Hjem » Børnemad, Gæsteindlæg, Opskrifter

Babyer beder ikke om slik!

Hanne Svendsen er autoriseret klinisk diætist, og hun har sagt ja til at skrive gæsteindlæg her på BabyBusiness.dk. Hun tager udgangspunkt i sin hverdag på egen klinik, hvor hun får mange spørgsmål om børn og kost.

Ingen babyer beder om slik

I nedenstående indlæg omtaler Hanne Svendsen en undersøgelse, der viser, at vores børn får alt for mange tomme kalorier!

Børn på 8 måneder beder ikke om Matador Mix
En dugfrisk undersøgelse af småbørns madvaner viser, at godt 25% af de 8-11 måneder gamle børn jævnligt får søde sager som slik, kiks, sodavand o.l. Noget som de absolut ikke har behov for hverken til vækst eller trivsel, og som de heller ikke, i denne unge alder, beder om. I perioden fra 12-17 måneder var der mere end 60 %, der jævnligt fik sådanne søde sager.

Undersøgelsen er effektueret af Nestle med hjælp fra Gallup i første halvår af år 2008. I alt deltog 2.650 forældre fra de nordiske lande heraf 423 fra Danmark.

Målrettet børneslik

Hvorfor giver forældre små børn slik?
Børn får det, og alt for meget af de søde sager. Årsagerne er mangfoldige, det spurgte man nemlig til i undersøgelsen og begrundelsen for valg af disse søde sager var som følger:

Mit barn bliver glad.

Mit barn vil have det samme, som andre får.

Fordi det er hyggeligt.

Som belønning/bestikkelse.

Det er en gammel vane.

Jeg kan ikke sige nej.

Der blev spurgt videre: ved hvilke lejligheder giver du barnet søde sager?
Svarene fordelte sig sig som følger:

Som dessert.

En hyggestund.

Ved specielle lejligheder.

Når andre giver det.

Som belønning.

Når mit barn skal trøstes.

Forældre skal sikre vækst og trivsel
Det er overordentligt væsentligt, at vi som kompetente forældre ved, hvad barnet har behov for. Hvad skal der til for at sikre vækst og trivsel.

Ved du det ikke, må du søge hjælp enten i den gode faglitteratur, der er om emnet og som du finder enten hos boghandleren eller på nettet. Men du må sikre dig, at det er baseret på faktuel viden frem for tro, myter og underholdning.

Med faktuel viden mener jeg, de personer, der har en uddannelse inden for området og helst også en autorisation, som en diætist, bachelor i ernæring og sundhed, sundhedsplejerske, cand. scient. i ernæring eller børnelæge.

På denne måde er du sikker på, at du får den viden, der er en forudsætning for, at du tilbyder dit barn lige præcis den kost, der er nødvendig.

Der er ikke plads til hokus pokus løsninger og hjemmestrikkede diæter til denne aldersgruppe. Vækstkurven skal nemlig gå konstant opad og med passende balance mellem højde og vægt. Og det kræver en tilstrækkelig kost, der indeholder lige præcis den mængde protein, kulhydrat og de fedtstoffer, der skal sikre barnet vækst.

Hvad kan der ske ved for meget af det søde?
Hvis barnet får for meget af det søde – altså de tomme kalorier, hvad sker der egentlig ved det, spørges jeg jævnligt om.

Ja, enten løber vægten hurtig fra højden, fordi barnet får flere kalorier end det er i stand til at omsætte. Det vil medføre en øget risiko for overvægt. En anden vinkel er, at barnet mættes af de søde sager, så det ikke kan spise tilstrækkelig af vækst kalorierne. I sådanne tilfælde kan vi blandt andet se eventuel manglende eller for lille vækst og/eller utilstrækkelig opbygning af knoglerne, som også kan have indflydelse på knogle styrken.

Læs mere om barnets behov for god kost på www.barnekost.dk

Af Hanne Svendsen
DiætistKlinikken HanneSvendsen
Aut. Praktiserende Diætister

tlf-klinik.: 7565 5360 og 2073 9426
www.diaetisten-jylland.dk ogwww.barnekost.dk

Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:

  1. Køreposer dit barn ikke vil ud af
  2. BabyBusiness læseres babyer
  3. BabyBusiness direkte fra Baby- og småbørnsmessen!

2 kommentarer! »

  • Sophie Hovdekorp sagde:

    Kære Hanne.

    Jeg glæder mig hver gang over saglige indlæg, der forsøger at gøre noget ved slik og søde sager til små børn.

    Jeg har selv – til venners og families store fortrydelse – holdt benhårdt fast i at slik, kager og saftevand ikke var på menuen til min datter, som nu er 2 år.
    Det er som om at det nærmest er en selvfølge at når der hygges og trøstes, sker det med sukker.

    Jeg kan sagtens styre min datters sukkerforbrug hjemme og i mine venners sfære.
    Der hvor jeg synes det nogle gange bliver overvældende er i institutionerne, hvor det trods kostpolitik og meget saglige råd, kan være meget svært og nogle steder direkte umuligt at holde en konsensus omkring sukker.

    Jeg oplever selv at eftersom at alle andre synes det er helt ok ofte at dispensere fra en kostpolitik, der ellers siger “ingen kager medbragt”, så er det ligepludselig mig, der altid er den mest restriktive og min datter, der er anderledes.

    Med kærlig hilsen
    Sophie Hovdekorp

  • Hanne Svendsen sagde:

    Kære Sophie,
    Tak for din kommentar!
    Uhh jeg føler med dig og andre, der har sammen indstilling som dig! Men hold fast og har man en kostpolitik, skal den jo overholdes. Dispenseres fra den må der absolut som minimums krav være et alternativ, så der er valg muligheder.
    Jeg har netop d.d. indsendt et læserbrev til vores lokale avis om, det med med alt for mange “tomme kalorier” i offentlig regi. Den vil være at finde på min hjemmeside: http://www.diaetisten-jylland.dk formentlig sidst på denne måned.
    Kærlig hilsen
    Hanne

Kommentarer

Benyt dig til enhver tid af kommentarfeltet under hvert blogindlæg. Her kan du skrive, hvad du har på hjertet! Før du placerer din kommentar, skal du dog vlære opmærksom på følgende retningslinjer:

1) Kommentarerne skal handle om emnet og være relevante i forhold til hvad der bliver omtalt.
2) Vær venlig ikke at reklamere for dit produkt eller butik i kommentarfeltet, da dette i bedste fald synes unfair over for den indlægget omhandler, og i nogle tilfælde betragtes som spam. Hvis du er interesseret i at blive omtalt på bloggen, så kontakt mig ved brug af kontaktsiden.
3) Vær respektfuld til forfatteren, personen eller produktet der bliver omtalt. Skriv ikke kommentarer, som ikke kan verificeres eller betragtes som injurierende.

Opt out of 'Thank You' e-mails..