3 månders vaccination og lokalbedøvede babylår

Andrea fik sin 3 måneders vaccination i går. Det gik næsten smertefrit. Hun gav et lille piv fra sig ved stik nr. to. Hun fik et stik i hvert lår. Det ene var Di-Te-Ki-Pol-Hib og det andet stik var Pneumokok (den nye meningitis vaccination indført pr. 1. okt. 2007).

Lægen forberedte mig på, at jeg kunne forvente et døgn med feber og utilpashed. Mødregruppe og veninder havde allerede fortalt mig kedelige historier om pjevsede baby – og urolige nætter som bivirkninger oven på vaccinationen.

Men det kom ikke til at gælde for Andrea. Med fare for at lyde pralende, så overrasker det mig virkelig gang på gang i hvilken “Nem Baby Automat”, hun er trukket! Andrea har været sit normale glade jeg, og har ikke haft antydning af feber. Ikke vi har opdaget i hvert fald. Hun har måske haft en times feber under nattens søvn? Ved det ikke – og det er jo også underordnet, når hverken hun eller vi har været generet af det.

Lokalbedøvede babylår og et genstridigt plaster
Meget “sjovere” var min venindes babys 3 måneders vaccination. Min veninde havde i sin mødregruppe hørt om et plaster med lokalbedøvelse, som man kan sætte på babys lår, så det lille puds ikke mærker stikkene.

Min veninde er typisk en rationel pige, som (hvis ikke hun var førstegangsmor, der vil ALT det bedste for baby) ville tænke: ej, helt ærligt. Plaster med medikamenter for et par stik?! Men, men; mødregruppens magt er stor, om man vil det eller ej. Så pludselig blev hun nærmest sluset ind på et apotek, og betalte gladeligt 68 kr. for det lokalbedøvende plaster Emla.

Hjemme læser hun den lange indlægsseddel, der beskriver alle de bivirkninger, som der er risiko for ved brug af Emla. Det gør hende noget betænkelig, men hvad, der er brugt 68 kr. De plaster skal på babys lår! Glad fremme ved lægen, skal plasteret af. Stakkels baby stikker i et gevaldigt hyl, og er ikke sådan at trøste. Stikkene bliver altså givet under skrig og skrål; det som moren så gerne ville have undgået. Da stikkene er overstået bliver det ved med at bløde fra “stikhullerne” i låret. Lægen havde aldrig set tilsvarende, og tilskrev det Emla! Det gik ikke bedre end at baby måtte have nye ikke-lokalbedøvende plastre på, for at stoppe blødningen! Sikke en omgang.

Et par dage efter vaccinationen kunne min veninde og jeg grine højlydt af denne tragikomiske oplevelse. Men det havde ikke være SÅ sjovt hos lægen… Vi talte om, at det er vildt, at en ellers rationelt tænkende hjerne trods alt lader sig påvirke SÅ meget af mødregruppesnak! Man tænker hurtigt “det må jeg også prøve,” når en fra mødregruppen beretter om stort og småt. Suk! Kvinder når vi er små mennesker…

Retfærdigvis skal det siges, at jeg også har hørt positive historier om Emla. Så ovenstående indlæg skal ikke ses som et “Emla-er-noget-bras-indlæg”. Gør hvad du selv har det godt med. Også selv om det evt. “trodser” mødregruppesnakken. Personligt vil jeg aldrig bruge Emla. Det går så stærkt med at blive stukket, at baby hurtigt er glad igen. Uden plaster, og uden medikamenter!

Læs mere om Emla på producentens hjemmeside.