Baby med på cykel

En cykeltur i det fri i ny og næ har vi alle godt af – og med baby bagpå bliver turen endnu hyggeligere. Men hvor gammel skal din baby være, før I begiver jer afsted, og hvilken cykelhjelm og stol skal man købe? Få de gode råd her.

HUSK i øvrigt også at læse den store ladcykleguide HER. Den kan forhåbentligt hjælpe og vejlede dig gennem det store marked der findes.

Altid cykelhjelm
Uanset om barnet sidder bag på eller foran på cyklen, i en cykelstol, cykeltrailer eller i en ladcykel opfordres forældrene til at give barnet cykelhjelm på.

Børns hoveder er meget forskellige (både ind- og udvendigt!), og ditto er udvalget af hjelme. Der er derfor intet andet for end at prøve nogle forskellige hjelme til din baby for at se, hvilken en slags, der passer bedst.

Cykelhjelm fra All4bike.com

Cykelhjelmen skal sidde sådan
Cykelhjelmen skal sidde helt nede i panden på barnet. Det nytter fx. ikke, at hjelmen peger op af i luften, for på den måde hjælper den ikke med at beskytte barnets ansigt ved et fald. Cykelhjelmen skal derfor helt ned og flugte med barnets øjenbryn.

Cykelhjelmen skal også sidde ret stramt – faktisk skal den presses let ned over hovedet på barnet. De fleste cykelhjelme har et rundt spænde i nakken, som man kan justere størrelsen med. Det spænde skal sidde lige under eller i mellem de to knogler omme i baghovedet. Og sidst men ikke mindst skal hagestropperne sidde, så der kun er to fingre fri mellem hage og strop, og så stropperne danner et y rundt om ørerne. Husk at justere remmene om vinteren, så der er plads til huen under hjelmen.

Et udvalg af cykelhjelme til børn

Her kan du online finde et bredt udvalg af cykelhjelme til børn:

www.cykologen.dk

All4bike.com

Cykelhjelm.com

Tænk har lavet en videomanual til indstilling af cykelhjelme. Find videoen HER.

Cykelstole til de små
Der er mange cykelstole at vælge i mellem i Danmark, så det gælder om at finde én, der passer til cykel, barn og cykelhjelm. En cykelstol anbefales først, når barnet er 9-10 måneder gammel. Det er nemlig først i den alder, at børn kan sidde helt sikkert selv.

Transport af børn på cykel
- Barnet skal kunne sidde selv, før du cykler med det i en cykelstol. Det kan de fleste børn, når de er omkring ni måneder.

- Cykelstolen skal have fodhvilere og remme til at holde fødderne fast med.

- Stolen skal have en sele til at holde barnet fast, så det ikke pludselig rejser sig eller falder ud. De bedste seler er H eller Y formede.

- Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er sikrere, end hvis den kun er gjort fast til bagagebæreren.

- Stolen skal passe til barnets alder og vægt. Tag dit barn og din cykel med, når du køber cykelstol, så kan du prøve dig frem til den model, der passer bedst.

Kilde: Sikkertrafik.dk.

Desuden anbefaler Tænk også:

  • Medbring din cykel, så du kan prøve, om stolen kan monteres godt og sikkert.
  • Skal stolen også bruges på en anden cykel, så tag begge cykler med. Tjek, om du kan købe ekstra beslag – og hvor let det er at skifte fra cykel til cykel.
  • Medbring dit barn og lad det sidde i stolen – tjek, om fodstøtterne kan justeres, efterhånden som barnet vokser.
  • Pas på tyngdepunktet: Følg nøje anvisningerne i monteringsvejledningen om stolens placering over cyklens bagaksel. Og test selv – før du vover dig ud i trafikken – hvor meget der skal til, for at stolen vipper bagover, f.eks. på en vej med stigning.
  • Barnet må ikke kunne få fødderne i hjulets eger – få en solid frakkeskåner monteret, hvis der er den mindste risiko.
  • Barnets fingre må ikke kunne komme i klemme i evt. fjedre under sadlen – få i det tilfælde en beskyttelseskappe monteret.
  • Frontmonterede stole kan være svære at cykle med – og er ikke beregnet til børn, der vejer mere end 15 kilo.
  • Kør en prøvetur før du køber – tjek, at dine hæle ikke støder imod barnets fødder, når du træder i pedalerne.

Læs også et tidligere indlæg om cykelstole til montering forrest på cyklen HER.

Eller læs testen: Her er den bedste cykelstol HER. Her har “Forældre og Børn” testet forskellige stole, og stolene Ergon og BoBike Maxi Plus bliver anbefalet, mens Mr. Fox, Hamax Kiss, Wallaby D’Lux og Cylektrack får en noget lunken omtale.

Ergon cykelstol:
Ergon cykelstol

Det kræver lidt tilvænning fra dig som forælder at køre med et barn bag på cyklen. Det er temmelig meget anderledes end en sportstaske på bagagebæret! Hele cyklens balancepunkt flytter sig. Derfor er et par små prøveture ikke nogen dårlig idé.

Læs også tidligere indlæg om cykelstole HER eller om cykelhjelme HER.

Dine cykeltip
Hvilke cykelstol og/eller cykelhjelm til børn har du været glad for? Videregiv både gode og dårlige erfaringer i kommentarfeltet tak!


Se den store ladcykel guide her!

Kan du lide hvad du læser?
Få Gratis BabyBusiness Nyhedsbrev


3 kommentarer

  1. Lottemor |

    Jeg manglede noget info om frontmonterede cykelstole… de bliver kun lige nævnt i starten, men der er ingen anbefalinger osv.

  2. Anne |

    Jeg synes du mangler at skrive, at mor og far også skal have hjelm på. Jeg kan blive så harm når jeg ser en mor komme kørende på cykel, barnet har hjelm på, men det har mor ikke. Skal barnet ringe 112 og yde førstehjælp eller hvad???? Det er en dårlig indstilling til tingene.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.