Men de var, og er, i særdeleshed, også altid i gang. Dovner slet ikke en weekend væk! Som vi gør. Vi slapper af i vores weekender. Velvidende, at der er en masse ting, som vi burde udrette. Specielt ved føromtalte mini-hus og mini-have.
Vi kan dog sagtens komme op ad stolen, når det skal være! Svigermor/farmor er netop taget retur til Aalborg efter en weekend hos os på Amager. Nu puster vi ud herhjemme.

Vi har knoklet i haven hele lørdag og hele søndag. Er ømme over hele kroppen. Men sliddet har givet den bedste følelse i verden: Den gode samvittighed!

Børnene har hygget sig med en weekend, der var dedikeret til ukrudt og hækklipning. De har leget i mudderbad, hoppet i afklippet hækaffald og slået græs med deres små græsslåmaskiner. Farmor delte sig mellem børnene (der ville lege) og forældrene (der ville have et ekstra sæt hænder til havearbejdet…) hele weekenden, og det gik fint.
Græsslåmaskiner til børn kan købes i de fleste legetøjsbutikker. Meget populær herhjemme! Den på billedet er set hos BR til 80 kr.
Sådan overlever du flyturen med baby
Skal du nyde din sommerferie langt væk fra Danmark? Ofte inkluderer det en flyvetur. Her får du gode tips til at komme igennem en flyvetur med baby – uden du har lyst til at hoppe af undervejs!
De bedste raste- og camingpladser
Tager du bilen på ferie i Danmark eller Europa? Så få gode fif til hvilke rastepladser, der er værd at gøre stop ved – og ditto campingpladser. Læs her.
HUSK at dit barn er fuldstændig ligeglad med hvor I skal på ferie. Om I skal nogen steder overhovedet! Det allervigtigste for børn er, at forældrene har tid og overskud til bare at være sammen som familie. Alt hvad børn forlanger er nærhed med forældre.

God eller grum pusleplads
Som gravid er det ikke lige offentlige puslepladser, der er ens fokus. Men tro mig; du kommer til at aflægge mange offentlige puslepladser et besøg de næste par år! Derfor er det heller ikke uvæsentligt, om en pusleplads er rar og ren – eller kikset og klam!
Send dit billede af en pusleplads
Du har altid dit kamera/mobil med kamera i pusletasken, når du er på tur. Tag billeder af en god eller grum pusleplads i det danske (eller udenlandske) sommerland – og send til mig. Så samler jeg billederne og skriver en "læsernes pusleplads guide". Det bliver sjovt! Husk at skrive, hvor billederne er taget – så det bliver reel videndeling!
Cykel og klapvogn i ét
Et hollandsk firma har mixet en cykel og en klapvogn. Med godt resultat – synes jeg. Smart at kunne cykle ned til stranden, for så at gå med klapvognen langs vandet. Eller når du cykler til toget, og gerne vil bruge klapvognen, hvor du når frem. Jeg tror nemt, at den kunne blive et hit i Danmark! Den hedder Taga og du kan se den her!
Svensk vugge til ophæng
Igen en opfindelse, der kombinerer to ting: at sove og at gynge. Sovgunga, eller Mawok som den hedder uden for Sverige, er en virkelig flot babyvugge, som du kan hænge op på væggen. Eller tage med dig, og hænge, hvor du nu får brug det for.
Se flere billeder af den smarte Sovgunga vugge.
Interview med Børne-Blogger Anette
Ikke at forveksle med børnelokker… er jeg blevet interviewet i min egenskab af at blogge om børn på fuld tid. Er du interesseret i at vide, hvorfor og hvordan jeg gør, som jeg gør – så læs her.
Lagersalg hos H.J.O.R.T.H. Cph.
Jeg bliver i godt humør af børnetøj fra H.J.O.R.T.H. – det er tøj med en god humor og fantasi, som børnene hurtigt fanger. H.J.O.R.T.H. skal flytte lagerlokale, og vil i den anledning gerne undgå at slæbe på for meget. Se adresse og tidspunkt for lagersalget!
Barsel for begyndere
I lørdags sendte DR2 "Barsel for begyndere". Desværre så jeg det ikke selv, da kæresten og svigermor hellere ville se U.S. Open i golf (!). Forstår man det?! Heldigvis for mig og alle andre, der ikke så udsendelsen, så kan den selvfølgelig ses på nettet. Elsker nettets muligheder for det fleksible liv!
Sommerudsalget kører fortsat for fuld drøn. Se oversigt over gode netbutikkers udsalg her. Der kommer hele tiden nye til!
Denne ammetunika fra MamaLicious kan blive din for 199,95 kr. Synes den er SÅ fin!

Vind UV-badesæt fra Babadut.dk
Hvis ikke du kender Babadut.dk, så kig forbi NU. Her kan du finde alverdens praktiske ting, der gør babylivet meget nemmere. Bababut.dk er den glade giver af denne uges præmie. Alt på billedet neden for kan blive dit!
Vinderne af MALA badetøj
Vinderne af sidste uges konkurrence om MALA badetøj blev:

Mange sommerhilsner fra
www.babybusiness.dkDer er altid mere…













Her gror haven også nemt over hustaget (i bogstaveligste forstand !), og nogen prydhave bliver det aldrig.
Men jeg kan holde det værste nede, ved at tilbringe en times tid eller to, når vi kommer fra vuggestue, med at luge, klippe, slå græs og hvad der ellers trænger. Imens hygger vores datter sig i sandkassen, på gyngen eller – oh gru – i fuglebadet. Hun nyder at være ude og jeg får noget fra hånden.
Hun fylder i øvrigt 2 år i næste måned, og jeg har netop tilføjet ønskesedlen den græsslåmaskine fra BR, jeg har set her på BabyBusiness. Tak for inspirationen, Anette.
Det motiverer helt enormt, når man er flere om arbejdet. Og de ekstra hænder kan bruges på mange måder. Det er en kæmpe hjælp i sig selv at bruge de ekstra hænder til børnepasning – så forældrene virkelig kan få noget fra hånden! Så du er ikke “fredet”, når det kommer til havearbejdet – for det kræver ikke nødvendigvis jord under neglene. Men god tid og tålmodighed til de mindste “hjælpere”.
Det lyder da super hyggeligt med den der have-weekend sammen med farmor. Det er jo generelt lettere at få en masse fra hånden, når man er flere om det. Det er meget hyggeligere og man motiverer hinanden til at gi’ den en ekstra skalle. Men jeg fik alligevel en lille smule præstationsangst, da jeg læste dit indlæg, for jeg er ganske vist farmor, men ingen ørn til havearbejde. Så jeg håber sandelig ikke, at min familie har læst om jeres weekend – de kunne finde på at henvise til den overfor mig