Når baby overtager din facebook profil
Jeg er egentlig ret meget imod den babymania, der tilsyneladende rammer en del gravide og fortsætter over i et “Nu er jeg jo mor”-argumenterende individ, der bare fordi hun har en barnevogn, pludselig har fået førsteret til at tromle andre mennesker på fortovet og skal have sin økologiske urtethe før alle andre på caféen. 
Et netværk, hvor denne mani desværre trives, er facebook. Jeg ved, at jeg i dette indlæg, er i stor fare for at kritisere noget, jeg senere på bedste dobbeltmoralske vis selv vil komme til at dyrke, når jeg om 11 uger bliver mor for første gang.
Jeg forstår ikke, hvorfor profilbilleder bliver udskiftede med barneansigter, og statusopdateringer bliver fyldt med sætninger a la: ”Frederikke har nu gylpet 8 gange på en time” eller ”Anton tog en bid af en farveblyant i dag… Tror I lige mor her gik i panik?” så snart veninder bliver mødre. Hvorfor ikke indgå et kompromis og tage billeder af jer selv med jeres skønne børn og sætte det ind i stedet? Bare så man ikke glemmer, hvem I er! Det er jo trods alt jer, der har profilen, og ikke jeres barn.
Præsentation af gæsteblogger Sara
Jeg hedder Sara og er ny blogger på babybusiness. Jeg er 28 år og bor på Vesterbro sammen med min kæreste. Vi venter vores første barn til juli, hvilket vi både gruer og glæder os til. I kan løbende følge mine forberedelser og læse om de udfordringer og valg, jeg som kommende mor står overfor.
Nok er nok!
En anden ting er albums. Jeg elsker at følge med i mine venners og deres børns liv, og facebook har gjort dette meget lettere. Men når mødre vælger at dokumentere hvert eneste øjeblik i deres barns udvikling uden at have andre personer med end selve barnet, tendenserer det for mig over i det skræmmende. Laver man virkelig ikke andet som mor, end at følge sit barns færden med et kamera?
Jeg har sågar været vidne til, at en tidligere skoleveninde, i det øjeblik hun fik nyheden om at være gravid, lagde billeder ud af den positive test. Herefter fulgte måneder med billeder af en voksende mave, utallige scanningsbilleder i 3D og albums af et perfekt lyserødt babyværelse med vugge, prinsesser på væggene og skabe fyldt med nyindkøbt babytøj (Og alle disse billeder blev lagt ud, før babyen overhovedet var født).
Nu er ungen blevet et år, og jeg har faktisk ikke set et billede af min gamle veninde endnu, men der ligger 400 billeder af hendes barn på facebook og et utal af videoer, hvor jeg da kan høre hendes stemme, dog i en noget mere skinger og babypludrende udgave… Ja undskyld hvis jeg støder nogen, men for mig er det ganske enkelt for meget, at man lader sin baby overtage hele ens liv på den måde, og jeg kan ikke forestille mig, at andre end den nærmeste familie kan finde det særlig interessant at følge med på så nært hold!
En anden ting er hele diskussionen om, hvor meget man egentlig ejer sit barn? Er det ok at lægge 300 billeder af sit barn på nettet? Jeg har egentlig ikke selv taget stilling til dette, men vil i stedet lade det være et åbent spørgsmål til debat.
Jeg glæder mig til at høre, hvad I mener derude!
Bedste hilsner Sara
Jeg vil også gerne forslå – surprise surprise – det alternativ at oprette en blog, hvor du kan dele billeder i vildskab til alle de, der ligesom dig selv, ikke kan få nok af din baby. Primært familie og de nærmeste venner.
På en blog kan du også lægge et login på, hvis du kun ønsker at udvalgte skal kunne se, hvad du deler ud af billeder og private fotos. 
Kære Sisse (Sisse Plesner Henriksen)
Hvor er det vildt – hvert eneste ord du har skrevet kunne lige så godt komme fra mig!
Jeg er så evigt enig ned til sidste punktum 
Hej Sara,
Jeg synes det er skønt, at der kommer lidt debat om dette. Jeg kan huske, at før jeg fik barn syntes det var stort mærkeligt, at mødre nærmest mistede deres identitet når de fik barn og satte billeder af babynumser på deres profil. Jeg lovede mig selv aldrig at gøre det samme og det har jeg overholdt.
MEN…
). Andre har ikke. Og det handler ikke nødvendigvis om forsømte babyer, men om at nogle børn sover meget og kan beskæftige sig selv, andre sover lidt og er high maintenance når de er vågne.
Hvorfor skal vi have så travlt med hinanden? Hvad der er godt for den ene virker ikke for den anden og er der noget man lærer som nybagt førstegangsmor er det, at ingen har patent på, hvad der er rigtigt. Der findes ikke en facitliste, det afgørende er, hvordan føles det i DIN mave lige nu? Nogen har tid til at poste på facebook og blogge (ahem
Jeg kan få mindreværdskompleks over mine medmødre som ifølge deres facebook svæver på en lyserød sky og bager kage, gør rent, går til babysalmesang og jeg-skal-komme-efter-dig-skal-jeg. Men det er jo MIG, som føler jeg ikke slår til. De er bare glade og ønsker at dele deres verden og guldklump med deres omkreds. Og facebook er et fantastisk redskab når man befinder sig i barselsland og nogle gange ikke kommer uden for sin lejlighed i 2 dage fordi baby har feber. Så virker facebook ikke som noget, som skubber dig væk fra social kontakt, men nærmere som et redskab til at opretholde den.
Jeg synes ikke, at man på nogen måde kan underspille, hvor stort det er at få et barn – på facebook eller i real life, og hvorfor skulle man også det. Når jeg har fået nok af alt det rosenrøde går jeg ind på blogsbjerg.com og får mig en dosis sandheder på den sjove måde omkring moderskabet, for er der en stemme som mangler i debatten blandt mødre er det den om, hvor sindsygt hårdt det også kan være at blive mor (bare vent, Sara, bare vent
)
Mit motto er lev og lade leve. Det var godt at bruge før jeg fik barn og det er fuldstændig nødvendigt efter jeg har fået barn
Tak for et interessant indlæg, der fik du mig godt nok til at fare i blækhuset
Jeg er fuldstændig enig med dig, Sara. Jeg har heller ikke forstået, hvorfor nogle mødre pludselig kun sætter billede af baby på facebook og andre steder og kun kan skrive/tale om baby. Mister de fuldstændig deres egen identitet, fordi de bliver mødre? Jeg har selv to børn, og jeg kunne ikke drømme om at sætte deres billede på min facebook-profil… fordi det er min side, ikke deres.
-En anden måde at bruge Facebook på er at oprette en gruppe, hvor man kan få afløb for alt sit baby-halløj, uden det går ud over alt for mange. Sådan en gruppe har jeg med min mødregruppe og der kan vi snakke så meget om børn som vi vil og det har været en stor hjælp for mig at kunne bruge dem til hverdag og ikke bare en gang om ugen. bare en ide
Tak for indlæg. Jeg er til dels enig med det men er dog også en af dem, der har haft et par profilbilleder, hvor både min søn og jeg er på. Jeg er også en af dem, der har albums med billeder af min søn. Jeg har valgt at lave disse albums, da jeg har en del venner i udlandet qua min uddannelse og syntes, det var lettere at lade dem følge med på FB. Men jeg har da overvejet, om jeg overhovedet skulle lægge billeder af min søn ud, ikke mindst fordi jeg da også har FB-”venner” som nok er ret ligeglade. Pt. går jeg også og overvejer om jeg skal rydde op på min profil, forstået på den måde, at jeg jo kan gå ind og bestemme, hvilke venner der skal se hvilke billeder. Der vil det jo være oplagt at lade være med at give mere perifere venner og arbejdsrelaterede forbindelser adgang. I bund og grund handler det hele vel egentlig om, hvad FB er for et medie og hvad det skal bruges til. Og så synes jeg i øvrigt at det er en helt legitim grund at gå ind og af-venne folk, hvis man synes, de har nogle trælse statusopdateringer/lægger for mange baby-billeder ud/etc.
Puha det er en svær en. Jeg er som mange andre træt af nogle af mine fb-venners mange statuser om for mig ligegyldige ting og til tider meget personlige ting, som jeg ikke fatter, at de deler med alt og alle. Jeg har en gammel flok veninder, der er spredt rundt i landet og vi bruger meget fb til at følge med i hinandens liv. Synes det er super hyggeligt og nemt. Jeg har mange billeder af mine børn samt fra ferier osv. Og eftersom det er mig der står bag kameraet, er der ikke mange af mig. Men mit profilbillede er af mig uden børn;-). Jeg er glad for at kunne følge med i mine veninders liv (og børn) og er glade for at de kan følge med i mit og mine børns. Dejligt er det jo altid med en kommentar til status eller billeder – specielt når man som mig er alene med drengene og derfor ikke kan dele de sjove, pudsige osv. episoder fra dagligdagen med andre voksne end veninderne på fb.
Jeg har faktisk valgt slet ikke at være gravid på Facebook. Som i at jeg er det i virkeligheden, min omgangskreds ved det, men jeg har ikke “orienteret” resten på FB og det har jeg det egentlig fint med. Hvordan det bliver efter babys ankomst kan jeg af gode grunde ikke sige, men jeg håber da jeg fortrinsvist vil leve i den virkelige verden og kun dele de absolut største øjeblikke virtuelt – for jeg har da også indtil flere mødre i omgangskredsen, hvor jeg ganske enkelt har lukket ned for deres statusopdateringer fordi de blev mig for ligegyldige.
Så “Like” til Sara!
nej – man laver faktisk ikke meget andet end a følge sit barns færden, om så med kamera eller ej.
Måske er det sørgeligt. Men statusopdateringer om ens barn skyldes jo at man når man bliver mor bliver overblændet af fantastisk kærlighed til det lille væsen. Man går hjemme i ca. et år (nogle mindre, nogle mere) – og det ER det man laver. Man lever lidt sit liv igennem barnet. Alt går ud på hvad ungen kan nu, hvad den skal kunne, hvor meget den sover, hvor meget den spiser, at købe det fineste tøj til den osv osv osv osv.
sørgeligt men sandt – det bliver bedre når man kommer ud af barselsfængslet, tilbage på arbejde og begynder at få lidt frihed i sit liv til at have andet at berette om end barnet.
sorry to say…
‘Alting med måde’ – som min kære far siger
Helt enig i de gode betragtninger der her bliver fremført og kan bestemt følge f.eks. Sisse i, at en ting er før man får et barn selv og så efter
Såhhh, skal vi ikke tales ved 
? For de fleste går det dog over efter endt barsel… Måske et sundhedstegn 
Jeg er meget enig med Sisse. Det er helt helt umuligt at forestille sig hvor stor betydning et barn får i ens liv for det lille menneske er der. Og nej, man er da ikke pludselig blevet ens barn, men man ER bare sammen med det barn 24 timer i døgnet, der sker ikke store skelsættende ting, vilde byture, spændende foredrag – man er bare meget mere hjemme. Man har måske ikke engang overskud til at læse en net-avis og komme med kloge betragtninger om diverse politiske og samfundsmæssige problemstillinger. Man har måske lige overskud til i desperation at google nogle sider om hvordan man får baby til at sove mere end 1 time ad gangen
Naturligt vil ens oplevelse derfor være sammen med børnene. Personligt synes jeg det er hyggeligt at læse om mine venners børns skøre bemærkninger og betragtninger om verden – men det er så måske fordi jeg selv har børn.
Angående billeder på nettet synes jeg da heller ikke man behøver kaste 1000 billeder ud af nøgne bad i soppebassinet. Men at gøre sig tanke om hvorvidt de til sin tid vil synes det er OK, tror jeg er unødvendigt. Det er vel langt over 90% af alle over 12 år som i dag har en profil på en eller flere sociale medier og som bruger de medier LANGT mere end vi gør. Udfra det jeg kan se på min niecer og yngre kusiners opdateringer fortæller de om meget meget mere end jeg nogen sinde ville gøre og bruger det på en helt anden måde. De bliver opflasket med det på en helt anden måde og mon ikke der om 10-15 år er sket så meget på det felt at det vi sidder med nu er helt forældet og slet ikke bliver brugt.
Ann-Britt super godt skrevet, ja der er ikke noget mere død kedeligt at sidde at se det ene bjerg billede efter det andet. men jeg syntes det er vildt hyggeligt at kan følge venner og bekendts børn.
jeg er også en der har mange billeder liggende og det er for at familien og vennerne kan følge med i hvordan han vokser.
derudover er det da også lækkert at andre kommentere på billeder, for selvom man ved man har en lækker søn er det også dejligt at hører andre er enige med en
man kommentere da også på andres billeder for at gøre veninden glad for at læse hvad man har skrevet om hendes guldklup.
Mht. profilbilleder er jeg fuldstændig enig med dig, og har da også selv et facebook billede af mig og min søn – og har kun haft min søn med på det ene profilbillede. Jeg synes det er meget mærkeligt, når mødre pludselig bliver deres børn på facebook… og let’s face it, det gør de jo, når de ændrer profilbilledet til et af barnet
Til gengæld håber jeg på en update fra dig, når du har haft dit barn et stykke tid og er fanget dybt inde i barselstrummerummen og synes dit barn er det mest fantastiske i verden
Jeg havde aldrig regnet med, at min søns udvikling og daglige færden ville påvirke mig så dybt, at jeg ville bruge mine statusopdateringer til det. Jeg har aldrig haft forståelse for de der mødre, der ikke kan tale om andet end deres fantastiske babyer. MEN nu forstår jeg det hele!!!
For det første går man hjemme på barsel, helt alene. Og man bruger alle sine vågne timer på at regne den lille ud. Så baby er en meget stor del af ens liv. Sådan er det altså bare. Og sådan skal det, efter min mening, også være. Og er man så heldig f.eks. at have en der ikke sover særlig meget, ja så bliver man endnu mere enfoldigt fokuseret på “vidunderet” og endnu mere afskåret fra omverdenen pga. den enorme søvnmangel… (Kan I ligesom ane, at sådan har det været for mig?)
For det andet er det jo fuldstændig vildt og betagende, hvor meget der sker det første år af et barns liv. Det har jeg aldrig før tænkt over. Forestil dig at du på et år skulle lære at spise, først af et bryst og/eller flaske og siden med ske, lære at du er et selvstændigt individ, lære at løfte hovedet, rulle rundt, møve dig frem, kravle og sidde, lære at sige lyde og ikke bare vræle, lære at lege, lære at der er en verden udenfor, lære at tygge med dine nye tænder, som gør ondt at få. Det er fantastisk at følge med i
Og som førstegangsforælder har man ikke set det før og vil så gerne delagtiggøre hele verden i udviklingen…
Men, men, men jeg har virkelig forsøgt at nøjes med at lægge de små sjove episoder på facebook, og ikke de der kedelige opdateringer om, hvor mange gange lillegutten har gylpet. Gaab!
Samtidig så får jeg selv rigtig mange fuldstændig ligegyldige statusopdateringer fra venner og bekendte om, hvor de står lige nu, hvilken bus de nu sidder i, hvem de skal have på besøg og hvor sjovt de havde det i går. Så det handler om at sortere i, hvad man gider læse, og det bliver vi heldigvis trænet rigtig meget i via facebook. Så mon ikke det går, når der ind i mellem er en mor, der falder igennem og bare bliver så optaget af sit lille pus, at det fylder hele verden og absolut må offentliggøres for alle og enhver?
Mht. offentliggørelse af billeder af baby, så synes jeg det er noget, man må gøre op med sig selv. Jeg har lagt billeder ud af min baby, men jeg har også sorteret i det, for det skal ikke blive en udstilling af hans liv og små særheder. Det skal i det hele taget ikke blive en udstilling af ham! Det er en hårfin balancegang og den skal man være super opmærksom på!
Jeg kan godt følge tankegangen, til en hvis grad, for jeg synes heller ikke man skal blokke baby helt ude.
Jeg skriver på facebook når der sker noget i mit liv, som jeg synes er interessant, og der synes jeg jo nok at selvom det er min datter der lige har taget sit første skridt, så er det meget interessant. Jeg har også et album med billeder af hende, og der har jeg faktisk tit fået opfordringer på at lægge nye billeder ind af venner, kolleger og familie, som ikke ser hende så tit.
Når det så er sagt er det jo ikke fordi der ligger 500 billeder, der ligger måske 25, ligesom jeg ikke skriver om alle små detaljer som gylp og nattesøvn osv. Men alting med måde.
Det gælder i øvrigt også for folk uden børn – jeg havde en fb-ven (en jeg havde kendt for lang tid siden og egentlig ikke rigtig havde kontakt med mere), som jeg endte med at blokere fordi jeg simpelthen ikke orkede hendes statusopdateringer om vasketøj og nybagte boller og alle mulige ligegyldige detaljer.
Så jeg tror der bare er nogle personer som har sværere end andre ved at skelne imellem hvad der er interessant for dem og hvad der er for andre. Og en der skriver stolt om en ny maskinfuld vasketøj ville helt sikkert også plastre sin profil til med babybilleder og noteringer om alt fra tænder til afføring.
Uhh ja det er et godt, svært, stort og meget vigtigt emne synes jeg.
Netop fordi vi er rollemodeller for vores børn, og skal lære dem hvordan man færdes og beskytter sig selv og sit privatliv på internettet.
Desværre er der bare alt for mange voksne der ikke selv kan finde ud af dette. Men vi kan jo ikke komme udenom at vores samfund er blevet meget præget af eks facebook. Idag handler meget af hverdagen om at fortælle andre hvad man går og laver hele tiden og eks også prale lidt med nye køb, rejser osv.
Jeg synes facebook er et fantastisk kommunikations middel hvis man formår ikke at gøre det til så stor en del af ens hverdag at man ikke laver andet end at sidde på nettet og skrive ligegyldige ting om sig selv og sine børn, og ikke lader det gå ud over den personlige kontakt med andre mennesker. Hvilket jeg desværre har set alt for mange tilfælde på nu.
Mht facebook og børn som jo var spørgsmålet her, så synes jeg det for rigtig mange tager overhånd med facebook brugen og opdateringer om børnene og billeder af alt. Men de fleste der gør sådan brugte nok også facebook rigtig meget før til bare at skrive andre ligegyldige opdateringer. Jeg synes det er fint at kunne holde kontakt med familie langt væk og venner med enkelte billeder. Men at oprette kæmpe albums af børn synes jeg ikke er okay. Disse albums indeholder desværre også ALT for ofte billeder af nøgne børn i bad og på puslebordet, hvilket jeg synes er helt uhørt, det har barnet ikke selv valgt, og der er mange som ikke har styr på deres sikkerhedsindstilinger til hvem der kan se disse billeder.
Og så kan det lige meget hvad ikke undgåes at der går en masse kvalitetstid væk fra barnet når man sidder så meget med sin computer og opdaterer om sit barn. Forstår ikke hvor de forældre finder tiden fra, og og ikke har lyst til at sidde på gulvet og lege med barnet istedet for. Og nej man er ikke nærværende overfor sit barn når man sidder og glor ind i en computerskærm.
Jeg vil ihvertfald gøre alt hvad jeg kan for at mit barn får sig en stor omgangskreds IRL, og ikke kun på nettet. Og at han vil tænke sig om en ekstra gang hvilket signal han sender andre med eksempelvis status opdateringer.
Kære alle – en back up gik galt, og så forsvandt alle de fantastiske kommentarer, som I havde skrevet! Buhuuu! Jeg undskylder mange gange. Nogle af kommentarerne har jeg kunne genskabe. Men ikke alle.
Genskriv meget, meget gerne. Det var god læsning!!