Ammepude og ammestol


Da jeg fik Alberte fik jeg aldrig investeret i en ammepude. Ej heller havde vi en fornuftig ammestol. Vores sofa er meget blød, og ikke speciel god at amme i. Så har vi et par lænestole, men de er meget smalle og dybe – heller ikke ideelt.

Jeg har set denne smarte ammepude. Den er godt nok noget pebret prismæssigt, men her i februar bliver jeg bare i godt humør af de klare farver! Er vild med Marimekkos store blomster.

Ammepude fra svenske Notizia med Marimekko-betræk

Ammepuden kan købes hos Puløg og Persille, og de skriver om puden:

Stilren form med stor funktion. Fantastisk ammepude fra det svenske Notizia, her med Marimekko-betræk. Hvorfor sidde og kigge på små lyserøde bamser, når man kan kigge på så skønne blomster, der livsbekræftende minder én om sommer, sol og livet, som man sidder med? Ammepuden her støtter ergonomisk korrekt. Den kan desuden bruges som støtte til mange andre formål, når man sidder, ligger (både til god benstilling, når man er gravid og generelt til at slænge sig op ad) m.m. Kan altså sagtens bruges til andet end amning. F.eks. også til støtte for det lille barn, der lige begynder at sidde. Notizia leverer bl.a. til svenske sygehuse, hvilket lover for kvaliteten. Der er mere information at finde på firmaets hjemmeside, se link under billedet. Firmaet har desuden en høj etisk moral, så alle materialer er i top, de er miljøvenlige og ikke allergifremkaldende eller andet.

Ammestol søges
Er der nogen, der kan give mig et bud på, hvor jeg kan købe en god ammestol? Det vil jeg faktisk gerne investere i denne gang. Der er mange timers ammning i vente…, og så vil jeg gerne sidde godt! Jeg ved, at BabySam har ammestole, men de ligner amerikanske gyngestole, som kun Bedstemor And vil sidde i! Så har du et bud på en god ammestol, så giv endelig lyd. Der behøver ikke at være en “officiel ammestol” – det kan være, at du f.eks. har købt en lænestol i IKEA, som du har erfaret er genial til amning!

8 kommentarer

  1. Hej Nana

    Jeg sælger desværre ikke nogen ammestol.

    Mvh.

    Anette

  2. Hejsa- faldt over dit indlæg. er sin ammestol stadig tilsalg? Mvh nana

  3. Susanne Petersen |

    Hej!
    Jeg har en ammestol skammel til salg.
    Henv. 74750763 eller 21727716.

  4. Ja, det er en lækker stol! Og ikke uvæsentligt, at den også ser godt ud i stuen, når først ammeperioden er overstået.

    Men, som du skriver; den er dyr. Det er lækkert dansk design jo som oftest… Hvis nu min familie i år giver mig fødselsdagsgave for de næste fire år?! ;-)

    Stolen skal jeg helt sikkert prøvesidde. For mig at se, kommer man til at ligge meget ned i den. Jeg skal lige afprøve hvor “oprejst”, det er muligt at sidde.

    Tak for tippet!

  5. Helene |

    Hvad med at købe en lidt utraditionel ammestol ? Fredericia Furniture har en gyngestol designet af Thomas Pedersen – STINGRAY. Den er vildt flot og man kan både ligge, sidde og gynge i den. Den har jeg selv købt som ammestol.
    Så har du også en fed stol når du er færdig med at amme. Den er lidt dyr – men som sagt har du en designer stol for livet.

    Du kan se et billede af den på: http://www.fredericia.com/show.asp?lang=dk&s=furniture&mk=&mt=6&mid=11

  6. Hvor ser den også bare super lækker ud.
    De blomster er bare SÅ skønne – og forholdsvis nye i min verden. Jeg synes dog at have læst et sted at mønsteret går laaaangt tilbage (til 70′erne tror jeg nok)
    Jeg troede faktisk også jeg kunne undværre ammepude, men efter ca 3 mdr købte jeg en (faldt nærmest over den i den lokale genbrugsbutik) og hvor er det dejligt.
    En ting har jeg bare lige at tilføje – pas på med de der Krøyer kugler, de kan være behandlede med brandhæmmere = mega giftigt og ikke så rart for den lille nye dejlige baby !!!
    “Tænk” har skrevet om det i deres super gode bog om baby ting og sager

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.