BabyShower – tøsehygge før baby

Kun en enkelt gang har jeg prøvet at deltage i et babyshower, og det var virkelig sjovt! Det var da jeg var au pair i USA, og naboen var gravid. Hun inviterede ikke selv til babyshower. Det er noget, som ens veninder/kollegaer/familiemedlemmer gør. Lige som ved polterabend. Jeg var heldig at blive inviteret med. Som “the funny Danish girl next door”…

Babyshower
Ikke det bedste billede, men lige, hvad jeg kunne finde. Det er desværre amerikansk på den kiksede måde. Det Babyshower jeg deltog (i USA) havde ikke en “dress code”, der bød alle at optræde i pastelfarvet tøj! Tror billedet må være fra 90′erne

Masser af grin
Som ung dansk pige var det fantastisk at deltage i en ægte amerikansk tradition som et Babyshower. Jeg grinede fra start til slut. Især nok fordi den gode nabokvinde var førstegangsgravid, og slet ikke anede, hvad hun skulle bruge mange af de medbragte gaver til. Groft sagt vidste hun dårligt, hvad der var op og ned på en baby. Vel en situation som mange førstegangsgravide står i? Det havde vi i hvert fald en masse sjov med.

Pynt badeænder hos Babyshower

Babyshower på dansk
Babyshower er en amerikansk tradition, men også navnet på en netbutik her i Danmark, som udover alverdens udstyr til baby og mor også videregiver ideer til afholdelse af babyshower.

Men hvad er et Babyshower? Ikke et babybrusebad i hvert fald. Og dog. Det kan nemlig hurtigt regne med gaver til (kommende) baby! Det er vel egentlig barselsgaver før baby – med gode venner samlet i den glade anledning, at en baby er på vej.

Invitation til Babyshower
Invitation til BabyShower

Underholdning til Babyshower
Som ved enhver anden festlig lejlighed kan man kaste sig ud i forskellige små selskabslege for underholdningens skyld. På min tidligere arbejdsplads tippede mine kollegaer om min babys køn, fødselsdato og vægt. Der var ingen præmier på højkant – vinderen kunne udelukkende blære sig med æren.

Tip en baby
Lad gæsterne satse et beløb på f.eks. 20 kr. og lad dem gætte på:

Babyens fødselsdag
Babyens fødselstidspunkt
Fødselsvægten

Efter at babyen er født, skal den gæst, som gættede korrekt eller kom nærmest have en præmie. Hele puljen kan gives til de nye forældre eller til babyen.

Kilde: Babyshower.dk

Mit forslag er, at du slet ikke behøver at sætte penge på højkant. Man kan også aftale at give de nybagte forældre en hjemmebagt kage, en omgang støvsugning i hjemmet eller anden god oplevelse som “tættest på præmie” efter babys fødsel!

Se flere gode forslag til underholdende baby-selskabslege her.

Kig i det hele taget forbi netbutikken Babyshower.dk – der er masser af gode ting til baby, mor, børneværelset mm.

Babyudstyr

Babyshower på dansk
Er Babyshower ved at vinde frem her i Danmark? Har du deltaget i et babyshower som gæst? Har du selv været hovedperson i et babyshower? Hvad lavede I? Hvad var sjovest? Fortæl, fortæl – og del dermed dine erfaringer.

Kan du lide hvad du læser?
Få Gratis BabyBusiness Nyhedsbrev


13 kommentarer

  1. Mille |

    Ja, rigtig øv..

    Det glæder jeg mig til – da super jeg lige gav dig en ide. (:

    Tak skal du have.. (: Det er min ældste veninde, som jeg har kendt hele livet, som skal føde om små 3 mdr. (:

  2. Øv Mille! :-(

    Hmmm… du giver mig lige idé til et blogindlæg, der skal gå på “BabyShower – the Danish Way”. Det må jeg kunne finde på i samarbejde med jer læsere. Den vender jeg lige tilbage på! :-)

    (Og sikke en sød veninde du er, at vil afholde et BabyShower!) :-)

  3. Mille |

    Tak Anette, men den kender jeg godt og der er ikke meget at vælge imellem.. :( Portoen fra England (på en af de sider, jeg så i hvert fald) blev 150 kr. – så det ligesom ikke helt det samme.. (:

  4. Jeg fandt denne; http://somethingbaby.dk/shop – men tror umiddelbart lige så godt selv, at du kan bestille produkterne fra f.eks. England.

  5. Mille |

    Jeg har aldrig været til et babyshower, men er selv lige nu igang med at planlægge et for min veninde som en surprise. Jeg har siddet og kigget en del rundt på nettet og jeg ærgre mig over, at der ikke findes flere danske sider med tilbehør som banner, krus, tallerkner osv. til sådan en dag. Der findes jo (selvfølgelig) tonsvis af udenlandske sider med en masse skønne ting, men portoen er jo sindssyg dyr. Er der nogen som kender en eller flere sider eller måske butikker, hvor disse ting findes? (:

  6. Lykke |

    Jeg har været til baby shower hos en veninde. Det var SÅ hyggeligt, og focus blev virkelig sat på moderen for en gang skyld. Efter fødslen er det jo naturligvis barnet der er i centrum, så hvorfor skal moderen ikke bare en enkelt gang sættes i focus. Amerikansk tradition eller ej, det er jeg bedøvende ligeglad med. Hovedsagen er vel, at man har nogle hyggelige timer sammen med veninden i centrum. Så er det da fløjtende lige meget hvor traditionen kommer fra. Når det kommer til stykket er der da sikkert flere af de traditioner vi i Danmark kalder for vores faktisk slet ikke vores når det kommer til stykket.
    Ihvertfald gjorde vi således: en veninde koordinerede tingene. Vi havde hver enkelt bagt noget eller smurt sandwich etc., alle havde en lille gave med til veninden. Nogle ting til babyen og andre ting til hende selv. Det blev holdt hos hende smor, som havde pyntet stuen op med balloner, og farvede stofbleer. Hun anede ikke noget som helst og blev godt nok noget overrasket da der stod en flok tøser i stuen. Jeg er helt sikker på, at det var en rigtig skøn oplevelse for hende!

  7. Rikke |

    På nogen måder kan jeg godt lide tanken om at fejre at der kommer en baby til verden – som flere skriver er man jo lige efter fødslen ikke klar til den store festivitas. Og jeg kan kun forestille mig at det må være superhyggeligt.

    Men en af mine kammerater har lige mistet deres baby ved fødslen, så der er bare slet slet ikke noget at fejre. Det er så forfærdeligt. Jeg er ikke sikker på at det lige nu ville være specielt godt at have et hus fyldt med gaver til baby – uanset at de er givet med alt den kærlighed ens venner giver til en babyshower. Ville måske minde om det der ikke skete …. jeg ved det ikke…….. er svært for at forestille mig det.

    Så måske nogen gange lidt rigtigt at man ikke skal fejre nået på forhånd. Nu er det jo heldigvis helt utroligt sjældent at noget går så galt i Danmark.

    Så jeg er lidt splittet for man skal jo have lov at glæde sig – det er jo det mest fantastiske.

  8. Charlotte |

    Babyshower er bestemt en tradition vi bør tage til os herhjemme, synes jeg. Jeg havde dog selv overhovedet ikke skænket det en tanke under min graviditet før jeg ca. 6 uger før termin en søndag eftermiddag blev overrasket af mine veninder som kom og “bortførte” mig. Bedste polterabend stil, for nu skulle vi holde babyshower.
    Vi var hos en veninde, hvor vi fik the/kaffe og kage først og senere tapas. Der var pyntet fint op med lyserøde og lyseblå balloner (vi kender ikke kønnet) og flag. Undervejs var der et par quizzer – en til mig med en masse spørgsmål, jeg som kommende mor “burde” kunne svare på og en tipskupon hvor vi alle skulle gætte på babyens fødselsdag og -tidspunkt, vægt, køn osv. Den bliver rigtig sjov at se, når baby er kommet til verden.
    Og så fik jeg gaver undervejs efter min pragtpræstation i quizzen – lækre ting til baby.
    Det var en fantastisk hyggelig dag sammen med mine bedste veninder – en dag hvor man kunne få lov at snakke alt det baby, man ville og være rigtig tøsede.
    Det skal jeg helt sikkert arrangere for mine veninder, når de også bliver gravide – og jeg glæder mig.

  9. Anna |

    Babyshower er faktisk kommet til Danmark (eller er på vej) – med Sex and the city generationen… hvis man må kalde den det.

    Da jeg fortalte mine veninder at jeg var gravid var en af de første kommentarer fra dem alle – udover tillykke – “iiih – så ska vi til babyshower!” hvad? tænkte jeg… det er jo bare en eller anden amerikansk tradition.. dem går jeg ikke vildt meget ind for.
    Menmen.. da alle sagde det tænkte jeg: fedt! De vil gerne give mig gaver til babyen, og jeg ska bare lægge hus til. Det kan da ikke blive bedre.

    Jeg satte en veninde til at stå for sjov og ballade, min kæreste sørgede for noget let mad, en anden veninde bagte kage (til 15 personer), og en tredje veninde stod for oprydning. Datoen blev sat 3 uger før fødsel.

    Det blev helt perfekt!
    Alle de nærmeste veninder kom i godt humør, og med rigtig fine gaver!
    Vi havde en vildt hyggelig dag hvor vi spiste snacks, hyggesnakkede osv., og det eneste babyhalløj der egentlig var, var en quiz om babyer inkl. sjove facts om mig som baby som de andre skulle gætte. Vinderne fik gaver som jeg selv havde været ude og købe.

    Og så var der gaveudpakningen som gik i total baby-mode med “åh”, “ih” og “jeg vil også”. Jeg fik nogle rigtig gode babybøger, en masse babytøj, en voksipose!, en morbog og en babyens første år.

    Jeg vil absolut holde det igen næste gang jeg er gravid! Det er en god mulighed for at se alle sine veninder før man går i hi, og får “ammehjerne”, og det behøver altså ikke kun handle om babyting, men mere om hvordan det egentlig går – man når jo ikke rigtig at se dem alle på samme måde når babyen først er kommet til verden. :)

  10. Jeg er helt med. Jeg er heller ikke ubetinget fan af blindt at overtage samtlige amerikanske traditioner, men lidt pro-amerikaner er jeg bestemt fra tid til anden… :-)

    Og JA det giver da virkelig god mening at fejre babys ankomst imens den stadig er inde i maven. For SÅ har mor overskud, og er med på fis og ballade.

    Tænker lige på, om det netop er en dansk (jantelov/nemesis?!) tradition, at “vi fejrer ikke noget før vi ved, at der er noget at fejre!”. Ligesom dansk tradition jo også byder, at barnevognen først må hentes, når barnet er født!

    Kender en ældre dame, der bestemt heller ikke vil fejres før hun er fyldt år. “For tænk, hvis jeg ikke når dertil!,” som hun siger… Er vi en bange og nervøs nation?

    Jeg tænker umiddelbart: hey hold da en fest og gør hvad du kan for at fejre nuet! Ændrer situationen sig, så kommer det sjov du HAR haft ikke skidt igen!

    Og ender en graviditet ulykkeligt, så bliver det næppe (og desværre) mindre ulykkeligt, fordi man IKKE har glædet sig synligt på forhånd.

    Min frygt er, at vi alle hurtigt kan få al for megen frygt for nemesis.

    Hvad mener du?

  11. Jeanne |

    Normalt ville man kunne finde mig siddende i et hjørne og hvisle “tsk tsk” over endnu en amerikansk tradition, mens jeg harmedes over, at den sikkert var skabt af baby business ;-) -drivende.

    Men jeg kan sagtens se det hyggelige og praktiske i et babyshower.
    Den vordende mor og veninderne får tid til at ses inden den vordende bliver mor og ikke har samme tid og overkud.
    Samtidig vil et babyshower måske reducere det massive opbud af (velmenende, men energi-krævende) besøgende nogle udsættes for lige efter fødslen.

    Jeg ville elske at deltage i et babyshower.

  12. Kristina |

    Jeg har ikke været med til sådan et arrangement.
    Dog lavede familien baby-tipning imens jeg var gravid :-) og mormor som blev den stolte vinder, har købt fint legetøj for præmie-puljen til lille-pigen. Sød ide synes jeg!

  13. Lærke |

    Jeg var engang tilskuer til en babyshower-forsamling i cafeen i en ‘Mammas & Pappas’-butik i London :-) Det så ærlig talt rigtig, rigtig hyggeligt ud!!!
    Egentligt pudsigt det ikke er slået igennem herhjemme – når den lille først er kommet er ‘mor’ jo tit rimelig distræt i en periode ;-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.