Så er min sommerferie slut, og BabyBusiness er derfor tilbage for fuld skrue. Puds brillerne for dette nyhedsbrev er langt. Det er en opsummering af de sidste tre uger, hvor der godt nok har været sommerstille på BabyBusiness. Troede jeg! Men jeg synes alligevel, at der er sket en del. Læs med her!
Uhm – vi har grillet meget denne sommer. Under halvtag!
Måske du skal anvende mere end én frokostpause, for at blive opdateret her på bloggen!
Strand i regn
Danmark dejligst – især om sommeren? Argh, jeg ved snart ikke. Vi har tilbragt to uger i farmors sommerhus i Blokhus (den nordjyske vestkyst) og derefter en uge på hjemmefronten, hvor vi bl.a. har været turister i egen by (København).
Andrea på strandtur i gråvejr – det ødelagde ikke humøret
Børnene har helt sikker nydt hvert sekund, men jeg har været lidt stram i masken over regnen. Synes, at det har regnet en del i vores ferie! Heldigvis kun mig, der syntes, at det var et problem. Alberte badede i Vesterhavet. Andrea foretrak at være iført sit tøj, og udstyret med skovl og spand.
Vi er vilde med Fårup Sommerland
Jeg har tilgode at beskrive vores tur i Fårup Sommerland, men vil allerede nu give dén forlystelsespark min varmeste anbefaling. Har I noget ferie tilbage, så tag til Fårup Sommerland! Perfekt for selv de allermindste børn ml. 0-2 år. Bl.a. KÆMPE sandkasser.
Andrea og jeg i Fårup Sommerland. Masser af gode forlystelser og venligt personale. We like! Trods regn… And
rea red iøvrigt også på en rigtig pony i Fårup Sommerland. Stor succes!
Nu "back in business".
Læsernes dejlige sommerbabyer
Søde sommerbørn er landet i min indbakke hen over sommeren. Tusind tak for det! Dejlige billeder, som gør mig glad i regnen. Hils på Liv, Ella og Mikail. Og her skønne smil fra Nickoline, Emil og Malte.
Nickoline nyder poolen under varme himmelstrøg
Baby Bio – også et hit i regn
Jeg hørte lige i nyhederne forleden, at biograferne slet ikke klagede over det våde sommervejr. De haft fyldte biografsæder som aldrig før i en sommerferie!
Måske du og din baby vil krybe i læ til en god film? Se Baby Bio oversigt i København. Og tilføj meget gerne Baby Bio i DIN by i kommentarfeltet under oversigten.Tillykke Andrea 2 år
Min datter Andrea fyldte 2 år i sommerferien. Tænk – da jeg fandt ud af min termin, var jeg helt knust over, at hun var en julibaby. Så ville det jo blive et sommerferiebarn, som ALDRIG ville kunne dele flødeboller ud på selve DAGEN i skolen. Syyynd! Ha, ha. Jeg er dog kommet videre (!).

Andrea pustede selv sine to lys ud! Uden brug af sugerør…
Andreas 2 års fødselsdag blev imidlertid heller ikke fejret på dagen, for lørdagen inden var mest optimal for hele familien, og på selve Andreas fødselsdag måtte vi desværre begrave vores allersidste oldefar.
Der er langt vigtigere ting i livet end at "ramme" selve fødselsdagen. Det har jeg forlængst lært. Og – det er jo også kun mor her, som det er vigtigt for. Barnet er ligeglad. I hvert fald i de første leveår.Gode gaver til den 2-årige
Andrea åbner for Hunni – imens storesøster Alberte ser på
Spis dig gravid
Der findes rigtig mange gode råd om, hvordan man som kvinde, og mand,
øger sin fertilitet.
Et af de mere håndgribelige har jeg læst om i bogen Spis dig gravid. Der er ingen garanti, selvfølgelig, men jeg synes, at de positive
tilfælde er meget interessante.
Det blev en Henrik
Der blev vi godt overrasket, min mor og jeg (hverken kæresten eller morfar gad se prinsedåb på tv…), da vi sad i sofaen søndag d. 26. juli, for at se prinsedåb. Prins Henrik blev navnet. Det var populært i 1970′erne, og vel nok alt for tæt på min egen generation til at jeg synes, at navnet er et hit. Men stolt må farfaren være! Jeg synes, at det er en kæmpe ære at opkalde sit barn efter andre.
Den store barnedåbsguide
Står du også over for en barnedåb, så se den komplette barnedåbsguide, og har du afholdt barnedåb, så skriv gerne dine erfaringer og gode tips i kommentarfeltet.
Top ti dåbsgaver
Jeg har lavet min personlige top 10 over gode barnedåbsgaver til lille Prins Henrik. Måske du kan blive inspireret? Jeg tror bestemt, at Prins Henrik lige her og nu vil have god glæde af de franske bidedyr fra Vulli – set hos RenLeg.dk
Prins Henrik fik i alt fire navne. I dag er normen tre navne til de nydøbte.Boheme babytøj
Lis fra Karlssons Kludeskab syer det skønneste boheme babytøj i bl.a. de blomstrede Liberty stoffer. Jeg har fundet tre netbutikker, hvor de har en skønt udvalg af unikt tøj til din baby.
Baby i taxa – uden sele
Vi tager oftest en taxa til lufthavnen, når vi benytter os af billige flybilletter til besøg hos bedsteforældre i Nordjylland.
Bedsteforældrene har autostole, når vi kommer frem – og jeg har ikke gidet have vores egen autostol på slæb… Med det resultat, at Andrea sidder uforsvarligt spændt fast hos mig. Det er ikke ulovligt, kan Jeanne (læser af BabyBusiness) slå fast. En anden læser skriver, at der faktisk findes taxaer med autostole.En læsers bedste køb
Aja har skrevet til mig, for at dele sine bedste køb til baby. Det er Hoppop pusletaske, sansegynge og The Flexi Bath
Jeg er også meget glad for vores sammenklappelige badekar The Flexi Bath.
Det havde vi stor glæde af at tage med os i sommerhuset, og det sammenklappet kunne det snildt være i vores overfyldte bil.Finurlig barnevognspynt
Jeg er vild med de her filurer på række. Et muntert indslag i barnevognen!
Pusletasker i skind og satin
Gaia & Ko har lanceret tre nye farver i deres kollektion af pusletasker. Gul, lilla og brun. De er i hhv. satin og nappa (kunstlæder). Flotte!
Sig op som familiens projektleder
Er du familiens projektleder? Og træt af det? Så sig op! Du vil erfare, at du får en mand, som er meget mere på tæerne på hjemmefronten. Læs Gunillas erfaringer i hendes nye bog.

BabyBusiness postkort på barselsgave
Randi, læser af BabyBusiness, har sendt mig dette fine foto af en barselsgave, som hun skulle forære væk. Sikke fin en pakke!
Det varmer selvfølgelig mit hjerte at se et BabyBusiness postkortet i brug.
Derfor: har du lyst til at modtage nogle BabyBusiness postkort, så send
mig en mail. Tilbuddet gælder kun i denne uge (uge 32). Sidste dag for bestilling af postkort er søndag d. 9. august 2009. Det er gratis!
Har du gode fotos af BabyBusiness postkortet i brug, så send endelig også dem.
Tingfinder for dig – om fredagen
Hver fredag besvarer jeg spørgsmål om stort og småt. Husk at jeg IKKE
er sundhedsplejerske eller noget, der minder om… så spørg hellere
inden for babyudstyr, børnetøj, børnesko, interiør osv. Hvad søger du,
som du ikke kan finde?
Bed Blocks hæver sengen, så hovedet ligger højere
Sarah ledte efter nogle klodser, som man kan sætte under
senge, for at hæve babys hoved ved forkølelse og hoste. Se Bed Blocks
til babysengen.Første flyverdragter landet
Flyverdragter og vintertøj begynder så småt at finde vej til butikkernes hylder.
Jeg laver en oversigt over gode flyverdragter. Oversigten opdateres løbende, der er stadig masser af tid til at nyde sommeren!
Konkurrence
Og så sluttelig en lille konkurrence.
Snabelfant.dk udloder ét valgfrit stykke tøj fra SoloT kollektionen.

SoloT er lækkert dansk børnetøj designet af Tine Tietgen. Det er
børnetøj i alderen 1-6 år i glade farver, lækre designs og mange
kombinationsmuligheder. Snabelfant har som den eneste webshop fået et
lille udvalg hjem.
Spørgsmå i konkurrencen Din baby kan blive "forsidemodel" – en god dåbsgave, som Snabelfant.dk er forhandler af. Hvad er "magasinets" navn?
Nåede du igennem?
Næste uge er nyhedsbrevet kortere og med præsentation af
spændende gæsteblogger. Glæd jer til Charlotte – mor til Mikkeline og
meget, meget mere!
Yes – august bliver god!
Hvis du har barn/børn over 2 år!

Vær med i BabyBusiness gruppen på Facebook. Her kan du læse alt det, som er for stort eller småt (mest for småt…) til bloggen.
Du er også velkommen til at følge mig på Twitter. 
Dette nyhedsbrev er sendt til {!email}, da du har tilmeldt dig som modtager af nyhedsbreve fra mig {!add_url}.
BabyBusiness nyhedsbrev udkommer hver mandag. BabyBusiness Tilbudsmail udkommer hver d. 1. i måneden.
Relaterede artikler
-
Hej! Her har du mit nyhedsbrev for uge 9. Husk at det kun er i denne uge, at du kan … Læs resten →
-
Velkommen til hverdagen og velkommen til et nyt og spændende år! For dig og her på BabyBusiness. Jeg håber, at du har … Læs resten →
-
Så er vi i årets første sommermåned. Og sikke en start! De sidste par dage har været fyldt med sol … Læs resten →
-
Der er da i grunden sket ret så mange ting på BabyBusiness i ugens løb. Det fandt jeg ud af, … Læs resten →
-
Dette nyhedsbrev er en smule anderledes end det plejer. Sådan må det være, når jeg i en lille uge primært … Læs resten →
-
Så er det sidste BabyBusiness nyhedsbrev i april udkommet. I ugens konkurrence kan du vinde Huntergummistøvler til dig selv og … Læs resten →
-
Årets sidste BabyBusiness Nyhedsbrev. Tror jeg nok. Man ved aldrig helt, hvilke lyster jeg kan få i juleferien… Men i … Læs resten →