Hjem » Dagbogsskriblerier

BabyBusiness anbefaler tre gode danske blogs

6 oktober 20097 kommentarer! Emner: ,
Tip en ven! Tip en ven!

Jeg bliver ofte spurgt om, hvad jeg selv læser af blogs. Jeg læser faktisk ikke så frygtelig mange… længere. Men her vil jeg lige videregive tre gode danske blogs – skrevet af vidt forskellige gæve kvinder. Mødre og med ben i næsen! Garanteret læsning, som du kan få glæde af.

Momblog.dk
Momblog.dk – Karoline er mor til tre og her er ingen fine fornemmelser. Hun skriver ærligt og godt om, hvordan livet som mor er. Bloggen er for dig, der nyder, at moderskabet ikke bliver for kvalmende og lyserødt. Men bare helt og aldeles er gode dage som dårlige dag – men hver dag slutter med stor kærlighed til sit afkom.

Karolines blog er ny i blogosfæren, så sus forbi og efterlad meget gerne din kommentar. Det vil man SÅ gerne have som blogger. Det er hyggeligt! Og rart at få “sort på hvidt” bevis for, at der er faktisk er nogen, som læser det, man bruger tid og energi på at skrive. Karoline skriver godt og har herlig selvironi. I like!

Momblog.dk

Itsfashionbaby.dk
Itsfashionbaby.dk skrives af Lisbeth, der er 28 år, jurastuderende og på barsel med en lille søn. Lisbeth skriver underholdende om mode – og lækre ting og sager til baby og gravide. Jeg ser et stykke ad vejen mig selv i Lisbeth. Hun er der i livet, hvor jeg var for nogle år tilbage. Lisbeth er imidlertid væsentlig mere “fashionable” end jeg. Og har (også) fokus på mode for voksne. Ikke som i ventetøj, men I ved: “Real Fashion!”

Julies blog
Sidst, men størst og ældst, i blogosfæren. Julie kære Julie. Julies blog Om livet i al almindelighed var den første blog, som jeg for alvor begyndte at læse med på – og som jeg stadig følger. Du kan ikke undgå andet end at elske Julie. Julie er 32 år og har to døtre. Er bibliotikar, læsehest og fænomenal til at se noget særligt i livets almindeligheder. Hun har masser af sort humor og god til at distancere fra sig selv. Du følger Julies liv der hvor hun er lige nu. Klart var der meget baby på bloggen, da Julie var på barsel, men nu er der også masser af andre “almindeligheder”, der fylder. God læsning!

Hvad ellers?
Ja, hvad læser jeg ellers for at blive inspireret… En del amerikanske blogs om pro blogging, babyer/børn, trend sites og shoppingsites til børn. Fysiske/online magasiner, fysiske/online aviser og så er jeg tilmeldt et hav af ind- og udenlandske nyhedsbreve og nyhedstjenester, som jeg “scanner” for spændende indhold!

Dine blog favoritter
Hvilke blogs læser du? Del dine favoritter og indsæt links hertil i kommentarfeltet neden for.

Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:

  1. En læsers bedste køb – pusleunderlag
  2. Masser af gode børnebøger på biblioteket
  3. I kassevis af gode sager til BabyBrunch i Tivoli
  4. Godtepose med miljømærkede produkter
  5. Dantoy er første svanemærket legetøjsproducent
  6. Gode elefanthuer til børn
  7. Havemøbler til den danske sommer

7 kommentarer! »

  • BabyBusiness sagde:

    Og så glemte jeg lige den ældste generation. :-( Undskyld Randi!

    Randi er ikke en mor-blogger, men en bedstemor-blogger. Hun er blevet farmor fornylig og har i den anledning opbygget Bedstes Blog. Er det ikke sejt?! Hurra for digitale bedstemødre. Den blog er også god læsning!

    http://www.bedstesblog.dk/

  • B som Bedste « Bedstes Blog sagde:

    [...] ses snart – til min store begejstring. For det fjerde fik Bedstes Blog en anbefaling ovre på BabyBusiness! [...]

  • Julie sagde:

    Nååårrrhhh, ai men Anette! Hvor er det sødt skrevet. Jeg elsker også dig!

  • Lisbeth sagde:

    Jeg nyder gerne at læse Julia Lahme’s blog, det er hende som blandt andet har skrevet: “hvor lagde jeg babyen”. Der er lidt om det hele :)

  • Karoline Back sagde:

    Tusind tak for anbefalingen, som er yderst gengældt :-)

  • Lidt ros skal der være plads til | It's Fashion, Baby! sagde:

    [...] Klik dig ind her, for at læse hendes omtale af min blog. [...]

  • Karen sagde:

    Tak for inspiration! De er nu tilføjet RSS-readeren som efterhånden tæller mere end 20 blogs om Babyliv som jeg har kaldt den kategori ;-)
    Mvh Karen

Kommentarer

Benyt dig til enhver tid af kommentarfeltet under hvert blogindlæg. Her kan du skrive, hvad du har på hjertet! Før du placerer din kommentar, skal du dog vlære opmærksom på følgende retningslinjer:

1) Kommentarerne skal handle om emnet og være relevante i forhold til hvad der bliver omtalt.
2) Vær venlig ikke at reklamere for dit produkt eller butik i kommentarfeltet, da dette i bedste fald synes unfair over for den indlægget omhandler, og i nogle tilfælde betragtes som spam. Hvis du er interesseret i at blive omtalt på bloggen, så kontakt mig ved brug af kontaktsiden.
3) Vær respektfuld til forfatteren, personen eller produktet der bliver omtalt. Skriv ikke kommentarer, som ikke kan verificeres eller betragtes som injurierende.

Opt out of 'Thank You' e-mails..