BabyBusiness.dk og jeg er i Jyllands-Posten i dag – i det tillæg, der hedder Puls. I sidste uge blev jeg ringet op af en kvindelig journalist fra avisen, der var i gang med at skrive en artikel om “Junglen af babyudstyr”. Hun stillede mig alverdens spørgsmål vedr. køb af babyudstyr for førstegangsforældre.

Billig baby
Artiklens sigte skulle være, hvordan man sparer penge, når man begiver sig ud i “baby business” verdenen. Journalisten afsluttede interviewet med at spørge, om ikke jeg kunne maile hende en liste over de ting, som kommende forældre bør have i hjemmet, før baby er på banen. Først tænkte jeg; det er da nemt at være journalist! Men så – jeg blev lovet at blive krediteret for det i avisen, og så var det fint med mig. BabyBusiness.dk kan altid bruge lidt eksponering, så jeg kan få udbredt det gode budskab!
Madsen eller Hansen – det kan vel være det samme?
Så ja, endelig fik jeg mine 15 sekunders “berømmelse” i et fysisk medie, og så optræder jeg under “synonym”. Hvor er det godt!
Jeg hedder skiftevis Tvedergaard Hansen og Tvedergaard Madsen i artiklen – mest Hansen. Havde det så bare været Sørensen, så kunne jeg da overraske et par stykker eller to, der dermed kunne få den tanke, at kæresten og jeg var blevet gift! Men det rigtige efternavn dags dato er: Madsen.
Her er listen, som jeg videregav til Jyllands-Posten.
KØB INDEN BABY ER PÅ BANEN:
Barnevogn inkl. lift (alternativt kørepose frem for lift)
Regnslag til barnevogn
Insektnet til barnevogn
Madras til lift
Madras til barnevogn (kan købes senere, når barnet er vokset ud af liften i barnevognen ca. 3-4 måneder)
Seng
Madras til seng
Puslebord + puslehynde
Køb dyne – frem for kørepose (dynen kan bruges både i barnevogn og i tremmeseng inden døre). Pude ikke nødvendigt. Det frarådes, at babyer sover med hovedpude det første år, så de kan ligge lige med nakken)
Sengetøj
Autostol (hvis bil. Kan også lejes til billige penge hos babyudstyrsforretninger)
Solskærm til bilruder
Tøj (basis – bodystockings, nattøj, strømper og få sæt tøj i den mindste størrelse)
Tisseunderlag (køb kvalitet. Ikke dem med plastunderlag, så “koger” baby)
Badekar (plus indsats, så baby kan “sidde” fra helt lille)
Et enkelt hættehåndklæde (ønsk flere i gave)
Narresutter (må bruges, når der er kommet styr på amning. Ikke alle børn gider at bruger dem, og der kan være stor forskel på, om baby ønsker rund kontra flad “suttehoved”)
Stofbleer (køb mange – bruges både som underlag på puslemåtten, ved amning etc.)
Ammepude (evt. – almindelig puder kan fint bruges)
Bleer (overvej eengangs- eller vaskbare genbrugsbleer)
Engangsvaskeklude
Blespand (alm. affaldsspand til badeværelset)
Børste/kam (primært til at modvirke arp i babys hovedbund)
Amme-BH (de har en god og billig ”start-amme-bh” hos Liberoshoppen. Tag med på hospitalet)
Ammeindlæg
Sutteflaske (nogle får aldrig brugt en sådan, fordi der kun ammes)
Kamera (hvis intet i forvejen)
ØNSK DIG:
(Kamera)
Det søde/lækre tøj
Pusletaske (følger i flere “startpakker” med barnevognen ellers kan almindelig taske/rygsæk fint bruges)
Bæresele/slynge
Skråstol
Babyalarm
Voksipose/kørepose
Legetæppe / m. aktivitetsbue
Højstol
Kravlegård
Rejseseng
Legetøj og krammedyr
Uro’er og barnevognskæde
Suttekæde
Neglesaks
Hættehåndklæder
Reflekser til barnevogn
Savlesmække
Sengerand
Alt kan købes brugt. Undtaget madrassen, hvor det anbefales, at den ikke går i arv pga. støvmider og formet madras.
Generelt: vent med at købe noget til du står og skal bruge det. Det er ikke sådan, at man ikke kan forlade huset efter babys ankomst! Desuden er der i Danmark mange babyudstyrsforretninger.
Kom med dine tilføjelser til listen (eller kommenter det, som du synes er overflødigt). Skriv en kommentar neden for. Takker på forhånd!



Hej igen
Mht brystpumpe købte jeg min brugt på http://www.trendsales.dk – og solgte den igen, vist nok med en ret pæn fortjeneste. Fyyy slemme krejlernordjyde ;O)
Hilsner
Rikke
Taaak!
Tillykke med omtalen i avisen, rigtigt navn eller ej. Det er meget fortjent, du bliver endnu mere berømt!!! Keep up the good work
Hej Rikke (og jer andre),
Kan kun være 120% enig i, at sutteflasken naturligvis skal være uden BPA. Sign gerne op på
http://apps.facebook.com/causes/126861?m=3f1cca43
eller
http://iiamo.com/wordpress_dk/?p=3
så vi kan få fjernet sutteflasker med BPA fra hylderne i Danmark.
Ha’ en super weekend.
Rasmus
Man kan leje en brystpumpe hos BabySam til 15 kr om dagen (Man giver lige 150kr til at starte med for at få flaske, slange osv. med.
Det er ikke en manuel men en automatisk -hedder det det?
Ej Rikke – hvor er du sej! Tusind tak!
Jeg smilede meget af dit forslag om kæmpestore ulne ammeindlæg – også til bittesmå bryster.
Og ja, for sørensen da, masser af store hygiejnebind. Der er jo faktisk meget som er godt at have til babys MOR!! Og det er bestemt ikke tabu med bind og mormortrusser, men jeg kan godt se, at jeg kun har fokuseret på baby. Suk! Hvor et det typisk at tilsidesætte sig selv. Det skal man altså IKKE altid gøre!
Lad os endelig få flere input til “Mors liste”.
Kan man ikke leje en brystpumpe? Kan ikke lige huske hvor… Falck tror jeg.
Hej BabyBusiness
Jeg har lavet en liste, over ting, som jeg selv godt ville have kendt til, inden jeg fødte. Den giver jeg til mine gravide veninder. Nogle af emnerne er lidt tabubelagte – måske det er derfor, de ikke fremgår af så mange andre lister. Hvis man har svært ved at komme forbi apoteket (og det kan de fleste nybagte mødre have svært ved den første tid), kan det altså være skønt at have tingene på lager, inden baby popper ud.
Her er min liste – uredigeret:
- Store bleagtige bind (fx Tena) fordi man bløder efter fødslen (ca.2 uger til en måned, så man skal bruge mange.
- Saltvandsdråber – til bittesmå snotnæser og øjenpuds
- Næsesuger (til at bruge efter saltvandsdråber)
- Uparfumeret mild sæbe (svanmærket / allergimærket) til området omkring navlestumpen, der falder af.
- Inutyol (salve, der er uunværlig til røde numser, men husk at hvis der er gået hul på huden, er der ingen vej uden om et døgns behandling med kogtvandsklude).
- Sikkerhedsvatpinde
- D-vitaminsdråber
- Sutteflaske (UDDEN indhold af bisphenol-A)
- Babybadetermometer
- Bløde vaskeklude
- Sut
- Kæmpestore uldne ammeindlæg (også selv om du harbittesmå bryster – de kan spare dig for en omgang brystbetændelse)
- Vat til vask af lillebitte babynumse (skumvaskeklude kan virke barske -prøv at give dig selv en omgang i ansigtet med en og mærk, hvad jeg mener).
- Massevis af babybleer (man bruger mange) – Køb ALDRIG bleer af mærket Unique til spædbørn – det er den direkte vej til rød numse. Det har jeg selv og flere, jeg kender, erfaret.
- En håndfuld solide bomuldstunderbukser (mormorstyle der kan holde på de store bind) fåes biligt i fx Tøj og Sko
- Brystpumpe (har reddet min amning i flere omgange)
- En brik modermælkserstatning (en god trykhed, hvis man pludselig er desperat)
Håber, der sidder nogen derude, der kan bruge min “tabuliste”
Mange hilsner
Rikke
Kære Frk. Tverdergaard Hansen… øh Madsen (kært barn har mange navne
). Stort tillykke med omtalen! Jeg håber selvfølgelig at den sender endnu flere læsere til BabyBusiness.