, og da jeg så læste i appen/bogen beskrev den ret ofte lige præcis det som hun havde interesse for.

Det er som om, at vi mennesker har en tendens til at acceptere ting bedre, hvis vi kender årsagen til at de sker. Det hjalp mig at læse i appen, når jeg kommer i situationer hvor jeg tænker: er det her normalt?? Gør jeg noget forkert? (Og ja! De situationer kommer hvor man bliver usikker på sin egen formåen fordi man bare vil det aller bedste for ens børn). Min datter havde en periode hvor hun besat kravlede efter mig og skreg hver gang hun ikke kunne se mig (det 8. spring kendt som programmernes verden). Hvis jeg satte mig på gulvet med hende, kunne hun finde på at kravle væk fra mig og lege med noget andet, men det var ikke ens betydende med at jeg måtte foretage mig noget andet!!!

I vores hjem bevæger baby-Villiam sig ind i sit andet spring om nogle dage, når han har gennemgået det, vil han begynde at kunne kigge på dele af sin egen krop (hænder), udstøde korte lyde med sin stemme, slå til legetøjet, dreje hovedet efter lyde og meget mere. Signalerne for at han er på vej ind i et spring er bl.a. at han vil græde mere, søge mere fysisk kontakt og ligge ved brystet hele dagen uden rigtigt at spise. Puuh endnu mere ved brystet?! Jeg synes i forvejen at han spiser hele tiden!

Skrevet af
Denisa Lidman-Skotte
Gæsteblogger hos BabyBusiness.dk

Du kan også følge Denisa på Instagram. Find hende under navnet: @modernemormor

| 2017-06-18T07:26:34+00:00 oktober 21st, 2014|Anmeldelser, Apps|

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.