Bor du i nærheden af Valby, så vil jeg på det varmeste anbefale dig at deltage i LilleDu’s arrangement om babyslynger.
Onsdag den 11. november 2009 kl. 10-12. Pris 50 kr.
Tæt kontakt og babyslynger – hvorfor og hvordan
Det handler om en masse sund og dejlig kontakt mellem forældre og børn. Ikke bare er det dejligt og følelsesmæssigt skønt at have en nær og kærlig tilknytning til sit barn – det er også decideret sundt og helsebringende.
Forskellige bæreredskaber har vundet indpas blandt det standardudstyr, man anskaffer, når man venter barn. Men det kan være svært at overskue de forskellige betegnelser og finde ud af hvad man skal vælge.
Vibeke fra Sakura Baby vil sammen med et panel af kyndige vejledere tilbyde hjælp og uforpligtende demonstration af forskellige typer bæreredskaber.
Har du en slynge i skabet, som du ikke rigtigt kan få til at fungere, så tag den endelig med! Her er hjælp at hente uanset om du har brug for at bære et nyfødt barn, eller du har brug for noget at tage med på ferien.
Vi vil komme ind på fordele ved at bære sit lille barn, amning i slynge og hjælp til at komme i gang. Der vil være rig lejlighed til at se, røre, prøve, og der vil være mulighed for at leje et bæreredskab med hjem, hvis du vil være helt sikker på at finde det præcis rigtige. Arrangementet henvender sig også til gravide.
Billetter: Købes på hjemmesiden www.lilledu.dk.
Sted: Peber & Mynte, Vigerslevvej 131 i Valby.
Dørene er åbne fra kl. 9.30. Kom bare ind!
Christine – indehaver af LilleDu.dk
Kender du JuniorBusiness.dk?
Min blog for børn mellem 3 og 10 år. Du er velkommen!



