Når du har været mor et stykke tid, og efterhånden vænnet dig til livet med baby, ender du tit med at finde ud af, at der visse ting i hverdagen, som du absolut ikke kan (eller vil) undvære. Der kan være mange grunde: dit barn elsker det – det gør livet SÅ meget nemmere – det giver de 5 minutters uvurderlige ro (hvor baby selv er underholdt) … eller af en helt anden årsag. Uanset – vi (og vores børn) har alle vores favoritter.
Tasja (skribent hos BabyBusiness, og bosat i USA) har fundet disse 5 ting, som hun ikke vil undvære i livet med baby:
1. Antilop højstol fra IKEAÅh den berømte IKEA stol. Jeg elsker den – den er billig og praktisk, men selvfølgelig ikke så køn. Den robuste Trip Trap er også et hit herhjemme, men IKEA stolen er bare så dejlig let. Den er lige til at flytte rundt med, så her bliver den flittigt brugt i alle rum hver eneste dag. Vi har den også altid med på farten, da både bord og ben er lige til at tage af og på. Sidst men ikke mindst elsker jeg min lille RitaRufus pude, som passer perfekt til rygstøtte. Det gør stolen godt.
Recall
Husk endelig at få et nyt sikkerhedsbælte, hvis du har en stol, der er købt imellem Juli 2006 til September 2011. Læs mere her

Den prisbelønnede Wimmer Ferguson baby-uro kan fås hos Amazon.co.uk, der sender til Danmark. Pris: £21.55
Den internationale prisvindende uro, der er på ”Toy hall of fame” – Parenting Magazine, har været et kæmpe hit for alle mine tre unger. Det var noget som virkelig fangede deres opmærksomhed helt fra dag et. Lige nu nyder vores mindste (Magda 6 mdr.) den til fulde. Det er fantastisk at se, hvordan hun kan holde en hel fest, når hun ligger og kigger på den. Hver morgen vågner hun og ligger og snakker til den, når vi kommer ind for at hente hende. Uroen kommer med et par ekstra kort, så man både kan bytte lidt rundt på motiverne eller skifte dem helt ud hen af vejen. Jeg så dog lige mit snit til at hænge et par stykker op over pulsebordet også, eftersom at hun er så glad for den.

bObles flodhest - desværre udgået. Find masser af andre søde bObles tumledyr hos f.eks. LirumLarumLeg
Jeg er stor fan af bObles tumledyr. Om det er fuglen, fisken, krokodillen eller hvad som helst. Herhjemme har vi flodhesten (som vist nok er udgået) og den er stadig i gang med at udtjene sin værnepligt, selvom den har været hos os i 4 år. Den ser endda stadig ny ud. Den bliver brugt til alt, om det er som en skammel, balancebold eller hvad som helst. Da børnene var nyfødte lå de oven på den på maven (selvfølgelig imens der blev holdt godt fast i dem) og gyngede frem og tilbage. Vi bruger den hver dag, og hvis det ikke er børnene, der har gang i den, så er det mor eller far.4. Sophie the Giraffe
Det er uden tvivl et ”baby must have” her i USA, hvor jeg er bosat. Hvis man har en baby, så har man også giraffen Sophie. Selvom der ikke er snerten af tænder hos den mindste herhjemme endnu, er Sophie som limet fast til hendes små pølsefingre. Sophie er altid med på farten.
Læs mere om giraffen Sophie i dette indlæg: “Av i gummerne? Sæt tænderne i kemifri bideringe og gummidyr“.
5. SMASKA spisesæt fra IKEA samt børnebestik fra TODDLERVi er efterhånden en måned inde i babymos stadiet. Herhjemme er der altid grønsagsmos først og så ”dessert” i form af frugtmos af en art bagefter. Dvs. at der ryger to skåle gange tre måltider hver dag. Plus det løse, som bl.a. består af snacktallerkener til vores to drenge. IKEAs børneskåle er bare gode og billige, når man bruger 8-10 skåle hver dag. De er virkelig uundværlige. Jeg kan desuden godt lide at skeerne er forholdsvis små og af plastisk.Toddler børnebestik er udelukkende til mit lille mos-monsters fornøjelse. Når hun spiser, får hun Toddler-bestikket i hænderne imens, som hun så har en fest med. Det har en perfekt størrelse og pasform til en lille buttet babyhånd.
Hvad kan du ikke undvære i hverdagen? Smid endelig en kommentar.







Må også tilslutte mig som MEGA fan af både bObles og Voksi! Her hjemme er der dyr i glade farver på stuegulvet og i barnevognen (både hjemme og i dagplejen) er Voksi fast inventar
Helt sikkert også voksiposen hjemme hos os, der bliver sovet betydeligt længere i den end med dyne. Ammepuden bruges stadig dagligt selvom jeg ikke ammer mere – men den er god som støtte i barnevogn og sjov at tumle med. Kunne slet ikke have undværet en bæresele, sikken en frihed med den! Højstol fra IKEA er fantastisk, let at komme i og ud af, let at rengøre især når det er nødvendigt at skure nogen gange…
Må helt klart tilslutte mig Bobles tumledyrene! Og så har vi været glad for at Flexi Bath kom på markedet, da vi fik nr. 1 – så kan vi andre også være på badeværelset. Leander vuggen var også et hit da nr. 1 var baby. En fryd for øjet og en skøn opfindelse. Sidste ting må være vores Stokke Xplory. Den har vist sit værd i både Kbh og Berlin.
Playtray-bakken til Trip Trapstolen. Den er genial – bred og m høj kant. Voksiposen (substitut for en omsluttende livmoder, og man kan, som vi var, være heldig, at baby vil tage længere lure i den end i en dyne).