Bag bloggen BabyBusiness

Anette Tvedergaard Madsen
Ejer, stifter og chefredaktør på BabyBusiness.dk, JuniorBusiness.dk og BryllupsBusiness.dk.Født i 1974. Bor i København sammen med sin kæreste og deres tre piger: Alberte, født 2004, Andrea, født 2007 og Agnes, født 2013. Anette er cand.mag. i Kommunikation, og har arbejdet flere år som marketingkonsulent i it-branchen.Læs tidligere indlæg fra barsel til business, hvor Anette annoncerer sin beslutning om at starte selvstædig virksomhed som professionel blogger. Du kan også læse et interview begået af Astrid Haug til bogen “Digital Kommunikation”.Følg desuden med på BlogBusiness.dk – hvor Anette forsøger at kanalisere nogle timer hen for at videregive sine oplevelser og erfaringer inden for blogging og online markedsføring.

Kontakt
Du er altid meget velkommen til at kontakte Anette. Enten via kontaktformularen her eller anette@blogbusiness.dk

Nathja OlsenNathja Olsen
Nathja Olsen er snart 32 år gammel. Hun bor sammen med min kæreste Simon, Caja på snart 5 år og Otto på snart ½ år. Familien er netop fraflyttet Frederiksberg, hvor de har boet i lejlighed de sidste 10 år. Nu afprøver de forstadslivet med hus og ikke mindst have. Simon er uddannet socialrådgiver, og arbejder som støtte-/og kontaktperson. Nathja er uddannet indenfor marketing & kommunikation. De sidste 8 år har hun arbejdet i Politikens Hus – nærmere betegnet Ekstra Bladet som Traffic Manager, hvor hun styrer al annoncering på deres site. Pt. er hun dog på barsel med Otto. Derudover er hun uddannet Mindfullness Instruktør, som bliver praktiseret i fritiden. Øvrig fritid bruges på familie, hus & have samt venner.
marianneMarianne Christensen
Marianne Christensen, 33 år og mor til to drenge. Adrian på 11 mdr. og Oliver på 4 år. Hun bor sammen med sin bedre halvdel Martin. Marianne er uddannet pædagog, sprogvejleder og i færd med at læse til Kranio Sekral Terapeut på Roserberg Instituttet. Hun har tidligere arbejdet på et observationshjem for tvangsfjernede og frivillig anbragte børn i alderen 0-7 år.P.t. arbejder Marianne i en vuggestue som pædagog, og i dagtilbudet som sprogvejleder. Hun er lidt nørdet på børn- og familieområdet, og elsker at reflektere over hverdagens små og store udfordringer som mor, børnefamilie, kæreste mm. Disse reflektioner kommer der mange små tekster ud af, som bliver udgivet på Mariannes hjemmeside: www.babystimulering.dk samt på: www.facebook.com/babystimulering.dk

betiinaBettina Ebert
Bettina er i starten af 30’erne og har, trods sine håbløse evner til at være påbarsel alligevel fået to skønne unger; Smilla i 2011 og Otto i 2014. Bettina er selvstændig grafisk designer, er netop flyttet fra “storbyen” Aarhus til lilleput-byen Gl. Rye i Midtjylland. Efterhånden som børnene meldte deres ankomst blev café-livet en smule for trangt, og familien besluttede at gøre det, mange familier drømmer om: At flytte på landet. Der er stadig naboer, men ikke så mange. Der er stadig trafik, men ikke så meget. Til gengæld er der kort til skoven, højt til himlen og kvadratmeterpriser, der gør det muligt for de fleste at få plads nok.

Bettina er gift med Lasse, som også er selvstændig. Sammen forsøger de at få hverdagen med arbejde og familie til at gå op i en højere enhed. Lasse elsker at nørde med sit arbejde, Bettina elsker at lave kreaprojekter og mere eller mindre geniale indretninger. Men “Bo med børn” bliver bare aldrig så smukt som i boligbladende…

Blogger om at være mor og selvstændig, om at være mor og kompletumulig til at bage (spelt)boller, og om at flytte “på Landet”. Af og til kommer der måske et lille krea-projekt som du kan lave sammen med børnene (eller når de er gået i seng, hvis de alligevel ikke gider…)

DenisaDenisa Lidman-Skotte
Denisa er uddannet sygeplejerske. Har stor madglæde, let til smil, hjælpsom, jordbunden og aldrig bleg for en omgang sparring. Blev mor for første gang i januar 2013 til Elena, og venter nu andet barn som kommer i starten af maj 2014.Er gift med travle Nicolai, som elsker sit firma, når Denisa ammer og nyder udsigten over markerne fra parrets terrasse.

Denisa elsker det naturlige i at være mor, og de løsninger der findes, for at få hverdagen til at glide lettere med et lille barn! Hun går “all-in” på kreative tiltag til familiens store skræk og glæde!

katrineKatrine
Jeg er årgang 82. Mor til 2; Julie fra 2009, der er en glad pige, der fik en lidt for tidlig start på livet, da hun kom til verden 2 måneder før tid. Johan fra 2014, nybagt baby. Gift med fiskerdrengen Jesper. Aktuelt på barsel. Til daglig læge. Blogger desuden på medkattepoter.blogspot.com og instagrammer på @kattepoten.
Tina BjerrumTina Bjerrum
Tina blev mor for første gang i april 2013 til Lukas, et utroligt glad og lattermildt barn. Hun bor i hus med kæresten i Kolding, og er underviser når hun ikke er på barsel.Tina har en kandidatgrad i kommunikation og sprog, og tekstforfatning generelt har længe været hendes legeplads, både i form af freelance artikelskrivning, oversættelse og andre småting. Siden hun er blevet mor, bobler hun over af information, meninger, holdninger og skrivelyst om alt der har med babyer at gøre og mere til, hvilket i første omgang førte til opstarten af hendes blog Hjernesalat fra en førstegangsmor, og siden til at hun søgte om at blive skribent på Babybusiness.

Her på Babybusiness vil Tina kunne kendes på artikler med kant, holdning, firnurligheder og kærligheder om emner fra ende til anden, og med hendes nye titler, mor og skribent, i hånden går hun glad og ivrigt til skriveopgaverne.


Monica Meilstrup
Monica 29 år, bor på Amager sammen med sin familie. Mor til Milas født oktober 2008. Lillebror er født december 2012.Er en meget kreativ sjæl der holder af at fordybe sig i det kreative og skabende univers. Dette gøres bl.a. ved at skrive, tegne og i særdeleshed at male. Synes at få hverdagen til at gå op i en større enhed med både arbejde, kærlighed og madpakker.Har tidligere arbejdet med salg og har en uddannelse som kosmetolog. Er nu under uddannelse som voksenkontorelev og ønsker en uddannelse indenfor kommunikation i fremtiden.
 Pernille Thyme KaasbjergPernille Thyme Kaasbjerg
Pernille er 33 år og mor til Aya knap 10 måneder. Aya er altid glad og en lille bavian. Hun bor sammen med Martin, som har sit eget tømrer/isoleringsfirma.Pernille arbejder som selvstændig fotograf, men nyder den sidste måned på barsel inden den “farlige” virkelighed venter.Bor i Ørestaden sammen med en masse andre børnefamilier. Lider lidt af rengøringsvanvid, men øver sig i at tage det lidt mere afslappet efter Aya er kommet til verden. Rengøringen bliver dog skubbet til side til fordel for møde med dejlige venner eller andre sjove indslag.Er altid frisk på en fest, som der er blevet lidt færre af efter Aya er kommet til.

Justine Aagaard Rodian
Justine er 28 år og er mor til krudtuglen Olivia fra november 2011. Bosat på Amager med den lille familie, som også tæller Olivias far Jonas.Under graviditeten en principfast babyidealist (havde ideer om ingen færdigkøbt grød til baby, ingen legetøj i stuen efter puttetid, baby skal selv lære at falde i søvn). Nu praktisk mor med stort M (færdiggrød, ja tak!, legetøj i stuen, i soveværelset, på badeværelset og i køkkenet, og en mor og far der nyder at putte tæt med Olivia i forældresengen HVER aften).Justine er uddannet cand. comm’er fra RUC. Her på siden deler hun babyerfaringer om stort og småt og skriver relevante indlæg, der forhåbentlig gør læserne klogere.
Pia Limkilde BreslingPia Limkilde Bresling
Pia Limkilde Bresling er 32 år gammel og gravid med sit første barn, en lille pige der kommer til verden i august 2013.Pia er uddannet i Dansk og Kommunikation fra Københavns Universitet og arbejder til daglig med PR.
Pia har for nylig startet bloggen www.ssfwblog.com (SpringSummerFallWinther) for at dele sin nye passion for alt, hvad der har med baby, graviditet og familieliv at gøre.Her på siden vil der fra Pias side være fokus på den omvæltning, det er at blive mor for første gang, på samme måde som hun her kan få afløb for alle de lækre produkter, der frister til mor og baby.Pia kommer oprindeligt fra Jylland, men har boet i København de sidste 10 år, næsten lige så lang tid som hun har kendt Philip, der for nylig er blevet hendes mand.

Henriette LundHenriette Lund
Henriette er pædagogstuderende, og bor i Hjørring med verdens mest tålmodige mand og vilde Villum fra januar 2011. Når Henriette ikke blogger om mode og livet som mor på blueeyedflower.blogspot.com, så lades der op med mindfulness og yoga.Henriette har en særlig interesse for børns udvikling, og er nok ved at være små fagskadet af sin uddannelse. Heldigvis er Villum ikke sådan en der frivilligt udsætter sig for pædagogiske påvirkninger!En interesse for børn, familieliv og alt hvad der dertil hører af kys, knus, trodsalder og gadgets er bl.a. det Henriette vil skrive om.

Katrine Thorlund
Katrine Thorlund
Katrine på snart 26 år, bor på Frederiksberg sammen med juristen Anders på 31. Katrine er gravid med første barn, som melder sin ankomst til September 2013. Inden familien går fra to til tre, skal studiet som Tv- og Medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole afsluttes i juni 2013.Katrine ser næste alle tv-programmer mindst en gang og undskylder det abnorme tv-forbrug med ‘at det er et led i uddannelsen’. Ellers går tiden med diverse videoproduktioner og dagbogskriverier for BabyBusiness, når ikke lige hun agerer livredder, når kæresten hopper i bølgen blå med surfbræt og kite.

Sara Vester Hald
Sara Vester Hald
Sara på 27 år rykkede for snart 2 år siden teltpælene i Århus op og hev sin dejlige unge med til Aalborg, hvor kærligheden kaldte. De sidste 3 år har Sara haft speederen i bund i privatlivet og har derved haft glæden af, at se sig selv og livet i øjnene uhørt mange gange.Hun læser medicin i Århus og lever pendlerlivet på E45 med varm kaffe i skødet og hvad det ellers indebærer.Sara har holdt 2 dejlige pauser i studiet; Karl på snart 3 år (som undværes ca. hver anden weekend når han ser sin biologiske far) og Ingrid på 4 måneder. Hun er meget lykkeligt gift med en 39-årig forsker i musikterapi.Sara er wannabe-speltmor og facebook-fanatiker. Elsker en kold øl, er storforbruger af sarkasmehumor og selvironi og savler over lækkert design. I Saras hjem kredses der om at finde nærvær i hverdagen. Nøgne glade børn på græsplænen er nøglen til det gode liv.Sara er en ivrig italesætter af hele det følelsesregister, der vedrører hverdagens kerneidyl overfor de udfordringer, der følger med at dele et barn.

Stine SkotStine Skot
Stine er 36 år og for nylig flyttet til Brønshøj sammen med sin mand Jacob og sine to drenge Hjalmar på 3 år og Halfdan på 6 år. Desuden venter Stine og familie en ny lille babydreng hvornår det skal være (april 2013).Stine er uddannet cand. mag. i dramaturgi og kunsthistorie og arbejder på Statens Scenekunstskole, så det er selvfølgelig et område hun forsøger at følge med i under barsel.Men hun er også interesseret i videnskab og teknik, og har da også haft en lille omvej på matematik- og datalogistudiet inden hun kastede sig over kunsten.Desuden er Stine fodboldpige og har selv spillet siden hun var lille pige.Udover mine faglige interesser har Stine stor lyst til at skrive om de større tanker og følelser i forbindelse med graviditet, fødsel og familieliv i det store hele!

KatjaKatja Meier Marcussen
Katja er 32 år på papiret (i hovedet kun 28), gift og jyde. Hidtil har Katja arbejdet og levet med tal (er uddannet HD(R) og cand.merc.MAC), men i foråret 2012 var det tid til et karriereskifte, så nu er bogstaverne den store drivkraft. Arbejdslivet inkluderer at være freelance korrekturlæser, redaktør og ghostwriter, og derudover skriver hun bloggen Den moderigtige skovsnegl, som p.t. kun lever på Facebook, men om lidt er at finde ude i den “virkelige cyberspace-verden”.I november 2012 blev Katja mor til den dejlige prinsesse Johannah, og de to fordriver tiden med at se på hinanden, gå ture og pludre, når ikke Katja er i gang med at skrive på sit eget bogprojekt eller flytter om i hjemmet.
Maria Fynsk Norup
Maria er uddannet botaniker, og har skrevet mange, lange artikler om planter og jordens historie. Hun er derfor hardwired til at elske alt med en grøn vinkel!
Maria elsker lækkert design – hvadenten det er bolig, mode, børnetøj, kunst, eller legetøj, vi snakker om. Glæden ved det skrevne ord er stærk, hvilket boligen derhjemme vidner om, med hele reol-vægge – også med børnebøger!
På hjemmefronten bruger hun sine kreative evner på at sy børnetøj, hækle, tegne og lave krea-projekter med pigerne, samt udtænker kreative måder til at genbruge møbler og indrette små hjem.Maria bor på Frederiksberg sammen med sin mand og deres to piger – Linnea, født 2010 og Emilia, født 2007.
Malene Marie Møller Hansen
Malene er uddannet Designteknolog, indehaver af indretningsbureauet HUIS Space-Living-Management. Derudover har hun den populære blog Boligcious.com om indretning, design og interiør, og barsler lige nu med endnu en blog Boligcious Kids.
Malene er 37 år, mor til Olivia på 9 år og Wilfred (også kaldet jordbærhjelmen) på 18 mdr. Hun bor i et gammelt hus i Allerød sammen med sin mand Jesper, som er selvstændig.
Malene har en stor passion for design, indretning og interiør, og vil gøre sit bedste for at inspirere Babybusiness og Juniorbusiness læsere inden for det hun er bedst til. Malene indretter hjem landet over, og sætter en ære i at hjælpe hendes kunder med at skabe det personlige hjem med udgangspunkt i kundens personlighed, behov, samt hjælpe med at definere den stil som kunden drømmer om.
Linda Rye Eskesen
Linda er 33 år og bor i Aarhus C sammen med Michael, der er lærer og Aksel på to år, der er i dagpleje. Linda er uddannet jurist og har også en diplomuddannelse i fagjournalistik fra Danmarks medie- og journalisthøjskole. Hun er ansat som konsulent i en fagforening. Fritiden bruges hovedsageligt sammen med den lille familie hjemme i lejligheden på fjerde sal, rundt om på byens børnevenlige cafeer, i skoven, i gårdhaven og ikke mindst på legepladser. Trods en travl hverdag, finder Linda altid tid og ro til at dykke væk fra virkeligheden og ned i en god bog.
Marianne Balle Rizk
Skribent Marianne er 35 år, mor til Lukas på 2½ år, gravid med barn nummer to og har siden september 2010 boet sammen med sin mand, Thomas, i New York. Marianne lever på den ene side livet som stay-at-home wife med alt, hvad det indebærer af amerikanske hverdagssysler: Besøg i det lokale træningscenter, kaffe på Starbucks, afhentning af mandens skjorter på renseriet, shopping på nettet og meget mere, mens sønnen er i daycare. På den anden side har hun også taget en del af sit danske liv med sig, og bruger derfor sin uddannelse som cand.mag. i Dansk og Kultur & Formidling i sit job som konsulent for Udenrigsministeriet, hvor hun administrerer en intern hjemmeside målrettet ægtefæller til udsendte.
Det Marianne nyder aller mest ved livet som expat i USA, er dog al den ekstra tid hun har sammen med Lukas i modsætning til mange mødre, som er en del af et travlt familieliv i Danmark. Følg med i hendes fortællinger om livet som mor og som familie i New York.

Vi søger også dig!
Vil du også være en del af holdet, der bidrager med godt indhold til BabyBusiness og/eller JuniorBusiness? Selvfølgelig! Læs mere her!