Jeg er een af de heldige, der har mine egne forældre i baghaven. og selvom jeg altid har været af den mening, at muligheden for at trække på forældrene, ikke skal være en del af planen, når man vælger at få børn, så er jeg (blevet) storforbruger af mine forældre.
Jeg trækker på dem når der skal laves fastelavnskostume, når jeg skal til møde på jobbet og ikke kan hente barn i vuggestuen helt så tidligt som jeg helst vil, når der er rytmik på bibliotek/i kirke i min arbejdstid, når vi skal køre(s) til vagtlæge osv. osv.

Jeg har dog ikke trukket meget på dem “for min fornøjelses skyld”. Min mand og jeg har kun een gang været på “kæresteweekend”, een gang været til en koncert og een gang været i biografen i løbet af det 1½ år vi har haft vores datter.

Så selvom jeg ved at familien hjertens gerne vil passe (og måske også mere end de allerede gør – vi har også en moster og en morbror “i baghaven”), så foretrækker jeg at “økonomisere” med deres velvilje, og primært bede om hjælp, når det er “pligter” der kalder.

Men hver eneste gang, sender jeg en tanke til både min familie og til de der ikke har hjælpende hænder lige i nærheden. For holdda op, hvor “familien i baghaven” en stor og uvurdérlig hjælp!

Der er også en “mormor-ordning” i Kbh. Kommune, men den er tilsigtet enlige forældre. Og det giver jo rigtig god mening. Sammenlignet med at være enlig forælder, og aldrig lige en “naturlig barnepige” hjemme, hvis/når man skal ud – ja, så skal jeg vist ikke pive…

Kommunen har også sådan en mormor-ordning, men det er for det første kun om dagen og for det andet mangler de vist en del til at det kører rigtigt godt.

Tusind tak for din kommentar – og ja, bestemt; jeg stiller gerne BabyBusiness.dk til rådighed, for at forældre kan finde forældre – og hjælpe hinanden med babysitting.

For man kommer nemlig ikke ret langt, når man ikke har en babysitter. Det må jeg jo erkende!

Det er et meget ømtåleligt emne at pive over manglende bedsteforældre, har jeg erfaret… For “har du ikke fået børn, fordi du gerne vil være sammen med dem?”. Øh jo, men helt ærligt, jeg og min kæreste, vil faktisk gerne nyde hinandens selskab uden børn. Bare en gang imellem.

Jeg vil vove at påstå, at det er et helt andet liv at have børn langt fra bedsteforældre. End at have hjælpsomme bedsteforældrene i den berømte baghave.

Det har jeg da kunne se i min mødregruppe, hvor flere er lokale med forældre, svigerforældre og søskende i nærheden. De stod altid klar til at rykke ud, når forældrene var syge, børnene syge eller forældrene bare havde ønske om at komme ud! Guld værd! Ja, misundelse er en grim ting!

Naturligvis vil der så altid være de, der har et elendigt forhold til egen eller svigerfamilie, så uanset hvor tæt de bor på hinanden, vil de ikke gøre brug af deres hjælp (sørgeligt!). Og så er der de bedsteforældre, der har så susende travlt med karriere, ferie, hobbies mm., at selv om de gerne vil passe deres børnebørn, kan de simpelthen ikke finde tid til det.

Jamen, har I da ingen venner, er der så nogen, der spørger. Jo, det har vi da. Og heldigvis for det. Men de har typisk selv børn – og har travlt med dem, eller travlt med bare at leve deres eget arbejds- og hjemmeliv. Det skal de SELVFØLGELIG også bare gøre. Det kan ikke blive deres problem, at vi mangler barnepige.

Flere har da også tilbudt deres hjælp som barnepige, og vi har også takket ja et par gange. Mit problem er så bare, at jeg hurtigt føler, at jeg kommer i en og anden taknemmelighedsgæld. Skal vi betale min veninde, for at være babysitter? Kan vi tillade os at ville ud to lørdage i træk, fordi vi nu lige tilfældigvis har fået spændende invitationer to lørdage i træk? Osv. osv.

Selv om vores venner (kan) synes, at vores piger er søde, så synes de 100% ikke, at de er SÅ søde, som pigernes bedsteforældre synes. Det er bare nemmere at trække på bedsteforældre, som synes, at det er intet mindre end en gave at passe børnenebørn. Venner gør det mere eller mindre for venskabets skyld. Lad os være ærlige.

Det jeg så godt kan lide ved at få en barnepige “helt udefra” – uden at komme sammen med hende privat, eller kende hende dybere, det er, at vi indgår en helt klar “kunde/leverandør aftale”. Hun kommer her hjem. Er her i x timer, får betaling herfor og tager herefter hjem til sig selv igen. Jeg føler mig ikke forpligtet til at invitere hende på en gengælds-middag ugen efter. Og jeg kan nemt spørge, om hun vil kunne være barnepige igen i næste uge. For hun siger jo bare nej, hvis det passer hende dårligt. Og siger hun ja, får hun jo penge for det. That’s it! Det kan jeg godt lide.

Hvor finder man den gode barnepige? Vi har været heldige at finde en ung pædagogmedhjælper i vores insitution, som gerne vil tjene lidt ekstra penge ved at passe børn.

Der er også flere netsider, som tilbyder kontakt til barnepiger.

Eksempelvis (kan ikke sige godt eller skidt om disse sider – har blot fundet dem):

http://www.ung-i-huset.dk/
http://www.annoncelisten.dk/Kategori/boernepasning-barnepiger-70
http://www.byensbedstebabysitter.dk/

Læs desuden artiklen Sådan finder du den bedste barnepige! Der er bl.a. fem gode råd at følge.

Hilsen Anja