BabyBusiness læsere tester BiBaBad

Forsiden » Forside » Babyudstyr » BabyBusiness læsere tester BiBaBad

BabyBusiness læsere tester BiBaBad

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

BiBaBad, det flexible badekar til børn, markedsføres som den geniale løsning til familier uden badekar. Badekaret kan justeres i højde og bredde, og kan endda foldes sammen for ikke at fylde noget som helst i badeværelset. Det lyder både flexibelt og ret genialt, så vi har sendt BiBaBad ud til test hos 3 af vores læsere. Læs deres vurderinger her:

BiBaBad

BiBaBad - det flexible badekar

Anna, mor til Jasmin (2,5 år):

Jeg glædede mig enormt meget til at pakke det nye badekar op, og få rykket det ind på vores minimale badeværelse, og smidt den store gamle balje ud.

Vi opdagede hurtigt at det var noget af en udfordring at samle badekaret (der er dog ingen af os der er den fødte handymand, men vi har da samlet et par Ikea-møbler i sin tid). Efter et par timer var det samlet, og jeg tror nok (!) at det er samlet rigtig. Vi har en meget alternativ løsning af afløb på badeværelset, så vi måtte desværre save afløbet på BiBaBadet til for at det skulle passe i risten.

Til gengæld har vi været utroligt glade for badekaret, som vi nu har haft i brug i snart et halvt år. Man skal huske at smide “baljen” i vaskemaskinen ind i mellem, men det er ikke det store problem. Vores datter elsker at boltre sig i badekaret, og har nu plads til at få en masse legetøj med i bad. Mens vi venter på lillesøsters ankomst til verden, så har vi afprøvet BiBaBadet med Jasmin og hendes fætter på 8 måneder, og der var fint med plads til dem begge.
Jeg vil absolut anbefale BiBaBadet til alle der ikke ha badekar i hjemmet, og som ikke rigtig helt har plads i badeværelset.

BiBaBad

BiBaBad til brusekabinen

Sara, mor til tvillingerne Felix & Emily:
Vi har indtil videre kun haft et lille badekar og badet tvillingerne på skift, så det har været skønt at have et badekar hvor de begge kan være i. De var 4 mdr. da vi fik det, og da var det måske stadig lidt besværligt at bade begge på en gang, da man virkelig hele tiden skal være obs på dem begge. Vi købte Comfy-puden til badekaret, som man kan lægge babyerne på, men man skal stadig have godt styr på dem. Nu når de er 8 måneder synes vi til gengæld at det hele går lidt nemmere. Nu kan de sidde op i badekaret, og det er super hyggeligt for dem at bade sammen i det store badekar, som ville kunne fyldes med endnu mere vand. Vi regner med at den kommer til at være i brug i mange år endnu.

BiBaBad

BiBaBad i haven

Marta, mor til 2:

Samling af badet var virkelig besværligt – selv for min mand, der ellers er rigtig handy! Brugsvejledningen var ikke særlig god, og tegningerne ikke fulgt af beskrivelser. Så det var lidt “gæt en dims”.

Når man ikke har et rigtigt badekar, så giver BibaBad jo en fantastisk mulighed for, at kunne proppe begge børn i bad samtidig! De nyder det, det er praktisk – og det er jo næsten det vigtigste!
MEN – stort minus-point for afløbet, der bare ikke er kompatibelt med et fladt, firkantet brusebads-afløb, som i vores lejlighed. Det er besværligt at få tømt de mange liter vand ud, uden at der kommer oversvømmelse i hele badeværelset. Ikke så smart – og bestemt ikke bedsteforældrevenligt.

Det er en god idé at det kan vaskes, men det er ikke noget man (vi) får gjort så tit, da det alligevel er noget bøvlet at få afmonteret stropper og kar.

Info om BiBaBadet:

– Badekarret er fleksibelt og kan gøres større og mindre efter behov og  brusekabinens størrelse.

– Stellet kan justeres fra 70 x 70 cm. til 80 x 80 cm.

– Højden kan også justeres, så det passer til dit barns alder.

– Når posen er fyldt med vand måler den max. 90 x 90 cm. og hvis du har en glasbrusekabine det skal stå i, skal der være mindst 90 cm.

– Om sommeren kan BiBaBath sættes ud i haven og bruges som badebassin

– Badekarret har en praktisk bundprop som gør det nemt at tømme.

– BiBaBad er hygiejnisk da “posen” nemt knappes af og vaskes på 60 grader i vaskemaskinen.

– Badekarret vejer under 3 kg. uden vand og bunden er skridsikker.

[ad]
| 2017-06-18T07:41:55+00:00 august 13th, 2012|Alt til baby|

12 Comments

  1. Pernille, Lillebi.dk 8. juni 2015 at 22:50 - Reply

    Hej Mie, det fås desværre kun med hvidt stel nu, til gengæld fås det nu i flere forskellige størrelser. Anette, skal jeg evt. Sende de opdaterede mål og specifikationer til dig? Kh Pernille

  2. Mie Hovgaard 8. juni 2015 at 12:03 - Reply

    Nogen der ved hvor man kan købe det kar der er vist øverst på siden? Altså hvor stoffet er hvidt og stativet sort?

    • Anette Tvedergaard Madsen 8. juni 2015 at 22:04 - Reply

      Jeg har faktisk ikke set den farvesammensætning længe… måske det er gået ud af produktion i netop de farver? Ved det ikke.

      Det mest præcise svar får du ved at tage kontakt til importøren af BiBaBad. Her må du kunne få svar på, om den farvesammensætning stadig findes – og hvilken forhandler, der fører det: http://www.rollabout.se/subdet45.htm

  3. No-Thing 28. august 2013 at 06:28 - Reply

    Jeg har skrevet til Linda for jeg fandt ud af, at bade posen har forskellige mål hvor man enten indsætter ramme eller stropper…

    Jeg købte 80-100 cm versionen og her er hullerne i badeposen enten 68 eller 74 cm – så jeg tænker der må være en korrekt og en forkert metode, at sætte badeposen fast på.

    Det ireterende for jeg kan ikke rigtigt finde noget information om det i manualen. Men man laver vel ikke forskel på hullerne uden, at der er en mening med det tænker jeg…

    Sikke et besvær det var vedrørende, at samle det – og jeg er endda uddannet håndværker! Men det står rigtigt fint nu i stuen, men jeg skal lige finde ud af det med posen inden jeg overvejer hvor afløbet skal være.

    Det ser ud som om det er rigeligt stort til, at jeg som voksen kan tage mig et ganske behageligt bad 🙂

    Må fred være med dig
    – No-Thing

  4. Pernille, Lille Bi 18. september 2012 at 10:31 - Reply

    Christin Rask, jeg har en lap du kan få. Bare send mig en mail på mail@lillebi.dk, det er en Bibabad lap, så den kan ihvertfald godt tåle de 60 grader 🙂

  5. Christin Rask 15. september 2012 at 15:08 - Reply

    Vi fik den lille model i gave da lillebror kom til verden for ca 1 1/2 år siden…. Desværre kommer der hurtigt sorte pletter på det, selv om det hænger og tørre inden vi sætter det væk, og nu er der kommet et lille hul. Er der nogen der ved om man kan lappe det, og stadig vaske det ved 60 grader? Jeg kan ikke finde en hjemmeside der sælger de små badedug så vi evt. Kunne købe en ny. Børne er virkelig glade for det, og vi har ikke plads til den store model.

  6. Pernille, Lille Bi 10. september 2012 at 12:10 - Reply

    Hej,
    Jeg vil bare lige tillade mig at kommentere på det med afløbet. Man behøver ikke en bestemt slags afløb for det er ikke meningen at Bibabadets afløb, nødvendigvis skal sænkes ned i afløbet, men skal bare så vidt muligt placeres lige over brusekabinens/gulvets afløb, da det ellers kan være svært at tømme. Derfor er det også i de nye modeller lavet sådan at man selv klipper hul til afløbet, så man kan få det til at være der hvor det passer bedst til lige netop ens eget badeværelse. Kan man ikke få afløbene til at være ud for hinanden kan man istedet danne en lille kanal som vandet kan løbe i, ved f.eks. at lægge nogle håndklæder under badposen, så der bliver en kanal fra afløbet i Bibabadet og hen til gulvets afløb. Men det mest optimale er helt klart at få de 2 afløb til at være samme sted, uden at det dog er nødvendigt at save hul i gulvets afløb 🙂
    Mvh. Pernille som iøvrigt også sælger Bibabad 🙂

  7. Anne Gjesing 18. august 2012 at 21:23 - Reply

    Hvad koster det?
    Mange hilsner
    Anne.

  8. Jeanne 13. august 2012 at 20:30 - Reply

    Jeg købte et BiBaBad da vores datter var baby (1-1½ år gammel?) og nu hvor hun er 5 år, har hun stadig en fest i det badekar. Det har virkelig været en god investering.
    Vi har heldigvis ikke udfordringen med den firkantede rist, men har et rundt afløb i en fordybning, så det passer perfekt, at det meste af vandet kan løbe ud, mens vi tørrer barn mv. Dog skal vi “hjælpe” den sidste liter ud ved at løfte dugen op i en tragt. Noget jeg syntes var bøvlet de første par gange, men nu har jeg taget på det. Derudover er jeg lidt ked af, at dugen på sigt kommer til at se jordslået ud (for jeg står altså ikke og tørrer den af med en klud efter brug. Den får lov at dryptørre), men jeg trøster mig med, at jeg ved at den er ren, da den jo også kommer i vaskemaskinen ind i mellem.
    Der er, som andre også har nævnt, et par uhensigtsmæssigheder ved karret, men man kan lære at leve med meget, og de opvejes bestemt af alle de fordelene, synes jeg.
    Det bedste er faktisk, at vi har kunnet bruge det i så mange år. Det er jeg ret overrasket over.

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.