Ammehjerne? Tværtimod! Klogere end nogensinde

I seneste udgave af magasinet Vores børn stoppede jeg op ved artiklen “Ammehjerne? Glem det! Du bliver klogere af at være mor”. En fantastisk overskrift, som med garanti giver artiklen en høj læserprocent. For er der noget, som vi mennesker kan lide, så er det at læse positivt om os selv. Jeg tror fuldt og fast på horoskoper, når mit stjernetegn er ovenud positiv. Når det modsatte er tilfældet, så synes jeg, at horoskoper er noget pjat, og det må være uoplyste mennesker, der tror på den slags!

Dette er ikke et billede af mig! Desværre...

“I det lange løb gør moderskabet dig meget klogere – det er videnskabeligt bevist! Kombinationen af kærlighed, gener, hormoner og praktiske udfordringer bringer vores hjerne op på et helt nyt niveau og forbedrer egenskaber som skarpsindighed, livsmod, effektivitet, følelsesmæssig intelligens og motivation.”

Kilde: Magasinet Vores børn 7/2008

Hjerneforsker forklarer
Ann-Elisabeth Knudsen, hjerneforsker, fortæller til Vores børn, at kvinder frigiver hormonet oxytocin, når de føder, og det udvikler sig, når vi ammer.

“Oxytocin virker fysisk præsentationsfremmende – faktisk så meget, man har forsøgt at udvikle en næsespray med hormonet til elitesportsudøvere, fortæller Ann-Elisabeth Knudsen.”

“Når hjernen én gang har været gennemvædet af oxytocin, forsvinder kompetencerne aldrig. Eks. kan nævnes forbedret præstationsevne, rumfornemmelse og hukommelse samt udvikling af empati og sociale kompetencer.”

Kilde: Magasinet Vores børn 7/2008

Rumfornemmelse? Nå – bortset fra det; er det ikke skøn læsning? Jeg æder det råt, og synes, at det hele lyder SÅ korrekt.
Amerikaneren Katherine Ellison har skrevet bogen

Mor er den klogeste – læs selv!
Kan du ikke få nok, og vil have hældt endnu mere oveni din selvværdsbeholder, så køb bogen Mor er den klogeste af amerikaneren Katherine Ellison. Heri bliver der én gang for alle gjort op med myten om ammehjerne. Forordet i bogen er iøvrigt skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Set hos SAXO til 249 kr. Mon ikke også den kan lånes på biblioteket?

Beskrivelse af bogen
Med støtte i den nyeste hjerneforskning og med pointer fra sociologien og antropologien beskrives hvordan kvinders hjerner gennemgår en positiv udvikling under graviditet og barsel – stik modsat myten om “ammehjerne”
Mor er den klogeste! …Kan det virkelig være rigtigt?

Selvfølgelig går verdens mødre ikke rundt og er klogere end alle andre. Men nyere forskning viser faktisk, at hjernen gennemgår en positiv udvikling under graviditet og barsel. I denne skelsættende periode bliver vigtige kompetencer skærpet og helt nye evner grundlagt.

Denne medrivende og underholdende bog giver et tiltrængt opgør med myten om ´amme-hjernen´. Bogen tilbageviser den fordom, at kvinders hjerner holder op med at fungere, så snart de skal føde, amme og passe småbørn, – og viser med slående eksempler og overraskende pointer, at kvinder faktisk udvikler særlige kompetencer på grund af graviditet og barsel. ” At moderskabet potentielt er i stand til at gøre de fleste kvinder klogere, vil måske vise sig at være én af dette århundredes mest løfterige idéer.” (Citat fra bogen).

Bogen henvender sig selvfølgelig først og fremmest til mødre, der længe har måttet finde sig i diverse fordomme og beskyldninger om amme-hjerne og deslige. Hermed får enhver mor rig lejlighed til at ruste sig med stærke argumenter for, at hendes evner faktisk skærpes for hver dag, der går. Argumenterne kan bruges både over for ægtemænd, børn og arbejdsgivere – ja endda over for mødrene selv. For vi er nok mange, der godt kunne trænge til at overbevise os selv om, at moderskabet har en særdeles berigende effekt på vore hjerner.

Der er dog også meget at komme efter både for fædre og for andre omsorgspersoner, der ifølge bogen alle har gode chancer for også at drage store fordele af den hjernestimulerende kontakt med børn. Forskning med laboratorierotter viser, at hjernens centre for hukommelse og indlæring bliver skærpet i forbindelse med kontakten med børn – og selvom denne fordel er måske nok mest markant for de biologiske mødre, viser den sig også både hos fædre og plejeforældre. Man bliver aldrig helt den samme igen – hvilket nu tilmed er videnskabeligt bevist og dokumenteret i denne bog.

Vi voksne tror altid, at det er os, der skal lære børnene en hel masse. Men denne bog viser blandt meget andet, at indlæringen heldigvis også går den anden vej. De voksne, der passer børnene, vil uundgåeligt blive bombarderet med udfordringer, der kun kan virke stimulerende på intellektet. Dertil vil de uden tvivl tilegne sig vigtige, sociale kompetencer såsom at større indsigt i andre mennesker samt evnen til at få sat sin vilje igennem på en måde, så alle kan være der.

Forfatteren Katherine Ellison er en erfaren journalist, reporter og udlandskorrespondent, der har vundet adskillige priser, herunder den prestigefyldte Pulitzer-pris i 1986. Privat er hun selv karrieremor med to sønner, og hun har igennem flere år skrevet artikler om livet som udearbejdende kvinde med små børn.

Men kan læse mere om bogen og følge op på de seneste udviklinger inden for viden om mor-hjernen på bogens hjemmeside, www.themommybrain.com.

Mor er den klogeste

Bogen er på 269 sider. Jeg tænker, at det er god ferielitteratur. Et fint antal sider til et par feriedage ved stranden. Den burde du kunne læse samtidig med, at du holder øje med dine børn i vandet, jager andre børn væk, fordi de vil stjæle dine børns spande og skovle – og du skal også holde udkig efter strandløver ikke mindst. Mødre har hjerne til “multitasking”!

2 kommentarer

  1. Du har helt ret Sophie! Tak for din kommentar. :-)

    Jeg kan rigtig godt lide “at købe dansk”, så herfra skal lyde en anbefaling af Kirsten Stendevads bog “Moderskab som karrierefordel”. Og så er den billig – i hver fald hos SAXO – hvor jeg har set den til 120 kr.

    http://www.saxo.com/dk/item/kirsten-stendevad-moderskab-som-karrierefordel-indbundet-2.aspx

    Andre steder har jeg set bogen til 249 kr.

  2. Jeg har ikke læst artiklen i vores børn, så jeg ved ikke hvilken kilde de anvender.

    Kirsten Stendevad er inde på nøjagtig det samme i sin bog “Moderskab som karierrefordel”.

    Jeg synes jeg oplevede at “ammehjerne” var en omprogrammering til at kunne anvende alle mine nye kompetencer.
    Når man er igang med at læse til eksamen eller står midt i et stort projekt, der også giver nye kompetencer oplever man faktisk noget af det samme. Her har man blot ikke nogen label at sætte på, der lander lige så godt på tungen – eller for den sags skyld kategoriserer den halve verden som inkompetent og utilregnelig ;-)

    Sophie Hovdekorp

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.