Hjem » Babyudstyr, Dagbogsskriblerier

BabyBusiness barnevognstaske – giv din mening

Jeg har fået en idé om at ville producere en BabyBusiness barnevognstaske. Sådan en taske, der kan hænge på styret af barnevogn eller klapvogn. Til tegnebogen, telefonen, ekstra ble, sutteflaske, legetøj mm. Det er ikke en kæmpe pusletaske, men sådan en “lad os så komme af sted taske” at have med over styret eller din skulder, når du skal ud med baby.

BabyBusiness barnevognstaske
BabyBusiness barnevognstaske i blød 100% økologisk canvas og med ditto økologisk tryk/print


NU KAN TASKEN KØBES I NETSHOPPEN!

I samarbejde med the Organic Company
Jeg kontaktede Joy the Organic Company, som producerer babyudstyr, håndklæder, tasker, tæpper mm. i 100% økologiske tekstiler, og fortalte om min taske idé. Joy var straks med på den, og ville gerne bistå med kontakt til producent mm. Designet skulle jeg selv komme med. Det kunne jeg også sagtens! Troede jeg…

Joy - the organic company
Joy fra the Organic Company fotograferet på et møde, hvor hun og jeg diskuterer taskens mål, kvalitet, farve, print mm.

Jeg har brug for din hjælp
Det er sin sag at designe sådan en barnevognstaske. Har jeg fundet ud af…! Stor respekt til alle, der formår at trække en streg om det så er design af børnetøj eller tasker!


Her ser jeg da meget godt ud! Beklager, at videoen er temmelig “close up”, men jeg har ikke længere arme end som så – så når jeg selv filmer bliver resultatet derefter… Undskylder også på forhånd mine rullende øjne. Anede ikke, at de kører så meget rundt i hovedet, når jeg taler. Det må jeg arbejde på at undgå!

Umiddelbart har jeg ikke en lys fremtid som taskedesigner, men jeg VIL have, at denne bliver en god og fin BabyBusiness barnenvognstaske. Derfor har jeg brug for, at du giver mig din mening.

BabyBusiness barnevognstaske

Tasken ser p.t. ud som på billedet. Den er i blød canvas. Den er 29 cm dyb og 49 cm. bred. Farven er såden en mellemting mellem “café latte” og “armygrøn”.

BabyBusiness barnevognstaske

På billedet oven for har jeg foldet noget af tasken, fordi printet p.t. lyder BabyBusiness.dk (og så igen): BabyBusiness.dk – next step JuniorBusiness.dk. Jeg synes IKKE, at der skal stå BabyBusiness.dk to gange. Enten KUN på skulderremmen eller også KUN på tasken under skulderremmen. Selv (!) synes jeg, at det er meget sjovt, at der står “next step JuniorBusiness.dk”. Baby vokser op og bliver til junior og samtidig vil jeg meget gerne, at mine BabyBusiness læsere følger med over til www.JuniorBusiness.dk, når børnene er over 2-3 år.

BabyBusiness barnevognstaske

Printet på tasken er også økologisk, og det var sin sag at finde frem til, hvem der kan printe i økologisk kvalitet. De fleste print er ikke specielt miljørigtige… Men det har the Organic Company styr på, så Joy har været så venlig at finde frem til en producent, der 100% sikkert printer økologisk.

Venligst ikke skriv, at tasken skal være lyserød og hvorfor jeg ikke har lavet den som en mulepose eller lignende! Jeg har været igennem mange, mange tanker omkring dette, så nu forholder vi os til det, som er! Giv din mening til kende om tasken, som den ser ud nu. Det er finjusteringer, som der er tale om. Men, de er også af overordentlig væsentlig karakter! Print eller ikke print, indvendig som udvendig, skriftstørrelser etc.

Hvad vil du med den taske?
Sådan spørger min kæreste, når jeg ved aftensmaden snakker løs om BabyBusiness barnevognstaske. Ja, hvad vil jeg med den? Udbrede den til det ganske land naturligvis. I ønsket om at øge kendskabet til BabyBusiness og JuniorBusiness.dk. Dvs. at ja, det er en slags merchandise for bloggen her. En reklametaske, om du vil. Men den skal være så fin og god, at du som læser faktisk gerne vil give penge for den. Den er jo ikke gratis at producere. Overhovedet ikke og desværre! Jeg har ikke lagt mig fast på en pris endnu!

Så når du svarer på nedenstående skal du have i baghovedet, at tasken ikke er gratis. Det er nemmere at være glad og tilfreds, når produktet koster gratis!

Spørgsmål til dig
1. Er det pænt, at der er printet BabyBusiness.dk på skulderremmen?
2. Hvis ja til ovenstående, er printet BabyBusines.dk op ad skulderremmen for stort/lille i skriftstørrelsen? Vil du gå med tasken med den størrelse print eller er det for meget reklame?
3. Printet på siden af tasken (BabyBusiness.dk – next sted JuniorBusiness.dk) skal det blive eller slettes? Er det for stort/lille i skriftstørrelsen?

BabyBusiness barnevognstaske
“Dotterne” inde i tasken er tænkt som de samme “dotter”, der er på min logo babys tøj (se logo øverst på sitet venstre hjørne). Dotterne er all over print inde i taske og på den indvendige side af skulderremmen. Hvad mener du om det?

Skriv din kommentar og vær med i konkurrencen om at vinde tasken
Skriv din mening neden for, og vær med i den konkurrence, hvor jeg udtrækker en håndfuld vindere af BabyBusiness barnevognstasken blandt kommentarerne neden for. Straks tasken er færdig bliver den skippet af sted til de 5 vindere.

Jeg udtrækker efter tilfældighedsprincippet fem vindere.


NU KAN TASKEN KØBES I NETSHOPPEN!

Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:

  1. Fuzzies barnevognstaske
  2. Sommertilbud på BabyBusiness økologiske taske
  3. Småfolk tasker
  4. Barnevognstasker
  5. Smarte pusletasker fra Fuzzies
  6. Konkurrence: Vind en Willvin pusletaske
  7. Mini Dok – taske med førstehjælp til de små

37 kommentarer! »

  • Mille Andersen sagde:

    Fed taske, me jeg er ikke vild med printet på skulderemmen. Tilgengæld synes jeg det er flot på tasken og skriftstørrelsen på tasken er fin.

    En lille ide som du måske kan arbejde med er problemattikken med at taskerne falder ned hvis styret hælder lidt opad. Måske noget gummi giver friktion eller mulighed for at sno skulderremmen engang rundt om hver side af styret og så en karabinhage i den ene side af remmen?

    Mille

  • Louise Black sagde:

    Lækker taske! Rart at den er diskret og især at den er økologisk :o )

    Er ikke tosset med skriften på remmen – det er ret larmende og FOR reklamegaveagtigt, når nu den ikke er tiltænkt som en gratis gave.

    Det kunne være fedt hvis teksten bare står en gang og med moderat skriftstørrelse (max 2 cm høje bogstaver). Eventuelt kunne det stå i kanten ved lynlåsen.

    Louise

  • Marie sagde:

    Rigtige fed idé.

    Er enig med de andre mht. remmen, men kunne man evt. lave en “snip” ved lynlåsen, hvor der f.eks. stod Babybusiness på, så er det mere diskret…

    Mht. problematikke omkring styr og rem, så kunne man evt. prøve noget med noget velcro rundt om og så en slags klemme (det har jeg selv på min egen og det virker rigtig godt – det er en pose fra Fuzzies…) eller knapper som kan trykkes sammen i f.eks. 2 forskellige bredder.

    Er generelt vild med print inden i! men det kunne også være Babybusiness.dk – next step Juniourbusiness.dk med lille skrift x mange, så er der en meget diskret reklame, ser fedt ud grafisk og så kunne det undgåes udvendigt.

    Hvis du vil have noget udvendigt synes jeg det kunne være fint med en af baby’erne neden i et “hjørne” i broderi… bare en idé.

    Glæder mig til at se det færdige resultat!

  • Lisa sagde:

    Jeg tænker, at du godt kunne lave trykket, som det står når du har foldet tasken, altså babybusiness.dk med større bogstaver på remmen og next stop juniorbusiness.dk med mindre videre ned af tasken, det tænker jeg vil give et godt visuelt udtryk.

  • Merete sagde:

    Fed ide og flot design. Ved bare ikke rigtig med kvaliteten. Jeg ville foretrække en taske, som kan modstå vind og vejr – kan canvas det? Jeg synes også at det er supervigtigt med rum-inddeling i en taske, så indholdet kan deles lidt op i tasken.

  • Lærke sagde:

    Jeg er VILD med printet på remmen – det gør hele forskellen på den og andre tasker i samme stil … for mig! Jeg synes bestemt godt den må larme :-) Synes faktisk på et tidspunkt man når dertil at man ikke orker (eller har brug for) den klassiske pusletaske.

    Fed idé Anette ;-)

  • Lars Silkjær sagde:

    Jeg er, som de andre, heller ikke tilhænger af teksten på remmen – den ville være OK at have der, hvis tasken var gratis.

    Hvad med at lave en »tag« med teksten »BabyBusiness.dk« på den ene side og »JuniorBusiness.dk« på den anden side? Og evt. have logoet fra de to sites på hver side indvendig sammen med prikkerne. Se evt. dette billede: https://photos-1.getdropbox.com/i/o/OhZFtjyWwUPG3tgDu03CjujE-4OMawNSVjRZKpAGkEM

  • Lærke sagde:

    Jeg fastholder – det store print på remmen er det unikke ved denne taske. At den ikke er gratis er ligegyldigt – hvem betaler ikke igen og igen for varer, der indeholder reklame ie. varemærket???? Køber man i virkeligheden ikke tit en vare FORDI den signalerer et mærke??? Jeg ville netop gerne give penge for denne taske, fordi jeg synes varen bag ‘varemærket’ er så cool. Hvis du dropper teksten på remmen, Anette – så gem en til mig MED tekst ;-)

  • Randi Glensbo sagde:

    Jeg synes, at tasken er smart. Det er super, at materialet er økologisk! Printet på remmen måtte godt være lidt (noget) mindre.

  • BabyBusiness (redaktør) sagde:

    Tusind tak for alle jeres kommentarer! Meget, meget nyttigt!

    Ha, ha. Lærke, du skal nok få tilsendt prototypen med BabyBusiness.dk på skulderremmen. No problem! :-)

    Tusind tak Lars for sådan lige vupti at give dit grafiske bud på tasken. Flot! Og jeg synes især, at det er god værkstedshumor, at der er “tags” på. Tags er jo absolut en stor ting i blogosfæren! :-)

  • Camilla sagde:

    Det er en fed ide og en cool taske.

    Printet på remmen er ikke så cool. Jeg ville hellere have det midt på forsiden af tasken.
    På remmen bliver der slidt af og alt efter hvad teksten er lavet af, kan det ske på en varm sommerdag at remmen vender vrangen ud og klistre til huden. – ubehageligt!
    Hvis det skal være der så små bokstaver.

    Printet på siden af tasken (BabyBusiness.dk – next sted JuniorBusiness.dk) skal blive – det er cool. Det minder om vores små poder ikke er babyer for evigt.

    glæder mig til at se det færdige resultat.

  • Janne sagde:

    Jeg synes det er kanon idé med sådan en taske.. Umiddelbart synes jeg at BabyBusiness.dk er lidt for stort i forhold til resten af teksten, men synes det er helt fint, at det står på remmen… Ellers vil jeg tilslutte med idéen om ruminddeling el. i det mindste en lomme, så pung og mobil ikke ender nederst…
    Klart et hit – glæder mig til den kommer i handlen!!

  • Anne sagde:

    Hej,

    Først: Rigtig god idé med en taske, som kan være et alternativ mellem en pulsetaske og en overfyldte dametaske.

    Printet på remmen er lidt for stort efter min smag. Hvad med i stedet for “next step…” at skrive babybusiness.dk på den ene af skulderremmen (som i dag bare mindre) og juniorbusiness.dk på den anden ende af skulderremmen?

    Prikkerne er super cool og skal helt klar blive.

    Kunne man måske indsætte et vandtæt materiale mellem ydersiden og indersiden, så tasken kan tåle regn og indhold af drikkeflasker o.l. ikke flyder ud? Dog er det vigtigt at tasken kan vaskes (vigtigere end at den er vandtæt).

    Maries feedback om hvordan tasken kan hænge fast på styret tilslutter jeg mig fuldt ud.

    Held & lykke med projektet fortsat.

    VH Anne

    PS Så meget ruller du altså heller ikke med øjnene – det er jo bare fordi, du tænker!

  • Ditte sagde:

    Hej Anette,

    Det må jeg nok sige, den er bare super flot. Jeg er vild med den prikkede inderside og jeg kan faktisk godt lide logoet på stroppen, det generer ikke mig, da du har holdt det i en flot skrifttype. Super flot, det glæder jeg mig til at se på gaden :-) Det med en inderlomme kan jeg også tilslutte mig :-)

  • Rikke sagde:

    Generelt er jeg enig med de andre omkring skriften på skulderremmen.

    Jeg synes ikke der er harmoni mellem, de smadderflotte prikker og selve skrifttypen og placeringen….. Måske skrifttypen skal være mere buttet, så det harmonerer med prikkerne.

    Og så tror jeg man skal passe på med at skrive for meget, hold det enkelt og evt. større, så bliver det læst og husket. ex. som en anden læser skriver babybuisness på den ene side af selve tasken og junior på den anden side….

    eller man måske skal gøre tasken vendbar – så den er primær mokkafarvet på den ene side med babyb. logo/tekst og en snært af prikker, som der er nu og så omvendt på den anden side, men flest prikker og knap så meget mokka og så altså juniorb…………

    fed farve, fede prikker og god ide. :-)

  • Lina sagde:

    Hej.

    Synes som mange andre at denne taske er super fed. Det er jo såadan en man/jeg tit mangler i stedet for man næsten kravler ned i kurven under vognen for at finde pung eller telefon….
    Jeg synes ikke teksten er for stor og “larmende” – det gør ikke mig noget at andre kan se hvor jeg har tasken fra. Kan den købes hvis man ikke er den heldige????

  • Mimlemus sagde:

    Rigtig fed og lækker taske, jeg er heller ikke så vild med printet på skulderemmen. Den er meget stor, men selvfølgelig også meget synlig. Tilgengæld synes jeg det er flot på tasken og skriftstørrelsen på tasken er fin – kunne måske godt være en anelse større for at kompensere for den på skulderremmen.

    Synes det er en sjov detalje med “BabyBusiness.dk – next sted JuniorBusiness.dk”…måske overveje at skrive “next step” i stedet, for at holde den engelske linie. Glæder mig meget til at blive flittig læser på JuniorBusiness.dk? :)

  • Maria sagde:

    Hej Anette,

    Fede prikker på indersiden – det er en keeper! Farven er også helt perfekt! Ikke noget fimset lyserødt/-blåt her!

    Mht. skriften på skulderstroppen må jeg slutte mig til de øvrige der mener, at det er lidt for voldsomt. Til gengæld er skriften under stroppen flot og i den helt rigtige størrelse. Jeg kan nu også godt se idéen i kommentaren ovenfor – skriv baby i den ene ende og junior i den anden. Dermed er det enkelt og tasken er lige aktuel for begge sites!

    Spændende projekt! Glæder mig også til resultatet!

  • Anna Marie sagde:

    Selv ville jeg ikke KØBE en taske med så stort et reklamelogo på, men jeg kan godt lide ideen med at printe teksten inde i foret i stedet for prikkerne (som ellers er super fede).
    Hvis der skal tekst uden på tasken syntes jeg du skal holde det i én skriftstørrelse – fedest med den lille skrifttype – og det skal enten være på remmen eller på siden af tasken… ikke begge dele.

    I øvrigt ser det ud til at være en lækker taske og jeg kan rigtig godt li’ farven.

    vh Anna Marie

  • Jette sagde:

    Rigtig god idé med tasken,skriften på remmenbliver nok hurtig beskidt, så det er nok en bedre idé at sætte teksten på siden af tasken.Kunne der ikke være et par karabinhager indeni tasken og så lave en prikket vandtæt pose til vådt tøj. De andre karabinhager kan bruges til diverse ekstra poser, så der kan være lidt orden i tasken. Måske kunne der være et par ekstra stofposer, der følger med tasken ?
    Mange hilsener fra Jette.

  • Annemette sagde:

    Hej Anette!

    Jeg vil prøve at give mit bud på dine spørgsmål om din nydesignede taske.
    Jeg synes rigtig godt om taskens inderside med prikkerne, det ser flot ud!
    Jeg synes desværre ikke så godt om den store skrift hen over rem og siden på tasken. Det er en superflot taske, som ser ud til at være af en rigtig god kvalitet. Derfor vil jeg foretrække et diskret tag på siden af tasken. Lars har givet sin kommentar og designet det (kan du ikke få en aftale med ham..? Det ser cool ud!)
    Det tricker folk, når de ser noget de godt kan lide, at gå hen og kigge på, hvad det er for et mærke!! Så bliver der givet ekstra opmærksomhed. Det andet lugter lidt af firmagave – alle kan se hvad det er: jeg ved det er meningen det også skal være reklame for bloggen. Det signalerer dog kvalitet når det er knapt så anmasende.

    Glæder mig til at se det færdige resultat her på siden, også selvom det bliver med stort print :0)

    Mange hilsner Annemette

  • Tanja sagde:

    Ihh den prototype ville jeg ellers gerne have haft fingrene i ! synes tasken er fed, men synes også de andre kommentarer indeholder en masse fede ideér, er ikke selv så kreativ og godt det ikke er mig der skal afgøre hvordan den endelige taske kommer til at se ud.

    Men ville ihvertfald gerne eje en sådan taske, for gud hvor skal man huske hvor tingene ligger, eller huske at ligge det indenfor rækkevidde, og alligevel bliver nøgler og pung altid væk.

    Super ide´!!!

    fortsat god arbejdslyst med både taske og nyhedsbrev (som jeg iøvrigt ser frem til hver uge !)

  • Henriette sagde:

    Hej Anette,

    Fed taske og god idé. Jeg vil holde mig fra at kommentere teksten – det har der vist være rigeligt af, men jeg har kommentarer til det indvendige.

    Personligt mangler jeg tit et sted til nøgler – en forstærket lomme (nøgler ødelægger let stoffet) eller en strop med karabinhage i, så man kan nå døren uden at tage nøglen af.

    En lomme til mobilen, en til pungen og en lynlås lomme til læbestift og andet småt buskort eller lign.

    Det kunne være praktisk med en lomme under bunden, måske adgang fra siden der var foret,men med net udtil, til vådt tøj. Det har jeg engang haft i en sportstaske og det var supersmart når jeg havde været ude og svømme.

    Ellers glæder jeg mig til at se det færdige resultat.

    Held og lykke til med projektet.

    Hilsen Henriette

  • Lisa sagde:

    Hej.

    Synes det er en rigtig lækker taske – farverne er lige mig og prikkerne er helt i top:)

    Er enig i, at reklamen på remmen er for stort, men til gengæld synes jeg det er flot at reklamen vender bagud, når man har den på skulderen.

    Om jeg vil gå med tasken… – Det afhænger klart af pris og effektivitet. Har selv meget brug for ruminddeling i en taske af den størrelse. Det er irriterende at skulle lede efter pung, nøgler og mobil blandt mange andre ting (som også lander i tasken:))
    Reklamen vil jeg godt gå med (betale for), hvis den bliver lidt mere diskret.

    Jeg fik samme tanke som Merete om tasken kan vendes. Så man faktisk har to tasker i en…

    Lisa

  • Louise sagde:

    Fed taske! og jeg er altså også vild med printet. Dog synes jeg måske at tasken skal være lidt hård i siderne for ikke at falde sammen, og en god detalje i sådan en taske er en lille indvendig karabinhage til nøgler.. de er tungest og ender ALTID på bunden så man skal have hele molevitten vendt ud på trappestenen når man kommer hjem for at åbne sin dør;) glæder mig til at se det endelige resultat og ja man kommer til et punkt hvor barnet er for stort til en pusletaske og for lille til helt at undvære!!

    Held & Lykke med produktionen og designet!!

  • BabyBusiness (redaktør) sagde:

    Altså tusind tak for de mange gode kommentarer! Jeg har lyst til at give jer alle en taske gratis! :-) Men det synes min bankmand næppe om…!

  • Louise sagde:

    Hej Anette.

    Er vild med dit design.Jeg mener at skriften på remmen skal bevares, men i mindre bogstaver.
    At lave tasken vendbar som nogle af de andre forslå vil være et hit.

    Ellers lige som den skal være.
    God fornøjelse og håber jeg er en af de heldige som kan nyde det smarte design (uanset om den skal koste :-) )

    Lou

  • Katrine sagde:

    hej Anette,

    jeg synes som så mange andre, at skriften på remmen er for stor – det ville være bedre med kun den på tasken…. eller endnu bedre, som Lars foreslog: med en tag med baby på den ene side og junior på den anden :-)

    jeg ville også meget gerne have en lomme eller to til pung buskort osv. så man ikke altid skal lede på bunden af tasken :-)

  • Lena Jessen Hansen sagde:

    Hej.

    Jeg synes tasken ser fin og diskret ud- næsten. Er enig med mange andre læsere, at teksten op af skulderremmen er for voldsom- gør den mindre.

    Tilgengæld kan jeg rigtig godt lide ideen med teksten på tasken… next step…..

    Farven: fed- lækker og neutral farve, som passer til de fleste barnevogne.

    Håber der er bare et “aflukket” rum- altså med trykknap eller lynlås indeni, til værdigenstande.

    Glæder mig til at se det færdige resultat- håber jegbliver en af de heldige vindere:-)

    God arbejdslyst.

    MVH Lena

  • Kristina Carøe sagde:

    TOP lækker taske – er (modsat mange andre her kan jeg se) vild med skriften på skulder remmen.
    Virkelig lækkert den er økologisk og med økologisk print… Fine, fine prikker, fin farve – ja – i det hele taget en fin taske! :-)

    Hvornår mon den kommer i produktion?

  • Camilla Bjerg sagde:

    Hejsa,

    Syntes konceptet med tasken er super… kan godt lidt udformningen og farven…og ligeledes dotterne…

    Dog må jeg medholde at “reklamen” er for stor.. tror på at større salg hvis det ikke er så dominerende..måske et fedt citat af en art istedet som repræsentere dig/babybusiness…også ha navnet stående med småt skrift, evt i gentagelse, så det ligner et mønster der kører langs stroppen eller lignende…

    Men ellers super fed…også gerne i flere farver ;) )

    Og super side.. har lige kigget rundt herinde for første gang.

    Knus fra Camilla og lille Nela

  • Tina sagde:

    Fed taske og rigtig god ide :) Hvor tit har man ikke lige brug for sådan en taske istedet for pudsletasken på størrelse med en kufftert… Jeg synes udformningen er god og er vild med trykket – og str på det ;) og ikke mindtst teksten.
    Glæder mig til at se og købe det færdige resultat;)

  • Dorte Sørensen sagde:

    Jeg kan kun tilslutte mig Tina’s udsagn, FED taske som er hurtig at tage med og nem at overskue… Jeg syntes du har ramt rigtigt med alt tekst… Glæder mig til at den kommer i handelen…:)

  • Camilla sagde:

    Hej Anette,

    Kommer tasken på din nye netshop?
    Jeg håber det, for det ville da være cool at kunne få fingre i sådan en. :)

    MVH Camilla

  • Lene sagde:

    Super fedt design!

    Er VILD med prikkerne! Synes egentlig teksten klæder tasken flot, men det er svært at svare på hvad man vil synes i det lange løb!

    Farven er virkelig lækker og tasken signalerer luksus, men er alligevel afslappet.

    Altså, er lidt splittet :) !

    Glæder mig til at se det endelige resultat.

  • BabyBusiness (redaktør) sagde:

    Tak fordi du spørger Camilla! :-) Jeg har netop fået tasken hjem, og jeg skal bare lige have taget nogle fornuftige billeder af den, og så kommer den på min lille netshop. :-) Den endelige farve blev mere brun end grøn. Men det kan du snart se på billederne. Jeg giver lyd her på bloggen. :-)

  • BabyBusiness (redaktør) sagde:

    Argh så skidt da – I skal allesammen oven for have en BabyBusiness taske som tak for jeres kommentar! Har du sendt en af ovenstående kommentarer, så send mig en mail på anette@babybusiness.dk med din postadresse! (Og jeg tillader mig at krydstjekke emailadresse med kommentarerne, så jeg ikke kommer til at sende tasker i vildskab!). ;-)

Kommentarer

Benyt dig til enhver tid af kommentarfeltet under hvert blogindlæg. Her kan du skrive, hvad du har på hjertet! Før du placerer din kommentar, skal du dog vlære opmærksom på følgende retningslinjer:

1) Kommentarerne skal handle om emnet og være relevante i forhold til hvad der bliver omtalt.
2) Vær venlig ikke at reklamere for dit produkt eller butik i kommentarfeltet, da dette i bedste fald synes unfair over for den indlægget omhandler, og i nogle tilfælde betragtes som spam. Hvis du er interesseret i at blive omtalt på bloggen, så kontakt mig ved brug af kontaktsiden.
3) Vær respektfuld til forfatteren, personen eller produktet der bliver omtalt. Skriv ikke kommentarer, som ikke kan verificeres eller betragtes som injurierende.

Opt out of 'Thank You' e-mails..