BabyBusiness tester DivaCup menstruationskop

Forsiden » Forside » Babyudstyr » Anmeldelser » BabyBusiness tester DivaCup menstruationskop

BabyBusiness tester DivaCup menstruationskop

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og naturebaby.dk og politiken.dk og naturebaby.dk og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Test af alternativ til bind og tamponer
Vores indlæg på BabyBusiness om The DivaCup® affødte mange henvendelser fra kvinder, der gerne vil høre andres erfaringer med The DivaCup. Derfor udskrev vi i samarbejde med Naturebaby en lille test, hvor udvalgte læsere fik lov at teste The DivaCup® i 3 måneder/3 menstruationer.

Så geniale at man tror det er løgn
Siden da har der været en del fokus på menstruationskopper, bl.a. i Politiken under overskriften “Menstruationskopper er så geniale at man tror det er løgn“!

Vores testere er delt i for-og-imod – Læs deres anmeldelser hér:

Malene – 30 år
Jeg sov trygt første nat kun med koppen!
….og kunne vel egentlig slutte anmeldelsen her. Men det er nok også vigtigt at nævne, at det krævede lidt tid og flere forsøg at få den til at sidde ordenligt. OG at det var arbejdet værd!

Jeg lever et aktivt liv som mor i en familie med to små. Jeg træner flere gange om ugen, optræder og arbejder. Men det har tidligere været et problem f.eks. at træne de dage, hvor menstruaionen stod på sit højeste, og har simpelthen sovet så dårligt i den periode af frygt for lækage. Jeg har altid haft svært ved at regulere tamponer, og specielt efter jeg er blevet mor, har jeg syntes at bind var ubehagelige pga mængden af blod (undskyld til sarte sjæle). Det problem har jeg ikke længere. Jeg skifter koppen morgen og aften, og jeg har efter næsten et halvt år endnu ikke været i en situation, hvor det ikke har kunne lade sig gøre. Jeg kan sjældent mærke, at den sidder der, og jeg skænker faktisk ikke menstruationen en tanke i løbet af dagen. Har sågar præsteret at stå ud af sengen igen, fordi jeg havde glemt at koppen sad der og skulle tømmes.

Så mit budskab til nysgerrige: gør det! Tag jer tiden til at lære koppen at kende. Overvind at den skal tømmes og vaskes (man ser jo også blod i bind og på tamponer?). Og fortsæt som du plejer!


Mia – 28 år
Jeg synes det har fungeret godt. Jeg kan ikke tåle alm. bind og tamponer, og jeg har ingen problemer haft med DivaCup, og det var meget afgørende for succes her hos mig.

Man skulle lige finde ud af at opsætte den, men det fandt man hurtigt ud af. Jeg var positivt overrasket over, hvor lidt man man mærke den, og den har været helt lækage-sikker her.

Jeg synes dog ikke den var så god, når blødning var meget lille – lige som alm. tamponer ikke er det, når det er sådan. Jeg synes det mest besværlige, og ikke så fede ved den er, når den skal tømmmes og renses, når man ikke er hjemme. Så faktisk undlod jeg nogen gange at bruge den, når jeg vidste, jeg skulle ud en hel dag. Det samme, når perioden er slut – det med man skal koge den i 20 min. Det har jeg sparet lidt med – jeg synes det er sådan lidt modstridende at putte den sag i en gryde, også for resten af familien.

Ellers meget godt her fra, og det er klart den jeg vil bruge frem over!


Nadja – 30 år
Da jeg ventede mit første barn, deltog jeg aktivt i en terminsgruppe i et internetforum. Det blev nogle tøser (og senere babyer), jeg kom til at holde meget af, og vi mødtes også i virkeligheden og har den dag i dag stadig kontakt. Da vi alle havde født, og der var gået nogle måneder, og nogle af os begyndte at få menstruation igen, var der er en mødrene, der anbefalede sådan en Diva Cup. En helt ny verden for mig – sig mig, findes sådan noget virkelig?!? Jeg må indrømme, at jeg fandt det en smule sært og ulækkert, men kunne også godt se fidusen med den. Jeg nåede dog aldrig til at anskaffe mig en selv.

Da jeg så fik muligheden for at teste en, var jeg meget spændt på, om det ville være noget for mig. Da jeg som 13-årig første gang fik menstruation, var jeg en ivrig svømmer, og kæmpede derfor en del med at lære at bruge tamponer, hvilket kostede både meget tid og mange tårer.

Der stod i den fine vejledning, jeg fik med, at man kunne øve sig inden menstruationen kom, med noget olie, så man ikke skulle stresse over det, når man fik brug for koppen. Som mor til to små børn læste jeg rådet, men nåede aldrig så langt som til at øve mig inden, da jeg som regel altid har hænderne fulde og er ret træt om aftenen..

Det resulterede i, at da jeg første gang skulle prøve koppen, skete det i en ret stresset situation, hvor det var svært for mig at få alenetid på badeværelset, og jeg fik de mest ubehagelige flashbacks til teenagetiden og de mange mislykkede tamponforsøg. Så da jeg fik ro til at prøve igen om aftenen, var min selvtillid allerede knækket a’la “Du kan garanteret ikke finde ud af det!” Og jeg KUNNE bare ikke få den til at sidde rigtigt, og gav til sidst op. Som småbørnsmor skulle det vise sig at være et ret tidskrævende projekt, og med min mangel på fingerfærdighed med koppen lykkedes det mig ikke at få det til at fungere i første runde.

Jeg gruede faktisk en del for at få menstruation igen, og havde jeg ikke været tester, havde jeg nok givet op efter første gang. Men jeg forsøgte igen i anden runde, desværre med samme resultat – det føltes bare ikke rigtigt, og så ved man jo, at man ikke har formået at placere den korrekt.

Desuden var det heller ikke lige mig, det med at stå med en kop med blod på, og skulle rengøre det, og når man havde svært ved at få den til at sidde rigtigt, så var der virkelig noget at gøre rent. Jeg har kun haft menstruation to gange, siden jeg modtog koppen, og jeg skal ikke være 100 % afvisende over for at forsøge mig igen, men umiddelbart har det skræmt mig en del, at jeg har så svært ved at få den placeret rigtigt, og så det med rengøringen. Jeg kan sagtens se det miljømæssige gode ved den, samt den på sigt økonomiske gevinst, men nej… jeg forbliver bind- og tamponbruger foreløbig.


Læs mere om The DivaCup som alternativ løsning til “den tid på måneden” i dette indlæg.

Du kan købe The DivaCup® hér hos NatureBaby.dk


[ad]
| 2017-06-18T07:41:14+00:00 september 7th, 2012|Anmeldelser, Mor|

2 Comments

  1. Sofie 18. december 2014 at 23:56 - Reply

    Jeg har lige set dette for første gang. Så købte jeg en her: http://www.menstruations-kop.dk/

    Jeg må sige at det overrasker mig meget. Og det er sikkert lige meget hvilken kop man bruger. Jeg er meget positiv.

  2. Jasminikka 12. september 2012 at 12:24 - Reply

    Dejligt at læse -endnu – en positiv anmeldelse… Jeg bruger også en DivaCup og kan slet ikke få armene ned af begejstring for den. Jeg har vejledt og rådgivet danske kvinder om brugen af en menstruationskop de sidste 10-15 år og vil lige dele disse fif som supplement til overnstående…

    Når jeg er ude på feks offentlige toiletter uden en håndvask og har brug for at tømme min DivaCup (hvilket i øvrigt kun sker ca 2 x årligt fordi en kop kan rumme så meget at jeg typisk ikke behøver at tømme i løbet af dagen) så har jeg en lille pakke intimvaskeservietter med i tasken. Så kan jeg vaske både koppen og fingrene og et vist sted efterfølgende med disse… meget smart…

    Og med det der med at koge den, det er SLET ikke nødvendigt… og kan nemt gå galt hvis man (læs:jeg feks.) glemmer gryden… 😉 Det nemmeste er at koge en liter vand, hælde halvdelen i en lille skål /plastikbeholder og skolde den, hælde indholdet ud igen, lægge din divacup ned i skålen og resten af det kogende vand over. Så kan den ligge der og når vandet er koldt kan dimsen hives op og lægges væk til næste gang. Er jeg ude og rejse eller lign og ikke lige har adgang til vandkogeri, kan man sagtens bare nøjes med at vaske den med en mild sæbe og vand og lægge den væk til næste gang. Materialet er det man kalder bakterieafvisende og desuden er der ingen krav om at den skal være steril. Vores naturlige beskyttende sekreter i skeden sørger jo for at slå eventuelle bakterier ihjel hvis der skulle komme nogen op…. 🙂

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.