Så har jeg haft min debut ud i "Modeugen" i København. Jeg aflagde børnetøjsdelen, af den store messe, et visit. Efter 4 timers "messe-gang", var jeg godt mættet af, hvad der kommer i forretningerne af børnetøj, børnefodtøj, interiør til børneværelset og babyudstyr til efteråret/vinter 2009/2010.
Jeg glæder mig til at holde dig opdateret med tips og trends på BabyBusiness.dk! Det bliver ikke kedeligt – jeg garanterer!
Ellers har weekenden budt på kun et enkelt besøg hos lægevagten (!). Alberte er så hævet i halsen, at hun kun kan indtage smalkost, og Andrea har røde knopper over hele kroppen (ikke skoldkopper). Vi glæææder os til foråret!

Modelfoto
Vi nåede også forbi børnebassinet i den lokale svømmehal. Jeg (og ja, indrømmet det er morens behov for aktivitet, der er styrende for familiens gøremål!) nægtede endnu en weekend i hjemme-isolation, og tænkte, at børnene ville have godt af en dukkert! Det nød de også, og vi fik kun lidt skæld ud af svømmehallens personale, da vi spiste velfortjente bananer i omklædningsrummet efter vores fysiske aktiviteter!

Til sommer vil dette billede være mig, der løber ved Amager Strandpark (!) (Modelfoto).
Så er det i dag, at mit sunde liv skal starte. Jeg er jo blevet lokket til at tilmelde mig Løb dig sund – hvor B.T. vil udbrede en aktiv livsstil blandt det danske folk. Lige om lidt skal jeg logge ind og se mit løbeprogram. Host! Meget spændende!
Hudpleje og gratis "babybibel" fra Libero
Libero har netop udgivet en 2009 udgave af deres kendte graviditetsbog "Graviditet, fødsel og den ny familie". Jeg slugte den bog råt, da jeg fik den udleveret hos min læge. Den er meget velskrevet – dvs. let at læse, og giver svar på alle tænkelige spørgsmål. Også gode fotos og illustrationer. Kig forbi hos Libero, hvor du kan downloade bogen. Også på engelsk!
Det er også interessant at se, hvordan Libero nu udvider deres produktsortiment. De vil være mere end bleer! Enhver sund forretning tænker vel også i at udvide sortimentet?! Nu satser Libero på at levere ekspertviden i blød babyhud, og de har en vis erfaring at trække på i forbindelse med deres bleproduktion.
Selvsagt er Libero interesseret i at sælge deres nye babyplejeprodukter, men det ændrer ikke på, at du sagtens kan blive klogere på din babys hud ved at læse/se video i "Liberos Hudskole".
Ugen på BabyBusiness
Apropos modeuge, så læs Jeanette Wøldikes bekendelser som mærketøjsjunkie her. Du kan også få forsmag på foråret ved at se lækre nye børnesko i bl.a. grøn og gul! Sko er slet ikke på tale, når baby er så ny, at der skal tages en hælblodprøve. Nu rykkes denne blodprøve et par dage frem, så flere sygdomme kan afsløres.


En stor svensk online babybutik har gratis fragt til Danmark hele februar – så her kan du både spare på valutaforskel og porto. Det er også en svensker, som har designet nogle flotte navneskilte i træ.
Søde Ellen, en læser af BabyBusiness, har været så venlig at dele sine bedste køb til baby med jer! Læs her.
De vandt Småfolk bluse og
æsel
Hanne M. vandt en Småfolk bluse efter frit valg hos MineUnger.dk. Jessica L. vandt æslet med skoldkopper fra Legetøj med handicap. Jeg giver vinderne direkte besked.
TILLYKKE!

Vind Stimulastik DVD - gymnastik og stimulation til spædbørn
Netmama.dk udloder denne DVD med øvelser og aktiviteter, du kan lave med helt små børn. DVD’en er opbygget af 16 små sekvenser, hvor øvelserne vises og der fortælles lidt om, hvad øvelsen styrker - eller i hvilke situationer den kan bruges.
Netmama.dk udloder denne DVD med øvelser og aktiviteter, du kan lave med helt små børn. DVD’en er opbygget af 16 små sekvenser, hvor øvelserne vises og der fortælles lidt om, hvad øvelsen styrker - eller i hvilke situationer den kan bruges.

Der er god musik til alle øvelserne, de fleste er kendte børnesange, men der er også nogle nye numre.
Spørgsmål:
Hvad koster Stimulastik DVD’en hos Netmama.dk?
149, 199 eller 229 kr. ?
Send dit svar til anette@babybusiness.dk
Sidste dag for deltagelse i konkurrencen er søndag i uge 7, 2009.
Husk en kærestedag!
Jeg ønsker dig en skøn uge! Husk (eller mind din mand om…), at det er "Valentines Day" på lørdag. Tilhænger af amerikanske mærkedage eller ej, så er der altid en anledning til at blive forkælet og ekstra værdsat!

Hjertelig hilsen
Mit nyhedsbrev udkommer hver mandag.
Send gerne nyhedsbrevet videre, og anbefal lige så gerne BabyBusiness.dk til venner og familie!
Vær med i BabyBusiness gruppen på Facebook.


