Jeg har hørt fra et par stykker af jer, der modtager BabyBusiness Nyhedsbrev, at nyhedsbrevet er umuligt at læse, fordi det står med “hieroglyffer”! Problemet er det sædvanlige, fristes jeg til at sige. Det er danske æ, ø og å, der volder problemer – som ofte, når man bruger engelsksprogede programmer. Og nu er det tilfældigvis et engelsksproget program (fordi jeg synes, at det er bedst!), som jeg bruger til at skrive mine nyhedsbreve.

Jeg undskylder mange gange! Kan sagtens forstå, at det er møgirriterende at modtage ulæselige mails. Jeg arbejder på at løse problemet, men har endnu ikke haft held til at knække knoden. Jeg håber, at I hænger på! Lige pludselig udkommer mine nyhedsbreve på læsbart dansk – til alle!
Mange hilsner
Anette
BabyBusiness.dk


