Adoption - flere kedelige spørgsmål fra andre

Som adoptivforælder støder man ind imellem ind i nogle lidt kedelige spørgsmål. I går kiggede vi på disse spørgsmål: Hvad har han kostet? og Ville du hellere have haft dit eget barn?

Når man ved bedre, vil man måske sige, at det er dumme spørgsmål, men lad mig lige understrege, at jeg som spørgelystent menneske selv har stillet mange dumme gode spørgsmål gennem tiden. Det gode ved dumme spørgsmål er jo, at de er med til at gøre os klogere – især hvis man får et ordentligt svar. Så det vil jeg forsøge mig med her, hvor der kommer to spørgsmål mere.

Lone Tvedergaard Bach er 43 år og mor til Noah Loc på 15 måneder, som er adopteret fra Vietnam. Lone arbejder som Strategisk Planner på Kommunikations- og Reklamebureauet &Co., men er lige nu på barsel og har takket ja til at gæsterblogge om adoption her på www.babybusiness.dk.

PS: VÆR MED!
Jeg håber, at alle I adoptivforældre og adoptivbørn vil bidrage med nogle af de lidt kedelige spørgsmål, I med garanti er løbet ind i. Måske er det variationer over mine, men lad os endelig høre dem – der er meget at lære for os alle. Skriv i kommentarboksen – hvis der kommer mange spørgsmål samler vi alle de kedelige spørgsmål i en PDF, som kan downloades.

Og nu til de to spørgsmål:

Kan man selv bestemme om det skal være en pige eller dreng?

Nej. Adoption handler om at tage imod et barn, der har brug for en forælder, ikke om at forældrene skal vælge et barn, der passer til deres ønsker.

Dreng eller pige

Man kan ikke vælge sit barns køn – og heller ikke dets alder. Til gengæld skal man vælge en godkendelsesramme. De fleste vælger den almene godkendelsesramme, dvs. at blive godkendt til at adoptere et barn mellem 0-36 mdr. Det er også muligt at adoptere ældre børn, søskende eller raske børn med handicaps, men det kræver dog en udvidet godkendelse – dvs. at du har særlige ressourcer. Det kræver også særlige ressourcer at blive godkendt som eneadoptant.

Du skal desuden vælge et land og i nogle lande skal du også vælge et børnehjem. Formidlingsprocessen er lang og omkostningstung, og kan derfor kun køres med én ansvarlig myndighed i ét land.

Da jeg ringede til Danadopt i sin tid, sagde jeg: ”I kan bare vælge land for mig – jeg er ligeglad med, hvor mit barn skulle komme fra”. Men sådan foregik det altså ikke. Jeg syntes til at begynde med, at det var svært at skulle vælge et land, fordi det kom til at føles som om, jeg valgte børn fra andre lande fra. Nu, hvor jeg har oplevet, hvor nødigt afgiverlandene siger farvel til deres børn, er det min erfaring, at der noget meget respektfuldt i at vælge et land til – og det er jo altså ikke det samme som, at jeg ikke kan lide børn fra andre lande. Det er også væsentligt at holde af sit barns fødeland og kunne dele det med sit barn.

Føles det ikke godt, at du gør en god gerning?

Forældre adopterer ikke for børnenes skyld, men for deres egen skyld. De adopterer (forhåbentligt), fordi de gerne vil være forældre og føler, de har kærlighed at give. Præcis som biologiske forældre.

Hvis man adopterer et barn af medlidenhed – og ikke anerkender éns egne ønsker og behov for at være forælder, så risikerer man, at barnet vokser op med en slags taknemmelighedsgæld og ikke som ønskebarn.

At have omsorg for og opmærksomhed på, at adoptivbørn i større eller mindre grad har været udsat for svigt barnet er til gengæld meget væsentligt.

FAKTA
Hvis du går med tanker om at adoptere, kan du søge mere viden hos Foreningen Adoption og Samfund www.adoption.dk, som er en interesseorganisation for adoptanter og adopterede. Det koster 375 kr. om året at være medlem, og så får du 6 gange om året tilsendt foreningens blad ”Adoption og Samfund”.
Du kan også søge viden hos de to formidlende organisationer, der findes i Danmark: Danadopt www.danadopt.dk og AC Børnehjælp www.a-c.dk.