Arkitekter bag TowerChair – designer højstol til børn

Forsiden » Forside » Babyudstyr » Babyudstyr » Arkitekter bag TowerChair – designer højstol til børn

Arkitekter bag TowerChair – designer højstol til børn

Denne artikel er sponsoreret af towerchair.com og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og bit.ly og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Det er altid dejligt at møde gæve iværksættere, som opfinder nye produkter til gavn og glæde. Især når det er til børn – set med BabyBusiness briller!

Senest har jeg interviewet arkitekterne Charlotte Budtz og Camilla Bendix, der mødte hinanden på Arkitektskolens bygningslinje i København tilbage i 2000.

Siden har de gået forskellige retninger, sammen og hver for sig. Deres nye højstol TowerChair – www.towerchair.comtil børn ml. 6 måneder og 6 år er kommet i produktion, og kan nu købes i sort og hvid. En smuk højstol, som jeg synes giver markedet for højstole en meget tiltrængt fornyelse. Men læs med her på besøg hos Charlotte og Camilla.

højstol
Arkitekterne Charlotte Budtz og Camilla Bendix i eget design: En hhv. sort og hvid TowerChair.

Efter 3 år på Arkitektskolens bygningslinje rejste Charlotte til London for at færdiggøre sit arkitektstudium og Camilla valgte at afslutte sit studium i København på Arkitektsskolens møbellinje.

højstol
Stolen er af metal og krydsfinér. Fodstøtten flyttes, så den passer barnets alder og højde. Der kan også fås en bakke til stolen (til de allermindste). Pude købes også separat.

Vandt designkonkurrence i London
I 2007 forenede Charlotte og Camilla deres deres ideer og design i en mobil arbejdsstation. En såkaldt “Lap Chair”, som vandt en designerkonkurrence i London. Det fastslog og kickstartede et fremtidigt samarbejde og at dette skulle gå i retning af møbeldesign!

Lap Chair var designet i metalrør, som en ingeniør hjalp med at udregne, for at få den perfekte tykkelse til stabilitet og styrke. Arbejdet og erfaringerne med Lap Chair overførte Charlotte og Camilla til TowerChair.

Testet hos Teknologisk Institut
Du kan, heldigvis, ikke sælge produkter til børn uden de skal bestå diverse sikkerhedstests. TowerChair er testet adskillige gange hos Teknologisk Institut. Både for at overholde DS – Dansk Standard – men også fordi stolen både skal være stabil, når den står – samtidig med, at den skal bevare sit enkle udtryk og have muligheden for at blive foldet sammen.

højstol
Hvem er ikke faldet over benene på en højstol ved spisebordet?! TowerChair kan foldes sammen. Hurra! Stroppen nederst er af kernelæder.

På lange ben ud i verden
Charlotte og Camilla har naturligvis ønske om at få TowerChair bredt ud i verden. Det skal blive spændende at følge. Vi tror på den!

Forhandlere
TOWERCHAIR kan bl.a. købes online hos TrendyLiving

Tower vs. Tripp Trapp
Hvad tænker du: Er TowerChair en værdig afløser til den så udbredte Tripp Trapp stol? Skriv hvad du synes, mener og tænker i kommentarfeltet neden for!

højstol baby
Tak for invitationen inden for hos BudtzBendix. Det var et spændende besøg! I billedet her er det Charlottes datter, der poserer i stolen. Jeg ønsker jer held og lykke – og håber, at I får god gang i “Baby Business” i ind- og udland!

| 2017-06-18T07:43:17+00:00 marts 16th, 2012|Babyudstyr|

9 Comments

  1. Susanne Kollerup 22. marts 2012 at 11:18 - Reply

    godt at der kommer konkurenter til de traditionelle stole. Men køn kan man da ikke sige at den er! Jeg syntes også at den ser noget ustabil ud i klappe sammen funktionen. Samtidig syntes at jeg at det ligner noget rod med de sidde og fodplader der skal sættes/ligges på. Det ser heller ikke ud som om det er en stol barnet selv kan øve sig i at komme op på. Den ville ikke være køn i mit hjem.

  2. Vibeke Holstrup 20. marts 2012 at 19:44 - Reply

    Fed stol og ganske genialt, den kan klappes sammen. Jeg er dagplejer, og de 3 store Tripp Trapp stole, jeg skal opbevare hver weekend, når jeg har fri, er ikke videre kønne at se på i min stue. Er rigtig glad for stolene, men de fylder altså meget, og træet bliver slidt og medtaget med tiden, så de ikke er så kønne mere. Så mangler I en tester, står jeg gerne til rådighed, så stolene måske kunne blive udbredt i flere dagplejehjem – hvis den fungerer så godt, som den ser ud til. Måske er den også nemmere for de små børn at kravle op på selv. :o)

  3. Maja B 20. marts 2012 at 13:39 - Reply

    Den er virkelig lækker…fedt at der er nogen som tør udfordre lige netop det marked…det vil jeg gerne se mere af…;))
    Hej fra Maja B

  4. Louise 20. marts 2012 at 13:36 - Reply

    Jeg tilslutter mig… Den ligner et tørrestativ, men så kan man jo også hænge den våde hagesmæk og diverse til tørre på stolen efter måltidet.
    Nej, jeg er ikke imponeret over designet. Den smukke og funktionelle højstol til baby og større børn mangler endnu at blive opfundet…

  5. Frk. mor 20. marts 2012 at 10:58 - Reply

    Den ser fin ud, men ser ikke ud til at være særligt behagelig at sidde på – så hellere stadig en Trip Trap eller Ikeas Antilop 😉

  6. Pernille Demuth Christensen 20. marts 2012 at 10:45 - Reply

    Det er godt nok en rigtig smart stol og den ser også bare rigtig fin ud, havde håbet prisen ville være noget længer nede end trip trap…
    Det er rigtig smart at den kan foldes sammen, for det er dælme træls når man sparker til den der trip trap for den flytter sig ikke så let og efterlader gerne mærker på ens tær…
    2 stk. måtte meget gerne flyve i vores retning, ville være skønt til når lillesøster/lillebror kommer 😉 🙂

  7. Carina 20. marts 2012 at 10:18 - Reply

    Not loving it. Minder mig lidt om et tørrestativ. Men altid rart med alternativer.

  8. Pernille G. Røddik 20. marts 2012 at 09:46 - Reply

    Den er rigtig flot, jeg er vild med det lette udtryk. Tjekket detalje med læderstoppen forneden.
    Praktisk at den kan klappes sammen – mange småbørnsfamilier har ikke meget plads, men masser af udstyr.
    Den ser også ud til at være nem at rengøre – vigtig detalje!
    2 stk. måtte gerne flytte hjem i vores køkken, smil!

  9. Pia Rifbjerg 20. marts 2012 at 09:25 - Reply

    Fantastisk alternativ til Trip Trap og Dan stolen. Den matcher den moderne indretning og super at den kan klappes sammen. Håber at vægten er mindre end de meget tunge træstole, da de for en kvinde der ikke er særlig stor eller stærk, ex min svigerdatter, kan være meget tung at forflytte fra et rum til et andet.
    Venlig hilsen Pia Rifbjerg.

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.