Adoption: Hvad gør man, når der ikke er noget at gøre?

Det tager et lille år at blive godkendt som adoptivforælder – alt afhængigt af, hvor hurtigt man er til at få ordnet papirerne og sendt dem af sted, og hvor travlt der er på myndighedskontorerne.

Derefter står man på venteliste. Jeg ventede i 2 år, og selv om det lyder som lang tid, så er det faktisk ikke særligt længe, hvis man tager i betragtning, hvordan ventetidsprognoserne generelt har udviklet sig de seneste år.

Efter undersøgelsesprocessen, hvor der faktisk har været småtravlt med papirarbejde, samtaler og nogle kursusdage, så går alt pludselig helt i stå, når man kommer på venteliste. Tiden skal nu bare gå – og den sneeeegler sig af sted.

Lone Tvedergaard Bach er 43 år og mor til Noah Loc på 15 måneder, som er adopteret fra Vietnam. Lone arbejder som Strategisk Planner på Kommunikations- og Reklamebureauet &Co., men er lige nu på barsel og har takket ja til at gæsterblogge om adoption her på www.babybusiness.dk.

Følger ventelisten på nettet
Ventelisterne er åbne, og man kan følge med på nettet, hvor man kan se sit sagsnummer og sin plads på listen. Jeg var inde og kigge på Danadopts hjemmeside rigtig gange hver dag – så mange gange, at jeg i dag stadig er inde på hjemmesiden og tjekke nyheder, selv om jeg dybest set ikke har noget at bruge dem til lige nu. Det ligger i mine fingerspidser at taste den URL. Jeg læste forleden om en pige, der havde kigget så meget på sin venteliste, at hun spurgte sig selv, om man mon kunne få listen til at flytte sig, hvis man bare stirrede længe nok på den.

AdoptionZone
Jeg kan varmt anbefale det on-line forum, der hedder www.adoptionzone.dk, hvis du vælger at adoptere – både mens du venter, og når du har fået barn. Her kan du møde en masse gode mennesker, der ved, hvad du går igennem og som står klar med omsorg og opmuntring, men også konkrete erfaringer, som de gerne deler ud af.

Tiden på ventelisten repræsenterede for mig mødet med det totale kontroltab. Jeg er et målrettet og handlekraftigt menneske, der er vant til at få sat skub i tingene og få noget fra hånden – og det var som at løbe ind i en betonklods at komme på venteliste. Jeg var ved at eksplodere af den manglende mulighed for at gøre noget!! Men der er ikke noget, du skal gøre – og hvad værre er: Der er ikke noget, du kan gøre.

Dybest set har vi nok mindre kontrol i livet, end vi går tror. De kloge siger, at det er indbildning, at vi kontrollerer noget som helst – at vi højst har en smule indflydelse. Og på en venteliste er det eneste, du har indflydelse på, hvordan du vælger at bruge ventetiden.

Brødrene Løvehjerte
Dette citat fra Brødrene Løvehjerte satte jeg på skrivebordet på min computer, så jeg hver dag kunne minde mig selv om, at jeg ikke kunne regne den ud.

Man tror, man ved noget.
Men det gør man ikke.
Man ved ikke noget, der er vigtigt.
Alting kan ske, og man kan ikke regne det ud.
Brødrene Løvehjerte

En følelsesmæssig rutchebane
Det går op og ned på ventelisten. Og det sætter sig på humøret. Nogle dage troede jeg 100% på, det ville lykkes af få et barn inden for den tid, Danadopt havde meldt ud til mig! Jeg glædede mig for fuld skrue, lærte vietnamesisk på nettet, interesserede sig for vietnamesisk kultur, tastede børnehjemmets hjemby ind på Google Earth osv.

Andre dage var jeg bange. Bange for, at det ikke ville lykkes mig at få et barn, før min godkendelse udløb, hvilket ville betyde, jeg ville skulle re-godkendes og være for gammel til at blive godkendt inden for den almene godkendelse. Bange for at glæde mig for meget. Bange for at kaste for meget kærlighed på Vietnam, fordi jeg kunne se, at om ikke ofte, så heller ikke sjældent sker det, at man må skifte venteliste eller land, fordi noget uforudset er sket.

Og noget uforudset skete.

Jeg regner den ud
Efter ét år havde jeg rykket mig 4 pladser til nr. 11 på listen. Jeg synes, det hele så rigtig sort ud. Så kom der et brev fra Danadopt, som fortalte, at de havde fået kontakt til et nyt børnehjem og ville starte en ny venteliste. Alle på de tre Vietnam-ventelister fik som de første tilbud om at flytte liste medbringende vores anciennitetsdato. Vi blev bedt om give besked inden en bestemt dato – en fredag kan jeg huske – og vi ville så den følgende mandag kunne se vores placering på den nye venteliste.

Først blev jeg vred på Danadopt over, at de satte mig i den svære valgsituation – men indså, at selvfølgelig måtte ansvaret være mit. Og så skal jeg ellers love for, jeg gik i gang. Erkendelse af, at man ikke kan regne noget ud, skal jo ikke forhindre én i at prøve alligevel. Jeg allierede mig med min kollega Ulrich Bronée, som er tidligere analysefaglig ansvarlig i et analysebureau, og min veninde Karen Pedersen, som er meget stærk analytisk. Jeg gav dem fakta og bad dem rådgive mig omkring, hvorvidt det var en god eller dårlig ide at flytte liste.

Jeg gik også selv i gang med at forestille mig, hvem der mon ligesom mig kunne tænke sig at ville flytte. Hvis de stod højt oppe på listen, ville de nok ikke flytte, omvendt handlede det jo også om anciennitetsdatoen. Regne, regne, regne den ud.

Mine kære venner vendte selvfølgelig tilbage med besked om, at det lader sig ikke regne ud, og de ville på den baggrund ikke rådgive mig. Det var stadig mit valg. Mit ansvar. Hmmm….

Jeg vejede fordele og ulemper og rigtig mange mavefornemmelser op mod hinanden og endte med at flytte venteliste. Og det endte jo godt, selv om intet af det, jeg mente at have regnet ud, viste sig at holde stik.

Man ser disse små notitser jævnligt i nyhederne fra Vietnam, mens man står på ventelisten. Men pludselig var det mig!

Skynd dig at gå lidt sent i seng
Når man så endelig får barn i forslag, så skal man vente igen! – i hvert fald når man adopterer fra Vietnam – denne gange på at få ok til at rejse ud og hente barnet. Ventetiden på udrejse varierer meget fra land til land. I mit tilfælde var der en ventetid på 4-6 måneder, og når man er så tæt på målet, så slår ventetidskulleren for alvor til.

Heldigvis er der nu noget konkret at tage sig til på dette tidspunkt. Man kender sit barns køn og alder – og man kan begynde at indrette sig på, at barnet kommer. Indrette børneværelse, købe tøj og ting og sager.

Men det er altså også noget med at skynde sig at få tanket op på det byliv, man i hvert fald for en stund må sige farvel til, når man bliver forælder. Gå ud og spise, gå i biffen, tage på storbyferie, gå på museum, gå sent i seng osv.

Pludselig skal man af sted – efter kun 3 måneder kom opkaldet, og vi fik en uges varsel!

Katrine og Rasmus Nordland har lavet en rigtig god liste med ideer til, hvad man kan lave i ventetiden – både den før og efter barn-i-forslag: www.vietnamadoption.dk

Læs Lones tidligere blogindlæg om adoption her på BabyBusiness.dk
Det nyeste blogindlæg er øverst herunder – og det ældste nederst!

I vælger bare – om valg af land, hvorfra man søger om adoption
Statsautoriseret forælder – part II
Statsautoriseret forælder – part I
Fra ansøgning til ankomst i Kastrup Lufthavn – part II
Fra ansøgning til ankomst i Kastrup Lufthavn – part I og
Og Lones allerførste blogindlæg Noget om adoption…