8 højstole til baby – for enhver smag og pengepung

Det kan være svært at finde den helt rigtige højstol, men her har jeg samlet lidt forskellige, i mange farver og materialer.

Læs også tidligere indlæg
Guide til køb af højstol/barnestol
og: Højstol til baby – billig, farverig, klassisk, spacy eller let design?

Fresco Loft fra Bloombaby
Fresco Loft fra Bloombaby er en unik højstol som kan anvendes fra nyfødt op til barnet vejer 36 kg.

For den nyfødte baby fungerer Fresco som en vugge babyen kan hvile i. Efter 6 måneder kan Fresco let justeres til en højstol. Til større børn kan Fresco også bruges som legestol. 

Selvfølgelig er Fresco fra Bloombaby uden PVC, bly og andre giftige kemikalier og den kommer i både sort og hvidt stel og med 10 forskellige farver hynder:

Stolen koster 3.895 kr. hos Mammashop.dk

Hagesmækkene fra KidsKafe har en ny smart funktion, hvor man sætter den fast under bordet med velcro. Det gør at der bliver mindre spild på tøj, højstol og gulvet.

Hagesmækkene koster 149 kr. hos MinEgenVerden.dk

Hagesmækken blev kåret til årets nyhed på Barn & Baby messen i Stockholm

Mål: 50 cm. og kan bruges fra 6 måneder.

 

Dine fra Simpleworld
Simpleworld Dine er en letvægts højstol, som nemt kan tilpasses forskellige højder.

Dette er virkelig en højstol som man kan vokse med! Stolen kan nemt justeres til forskellige højder, perfekt til brug af søskende eller når man har andre børn  på besøg.
Stolen er blevet testet i Sverige Sverige (SP) for at opfylde EU’s krav for sikkerhed. Alle metaldele er i børstet rustfrit stål (dimensioner 50 cm x 70 cm). Fås i egetræ, valnød, sort eller hvid og koster 2.095 kr. hos Mammashop.dk – babybøjlen sælges separat til 499 kr.

Tripp Trapp fra Stokke
Den kendte Flotte Tripp Trapp stol fra STOKKE.

Medfølger Babysæde (babysæt: plastryg + bøjle) og fås i 11 forskellige farver.
Stolen koster 1.599 kr. hos Eurotoys

Blåmes fra IKEA

Højstolen fra IKEA er i massivt gummitræ og koster 379 kr. og kan købes hos IKEA.

IKEA højstolen Antilo til kun 89 kr. er genial at tage med sig på tur. Benene/stængerne kan tages helt ud af stolens plasticsæde.

Sack´n Seat

Sack´n Seat er børnestolen man altid kan have ved hånden. Den fylder næsten ikke noget og er let at tag med sig. Den fastgøres på almindelige stole. Kan anvendes fra at barnet er ca. 6 måneder, eller når det kan sidde selv, og op til ca. 2 år. vægt: ca. 80 gram. Etui hører med. Koster 189 kr. hos MinEgenVerden.dk

Sit højstol fra Brio
Det her er stolen som vokser med dit barn. Med justerbar siddeplade og fodstøtte. og en lethåndtelig bøjle er den nem at anvende til barnets forskellige alderstrin.

Når barnet bliver større kan bøjlen fjernes og stolen er nu forvandlet til en stabil stol til småbørn, som selv kan kravle op og ned i stolen. Både sædet og fodstøtten er justerbare, så stolen kan tilpasses alle i familien. Koster 1.299 kr. hos Ilva.dk

Pippi hagesmække fås i blå til drengene og lilla til pigerne. 3-pak hagesmække i lilla tema, ekstra lange hagesmække i bomuld. Onesize børnestørrelse, længde 35 cm. Lukkes med velcro foran i den ene side.

Koster 79 kr. for tre stk. hos Casara.dk

 

 

BabyBjörn

Spisestolen er udsolgt lige nu, men koster normalt 1.949 kr. hos Lekmer.dk

Leander
Flot og tidsløs Leander højstol. Børn er aktive, også når de sidder. Børn vil gerne være med i fællesskabet ved bordet, men de vil samtidig gerne bevæge sig. Leanderstolen er let fjedrende, og det giver barnet en naturlig følelse af bevægelsesfrihed. Sikkerhedsbøjle og ryg er formet til at sikre en korrekt ergonomisk siddestilling, og bøjlen reguleres i dybden uden brug af værktøj.

Stolen er i stabil balance, og den har godt fodfæste. Samtidig vejer den kun 5,1 kg, så den er let at flytte rundt. De nyeste krav til sikkerhed er integreret i de bløde linier i stolens design, så den fremstår præsentabel og tidløs i ethvert interiør, og ikke kun i “børnehjørnet”. Bøjle og hynde tilkøbes separat. Stolen koster ca. 1.349 kr. Se mere hos Leanderdesign.com

Hvilken er din favorit?
Hvilken højstol har I på hjemmefronten? Hvorfor valgte I den – og hvad er godt/dårligt ved den? Del din mening i kommentarfeltet tak!

16 kommentarer

  1. Den stol findes faktisk! Den hedder Nomi og kommer fra det danske firma Evomove, der har udviklet stolen i samarbejde med den verdenskendte designer Peter Opsvik – manden bag en ikonisk børnehøjstol fra 1972. Det er sket ud fra ønsket om at gøre verden ”et bedre sted at sidde” – som designeren selv udtrykker det. Således er Nomi en ergonomisk børnehøjstol, der med organiske former og mulighed for bevægelse giver gode siddevaner fra starten af livet. Den kan bruges af barnet helt fra nyfødt til teenager og har netop vundet den prestigefyldte pris ”Red Dot: Best of the Best”. Se mere på http://www.evomove.com

  2. Joan Rathlou |

    tænk på en voksenstol … findes der nogen af dem, som bare er et fladt bræt ?
    nej vel, hvorfor findes der ingen barnestole, som er buede i sædet ?

  3. Pia |

    Vi har stolen fra Brio. Den scorer altid højt i forhold til sikkerhed i div. Tests og det er som udgangspunkt en udemærket stol.
    Vi har den i sort og den bliver desværre hurtig grim at se på. Lakken skaller – specielt på sædet. I øvrigt gør lakeringen at den er meget glat, og min fireårige søn er flere gange gledet ned af den. Vi har nu byttet rundt på sæde og forstørre så den urolige fireårige har lidt mere plads at sidde på ;)

  4. Lana |

    Vores spisebord er temmelig højt – så vi voksne har barstole, hvor sædehøjden er ca 70 cm. Jeg leder derfor efter en højstol, som kan komme højere op end de almindelige højstole. Har du nogen anbefalinger?

  5. Lene J |

    hejsa igen.
    jeg endte op med at købe en Antilop fra Ikea til mit barnebarn. Nu venter jeg så spændt på om den unge dame vil sidde i den :-)

  6. Lene J |

    Hejsa.
    Jeg har et barnebarn (5 ½ måned), der skal have sin første højstol her hos mig.
    Hvad vil I anbefale? Ifølge Tænk testen er Trip Trap den bedste efterfuldt af Antilop fra Ikea

    • Jeg vil være ked af at anbefale et specifikt mærke. Tripp Trapp er en god stol. Det er der også mange andre højstole, der er!

      Generelt kan jeg sige, at det man altid skal have i baghovedet ved testresultater hos TÆNK er, at det er holdt op imod flere forskellige faktorer, at TÆNK uddeler “Bedst i test karakteren”. Eks. ved test af flyverdragt, så kan den dyreste flyverdragt have den bedste kvalitet, men når pris er et af parametrene, der måles på, så kan den dyre og gode flyverdragt “falde” på det. Så er det en anden flyverdragt, som “vinder” – fordi den er “bedst til prisen” (+ de øvrige faktorer, der nu bliver målt på).

      Mon ikke barnets forældre har en mening om, hvilken højstol/model/farve de ønsker sig? ;-) Hvis ikke så afgør du det benhårdt ud fra mavefornemmelse og økonomi! :-)

      Se også dette blogindlæg, som er nyere end det, du er landet på: http://www.babybusiness.dk/8-hoejstole-til-baby-for-enhver-smag-og-pengepung.html

  7. Gitte |

    Bloom Fresco har ikke en lang levetid, desvaerre. Den er super laekker, men der er mange plastic dimser som braekker af. Isaer fodstoetten og der hvor man klikker ‘bordet’ paa, har en tendens til at gaa i stykker:-/

  8. Randi |

    Vi har også Leanderstolen her hjemme og er meget glade for den, Maria beskriver den så godt..

    Vi valgte den udelukke på grund af designe, da vi synes den var så flot, det skal der til siges det var min mand der faldt for den, og jeg tænke lidt skulde han jo ha og sige ;O)

    Men et køb vi er meget glade for, og flot er den jo..

  9. Sara |

    Jeg giver dig ret Maria. Vi har også Leanderstolen og er super glade for den.

  10. Maria |

    Vi solgte vores Stokke stole og har istedet købt tre Leanderstole. Stokkestolen var simpelthen for tung og uhandy og så synes vi at det er den absolut smukkeste stol på markedet og så er det jo dansk design!
    Samtidig synes vi, at Leanderstolen er bedre for barnet at sidde i end Stokkes Tripp Trapp, da Leanderstolen ikke er stiv. Den gynger let når barnet bevæger sig. Og så er det også et plus, at bøjlen kan indstilles i to positioner, og giver derfor rigtig god støtte til de helt små. Vi er rigtig glade for dem og det er nemt at ændre indstilling på sæde- og fodplade. Og så kan man også bruge stolen som voksen, fordi den er meget mere komfortabel end Stokkestolen.

  11. Rikke |

    VI har en TripTrap fra Stokke, som er arvet efter mor og to mostre – og med babyseat delen er den rigtig god selv om Julie ikke kan side selv endnu! Når vi skal ud/har besøg af andre små børn har vi et “handy seat” til at sætte på en alm. stol – vi har ikke brugt den til Julie endnu men ved fra andre med små børn at det er en velsignelse at ha ve hånden når vi ikke er hjemme!
    Jeg ved ikke om vi ville have valgt en TT hvis vi skulle købe ny, men helt sikkert noget i den stil (de mange indstillinger som kan bruges fra helt lille og op!), så havde det nok i sidste ende været et spørgsmål om pris… og der er TT vist en af de billigere ;)

  12. Lærke |

    Vi har en Tripp Trapp stol fra STOKKE og det køb har vi aldrig fortrudt. Jeg har til dato ikke set nogen anden model, der kunne konkurrere med TT. Både design, stabilitet, anvendelsesperiode, rengøringsvenlighed, og barnets tilfredshed er i top!

  13. Mette |

    Herhjemme sidder storesøster på 3 år i en Danstol fra Baby Dan – det er en udmærket højstol som dækker fint det daglige behov og som vokser med barnet. Da hun var baby sad hun dog i en Antilop fra Ikea, og det samme gør lillebror endnu. Jeg synes at Antilop’en er rigtig god til babyer. Det er let at sætte ekstra pude til støtte til den helt lille baby, og bordet er genialt til legetøj og når baby begynder at spise selv – så ryger der ikke helt så meget på gulvet. Den har også den fordel, at den er meget stabil (baby kan heller ikke nå bordet med sine ben) nem at tage med og så er den rigtig rigtig billig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.