5 sunde snacks til ulvetimen: opskrifter med økologiske Arla Harmonie

Forsiden » Forside » Babyudstyr » Annonce » 5 sunde snacks til ulvetimen: opskrifter med økologiske Arla Harmonie

5 sunde snacks til ulvetimen: opskrifter med økologiske Arla Harmonie

Denne artikel er sponsoreret

Børn er altid sultne, når de kommer hjem fra vuggestue/dagpleje og frem til aftensmad. Jeg kan ikke helt lure, om det er hyggen i at spise, når de kommer hjem eller om de reelt er sultne? Nogle gange ved jeg positivt, at min datter netop har fået eftermiddagsmad i vuggestuen/børnehaven kort før jeg henter hende – alligevel er hun iflg. eget udsagn ved at kollapse af sult, når hun kommer hjem. Men det er også hyggeligt lige at sætte sig ned og fordøje dagens indtryk med en hurtig og hyggelig snack. Herefter er det min oplevelse af egen leg går nemmere imens aftensmaden tilberedes.

Her får du inspiration til sunde økologiske småmåltider med mejeriprodukter fra Arla Harmonie.

Rugdrys og hindbærkompot til tykmælk

Til 4
Rugdrys
* ½ dl flydende honning
* ½ dl vand
* 100 g rugflager (ca. 2 dl)
* 75 g knækkede boghvedegryn (ca. 1 dl)
* 50 g hakkede mandler
Hindbærkompot
* 250 g skyllede friske hindbær
* 125 g solbærmarmelade (ca. 1 dl)
* 1 spsk fintrevet frisk ingefær
* 2 spsk flydende honning
* 1 liter syrnet naturel –  Arla Harmonie® økologisk tykmælk eller Arla A38® naturel 0,5% økologisk
Ristning: Ca. 20 min. ved 200°.

Rugdrys: Rør honning og vand sammen. Bland rugflager, boghvedegryn og mandler i en lille bradepande. Vend honningvandet i og rist rugdrysset midt i ovnen – rør i blandingen et par gange under ristningen. Lad rugdrysset køle af på en bagerist med bagepapir.

Hindbærkompot: Vend imens hindbærrene sammen med solbærmarmelade, ingefær og honning. Stil kompotten tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til – hindbærkompotten er kraftig i smagen.

Server rugdrys og hindbærkompot til det kolde syrnede produkt.

Tip: Rugdrysset kan opbevares på køkkenbordet i et glas med låg i ca. en uge. Kilde: Arla.dk

Grillede kyllingespyd marinerede med tykmælk og karry

Frokostret til 4 børn – 4 grillspyd
* 2 kyllingefileter (ca. 275 g)
* 4 bambusspyd – ca. 20 cm lange
* 1½ dl Arla Harmonie® økologisk tykmælk
* 1 fed finthakket/revet hvidløg
* 2 tsk karry
* lidt groft salt
* friskkværnet peber

Kyllingefileterne skæres i lange strimler og trækkes på pinde. Tykmælken røres med karry og hvidløg og smages til med salt og peber. Marinaden pensles på eller hældes ud over kyllingespydene. Lad spyddene marinere minimum en halv time. Grilles ca. 3 minutter på hver side.

Tips: Kyllingekødet kan nemt erstattes af svine-, kalve- eller oksekød. Træspyddene bør ligge i vand en ½ times tid inden brug, så brænder de ikke. Kilde: Arla.dk

Svensk sundhedsbrød

Brød til 12 – ca. 12 skiver
* 125 g groft rugmel (ca. 2 dl)
* 300 g hvedemel (ca. 5 dl)
* 85 g havreklid (ca. 1½ dl)
* 1 dl grofthakkede hasselnøddekerner
* 1 dl hakkede, tørrede abrikoser
* 2 tsk natron
* 1 tsk groft salt
* 4 dl Arla Harmonie® økologisk yoghurt naturel 0,5%
* 1 dl tyttebærsyltetøj
Bagetid: Ca. 1 time ved 200°.

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Rør yoghurt og syltetøj i. Kom dejen i en smurt aflang bageform (ca. 1½ liter). Bag brødet nederst i ovnen. Lad brødet køle lidt af i formen – vend det ud og lad det køle helt af på en bagerist. Server brødet nybagt. Kilde: Arla.dk

Frugtsalat til tykmælk

6 personer
* 1 uskrællet pære i tynde både (ca. 150 g)
* 1 appelsin i mindre stykker (ca. 125 g)
* 1 banan i skiver (ca. 75 g)
* 150 g halve blå vindruer uden sten
* 2½ dl tropejuice
* ½ spsk sukker
* 1½ liter Arla Harmonie® økologisk tykmælk

Anret frugten i portionsskåle. Smag juicen til med sukker, hæld den over frugten og stil skålene tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Kom tykmælken i en kande og server den ved siden af. Kilde: Arla.dk

Madpakkeboller med squash, gulerødder og ost

Ca. 22 stk.
* 2 dl Arla Harmonie® økologisk kærnemælk
* ¼ liter vand (lillefingervarmt)
* 25 g gær
* ½ spsk groft salt
* 1 spsk olivenolie
* 125 g durummel (ca. 2 dl)
* 500 g hvedemel
* 1 groftrevet squash (ca. 150 g)
* 1 groftrevet gulerod (ca. 75 g)
* 150 g revet pasta- & gratineringsost 30%, fx Karolines Køkken® eller fetina eller gul ost i tern
* 75 g grofthakkede oliven uden sten, fx kalamata
* 2 spsk finthakkede friske basilikumblade
Bagetid: Ca. 20 min. ved 200°.

Rør kærnemælk og vand sammen og rør gæren ud heri. Tilsæt salt, olivenolie og durummel. Rør derefter hvedemel i til dejen er en fast grød – hold lidt hvedemel tilbage. Vend squash, gulerod, ost, oliven og basilikum i. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den med hvedemel, til dejen er sammenhængende, men stadig blød og lidt klistret. Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time. Form ca. 22 boller af dejen med hænderne direkte fra skålen. Kom evt. lidt mel på hænderne. Lad bollerne efterhæve ca. 45 min. og bag dem midt i ovnen.

Tips: Hvis man anvender hvid ost i lage, skæres mængden af salt ned til ¼ spsk. For en mager version kan man erstatte tykmælk, gratineringsost og oliven, med kærnemælk, cheasy revet ost og kapers. Kilde: Arla.dk

By | 2017-06-18T07:51:17+00:00 marts 7th, 2011|Annonce, Børnemad, Opskrifter, Økologi|

2 Comments

  1. Anna 9. marts 2011 at 19:49 - Reply

    Ja, selvom opskrifterne ser lækre ud, vil jeg også mene, at de både er for tidskrævende og for mættende til at høre under snack-inden aftensmadskategorien.. Måske mere en madpakke eller weekendhyggeting..

  2. Mai-Britt Guldborg 9. marts 2011 at 10:48 - Reply

    Jeg er all in for sunde snack når børnene kommer hjem fra institution. Ulvetimen går meget nemmere når maverne er fyldte. MEN hvordan kan det være, at alle disse opskrifter – kun på nær ymer m. kompot og drys – er noget der tager lang tid at lave? Jeg ved godt hvor lidt tid man har når man har hentet ungerne – nogen gange flere forskellige steder. Så har jeg bestemt ikke tid til at bage madpakke boller eller svensk sundheds brød, for slet ikke at lave kylling spyd eller bare frugtsalat der skal trække. Så tænker jeg, at jeg bruger en weekend dag på at bage og forberede hele ugens eftermiddagsmad – og jeg gør det gerne! MEN bollerne/brødene bliver tørre inden tirsdag og de smager slet ikke så godt når de har været frosset og bliver varmet igen. Kødsnack jeg har stegt bliver spist de først 2 dage og frugeten kan jeg jo ikke skære ud søndag og bruge torsdag…. Nej det er ikke nemt, at skulle lave det hele selv! Jeg laver rigtig mange af vores ting selv og nogen ting køber jeg. Jeg tror man skal finde en middel vej ellers er mødrene bombet tilbage til husmortiden, og føler hele tiden de er bagud. Jeg er stadig på barsel med vores 4. barn, så jeg kan stadig nå lidt hjemmebag, men når barselen er slut så starter the real life igen. Så må jeg igen gå på kompromis og der er også okay! 🙂

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.