Babytæppe til indkøbsvognens håndtag

Det er længe siden, at vi har haft et indlæg om en unødvendig babyting. Nej, okay, det meste af det, som jeg skriver om her på BabyBusiness.dk er IKKE livsnødvendigt. Men det er jo netop det vi kan lide: Ting som du ikke VIL leve uden – men sagtens KAN leve uden!

Babytæppe til indkøbsvognen

Underholdning uden bakterier
Men dette babytæppe til indkøbsvognen topper vist listen over ting, som du ikke behøver at styrte af sted for at købe. Jeg ved ikke, hvilket oprindelsesland det kommer fra. Mon ikke USA? De er temmelig bange for bakterier derovre. Husker min “host mother”, som det hed i den familie, hvor jeg var au pair i USA, var meget, meget bange for “germs”! Talte ondt om dem ved enhver given lejlighed.

Men altså, vil du ikke have, at dit barn skal få en masse ukendte bakterier ind i munden, når han/hun bider og savler i indkøbsvognens håndtag eller den der lås, som vognen bruger til at hægte sig på sine kollega-vogne, så er tæppet her sagen!

Personligt klarede jeg indkøb med baby på meget kort tid, men shopper du i timevis, så kan jeg sagtens se, at tæppet bestemt har sin berettigelse! Så krydser vi bare fingre for, at tæppet ikke hurtigt keder baby…

Pris: 299,50 kr. hos DeKæreSmå.dk

Og iøvrigt intet at udsætte på DeKæreSmå.dk – en superfin butik med en masse gode ting til baby!

Vådserviet der desinficerer
På mine ture i supermarkeder (!) har jeg set et par mødre, der “afspritter” håndtaget på indkøbsvognen med desinficerende vådservietter. Det er også en mulighed…, når og hvis du forsøger at bekæmpe bakterier.

Desinficerende vådserviet

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.