Baby og barnedåb? Vind en prof. fotograf til at tage billederne!

Har du en baby og en barnedåb her i foråret – dvs. i april eller maj eller 2009? Og bor du i Østjylland?

Vind prof. fotograf der foreviger jeres barnedåb
Nu kan du her på BabyBusiness.dk vinde den superdygtige professionelle fotograf, Stine Harbøll, til at komme og fotografere din barnedåb GRATIS. Du får alle billederne på DVD GRATIS. Så sørger du selv for fremkalde de billeder, som du ønsker.

Kidzfoto.dk

Sådan er du med
Skriv en kommentar til dette indlæg om, hvorfor netop dit barn/jeres barnedåb skal vælges til at få besøg af Stine. Så stikker Stine og jeg vores hoveder sammen og foretager den svære udvælgelse.

1. Du skal bo i Østjylland
2. Dit barn skal døbes april eller maj 2009
3. Du får fotograf Stine til at arbejde gratis ved dit barns barnedåb
4. Du får samtlige billeder på DVD gratis
5. Du sørger selv for fremkaldelse af de ønskede billeder (du betaler selv)
6. Et udsnit af billederne bliver lagt ud på Stines hjemmeside Kidzfoto.dk, så andre kan se, hvor god hun er!

Søndag d. 5. april 2009 er den sidste dag, hvor du har mulighed for at være med i konkurrencen!

Foto af Stine Harbøll

Stine stiller skarpt!
Stine Harbøll er en superdygtig fotograf, som i mange år har fotograferet stort set alt fra kæledyr og produkter til kataloger, brudepar og børn. Nu har hun besluttet at gå selvstændig og har startet Kidzfoto. Hun brænder for at fotografere børn, fordi de altid brænder godt igennem, og er meget livsbekræftende motiver.

Fotograf Stine

Fotograferer hjemme hos dig
Konceptet bag Kidzfoto.dk er, at Stine kører ud og mødes med jer, hvor I ønsker fotograferingen skal foregå. Det kan være i hjemmet, på stranden, på legepladsen, fodboldbanen osv. Børn er typisk mest rolige, glade og naturlige, når de er i kendte rammer.

Foto af Stine Harbøll

Andre interessante indlæg
De bedste dåbsgaver – gaveideer til barnedåb
Baby på lærred
Digitale billeder i fikse fotobøger

12 kommentarer

  1. Ja det er super, at det blev Kristian. Men det var nu alligevel et svært valg. der var mange gode bud! :-)

    Og tusind tak til alle jer, der deltog. Det har jeg vist slet ikke fået skrevet. Pinligt! TAAAK! :-)

    Fotograf Stine har lovet at skrive et lille indlæg her til bloggen om barnedåben. Vi ønsker Kristian med familie en skøn dag!

  2. Trine J |

    Selvfølgelig skulle Kristian vinde. Fik jo helt tårer i øjnene da jeg læste det! Fantastisk! :)

  3. Kristian |

    Den 21. januar kl. 01.05 blev hun født. 3600 g. lille, sød og velskabt pige som var min. Hun lignede sin storebror, William, som var 16 mdr. gammel og indtil da, mit et og alt, men nu var de to. Nu lå hun der og kiggede på mig med sine store øjne og Helles bryst i munden. – Det her er essensen af livet, og hold op hvor er det fantastisk!

    Nu er der gået godt 2 måneder og den lille prinsesse bliver bare dejligere for hver dag der går. Hun ler højlydt når jeg laver sjove lyde og kigger med store øjne når jeg kommer hjem fra skole – det er fantastisk.

    Barnedåben står for døren, rent faktisk den 12. april i Skibet kirke ved Vejle. Vi glæder os alle sammen, er godt i gang med både bordkort og alt maden. Helle, min elskede Helle, hun står midt i dette virvar af barnedåb, lortebleer, nyt hus og mig på skole med fattet sindsro og er den mest fantastiske mor og samtidig en fantastisk kæreste, som også lige har tid til at høre mig i lektien før eksamen osv.

    Jeg er i lære som skorstensfejer, Helle er selvfølgelig på barsel, så, med 2 små børn og en adopteret svigerinde på 15 år (Helles lillesøster) som vi har taget os af siden deres mor døde af kræft for 2 år siden, svømmer vi ikke i penge.

    Vi har det super godt og piver egentlig aldrig, men for knap en måneds tid siden hørte jeg om denne her konkurrence med en professionel fotograf til barnedåben og tænkte at her havde jeg da chancen for at give min fantastiske kæreste en gave, som hun ville blive himmel henrykt for og samtidig have den resten af vores dage, og så endda med vores budget. Så derfor synes jeg , at vi skal vinde fotografen på vores datters dåbsdag. Hendes navn afsløres først ved døbefonden, men det er smukt og indeholder 4 navne nøjagtigt som hendes storebror William Theodor Martinus Arndt.

    Med venlig hilsen verdens mest stolte far
    Kristian Martinus Olesen

  4. Jytte Møller |

    hej babybusiniss.

    Jeg skal hedde Mads og er født den 11-12-2008 på Horsens sygehus.Jeg har 2 storesøstre Jannie på 9 år og Mette på 8 år, vi bor sammen med far og mor i en lille by som hedder Gylling. Jeg kunne godt tænke mig at Stine ville komme og besøge mig til min barnedåb den 12 april og gerne tage nogle fantastiske billeder af hele min dejlige familie.
    Mor tager en masse billeder af os børn men hun glemmer at jeg også gerne vil have et af hende og mig så derfor håber jeg at du vil tænke på mig.
    mange knus Mads

  5. I har virkelig argumenterne i orden! Det bliver svært at vælge mellem jer! :-)

  6. Gerda Klausen |

    Hej Babybusiness

    Her er chancen for at “hele” vores lille familie kan blive foreviget i nogle flotte skud fra dåben. Jeg har kigget på Fotograf Stine Harbølls hjemmeside, og jeg kan lide hvad jeg ser :-)

    Bagsiden ved at mor her, selv er familiens fotograf, er at der findes få billeder med mig sammen med vores fantastiske søn, og faktisk stadig ikke noget billed af mor, far og søn.

    Derfor vil det være prikken over iét, hvis jeg på dåbsdagen ikke skulle tænke på at få de gode skud foreviget, men at jeg på den dag ville kunne koncentere mig om at nyde vores guldklump og vores gæster. Og bagefter kunne nyde nogle flotte billeder af hele vores lille familie, incl. mig selv.

    Jeg håber at få fotografen at se til Caspers dåb, d. 3 maj i Galten. Så vil den kæreste baby smile til hende :-)

    Forårs hilsner

    Gerda

  7. Tina |

    Hej BabyBusiness!

    D 4 dec 2008 fik vi en dejlig lille søn – en rigtig efternøler med 2 teenage søskende. Han er en super dejlig lille glad dreng som det ville være så skønt at få “indfanget” på professionelle billeder:)

    Han skal døbes pinsesøndag d 31 maj i en lille landsbykirke 20 km syd for Århus – i forhåbentligt strålende solskin:)Med efterfølgende fest i haven.
    Mange Hilsner Tina

  8. Pernille |

    Hej Babybusiness.

    Fredag den 13 feb, blev vi forældre til Rasmus. I forvejen har vi Mikkel som er 18 mdr ældre, samt Emilie på 12 år. Som i så mange andre familier med mindre søskende er der aldrig lige så meget tid og overskud til nummer 2 som til den første. Nr. 2 skal altid leve med aflagt tøj, legetøj, barnevogn osv. Så det ville være fantastisk hvis vi kunne gøre anderledes ved Rasmus barnedåb. Vores barnedåb skal afholdes søndag den 19 april.

  9. Årh – I er søde naboer Ditte! :-)

    Går og drømmer om, at vores naboer melder os til “Hokus Krokus” eller lignende haveprogram, så vi kan få os en prydhave. OG et skur til den vognpark af barnevogn, klapvogn, børnescooter, cykler mm., som fylder hele vores udestue…

  10. Ditte |

    Hej BabyBusiness
    Vi har en dejlig datter som er døbt -men skriver alligevel da vi har de bedse naboer, som skal have lille Tobias døbt i Maj måned. De er lige blevet færdige med at bygge hus og er i januar blevet forældre og vi ville rigtig gerne glæde dem med en professionel fotograf til deres barnedåb. Dåben er ikke helt fastsat endnu men formentlig midt maj og nær Skanderborg.
    Det kunne da være den bedste gave til de nybagte forældre.
    Med Venlige Hilsner Naboerne

  11. Super Annette! Foreløbig er Stine din, meeen mon ikke der er flere, der melder sig på banen?! Jeg ville personligt elske at have nogle lækre dåbsbilleder af mine døtre (og deres forældre og faddere!).

    Kan godt lide jeres royale stil med først at afsløre navnet ved døbefonten. :-)

  12. Annette Kjærgaard |

    Hej BabyBusiness,

    Den 11. marts 2009 blev vi forældre til den skønneste lille dreng, og vi kan slet ikke vente med at vise frem for hele den store familie. Da det er en gammel tradition i familien, at barnets navn først offentliggøres ved barnedåben, skal han naturligvis snart døbes, for det er svært at holde det fine navn hemmeligt, når bedsteforældre og onkler og tanter kikker indenfor på barselsbesøg. Dåbsdagen bliver derfor en meget stor dag for os – vi glæder os til at holde de gamle traditioner i hævd og putte familiens nytilkomne i den gamle dåbskjole, så han endelig kan blive helt officielt medlem af den voksende familie.

    Det ville være fantastisk at få alt dette foreviget af en professionel fotograf!

    PS. Den endelige dato er endnu ikke fastlagt, men det bliver med sikkerhed i maj. Vi bor i Lystrup nord for Århus, men dåben skal finde sted i Skørping.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.