Behøver mit barn mælk efter ammeperioden?
Tip en ven! Hanne Svendsen er autoriseret klinisk diætist, og hun har sagt ja til at skrive gæsteindlæg her på BabyBusiness.dk. Hun tager udgangspunkt i sin hverdag på egen klinik, hvor hun får mange spørgsmål om børn og kost.
Mellem hjerne og mave
Hanne Svendsen er ikke i tvivl: ”Det bedste vi kan give vores børn er at lære dem at bruge sanserne ved måltiderne. Se, snuse/lugte og dernæst smage rigtig på maden. Smager du rigtig på maden kan du ikke spise hurtig og spiser du ikke hurtig er det sværere at spise for meget. Vi skal naturligvis sørge for at fundamentet er i orden – altså at de får det, der skal til for at skabe vækst og trivsel.”
En diætist fokuserer ikke kun på mad. Hanne Svendsens fokusområder er: energi, koncentration, overblik, overskud, og velvære udfra en konstruktiv kobling mellem den enkeltes hjerne og mave.
Læs med i Hannes skriv neden for, når du vil blive klogere på dit barns behov for mælk.
Mælk eller ej
Et typisk spørgsmål fra min dagligdag lyder:
”Behøver mit barn mælk, når det ikke længere skal ammes/have modermælkserstatning?”
Svaret er generelt ja!
Men nuanceret vil jeg svare, at det kommer an på flere ting.
Allergi eller intolerance – der er forskel
Hvis et barn har en reel mælkeallergi, kan det ikke tåle mælk eller mælkeprodukter af nogen art. Ej heller gedemælk og uhomogeniseret mælk. Derfor skal der gives en professionel vejledning i forhold til, hvordan kosten skal sammensættes afhængig af barnets alder. I stedet for mælk gives der et substitut med samme lødighed som mælk.
Har barnet intolerance over for mælk, så kan det tåle disse produkter i små mængder. Hvor meget varierer, og det er noget en diætist eller eventuelt læge vil hjælpe med at finde frem til.
Drejer det sig om en intolerance over for mælkesukker, så mangler barnet et enzym, som spalter laktose. Her er der to muligheder for professionel behandling:
1. Undgå levnedsmidler, der indeholder større mængder laktose som for eksempel mælk gør (mælkens kulhydrat benævnes laktose)
2. Du kan købe enzym-kapsler, som du kan komme over eller hælde i de levnedsmidler, barnet skal have.
Heldigvis er det en meget lille del af os danskere, der har problemer med laktose.
Mindre mælk ovenpå omgangssyge
Har barnet haft omgangssyge (diarre og/eller opkastninger) kan aktiviteten af laktose været underdrejet et par dage, hvorfor barnet hurtigere vil få det bedre i maven, når vi er lidt tilbageholdende med mælk et par dage efter. Men derfor er det bestemt ikke hensigtsmæssig at udelukke mælken fra barnet resten af barndommen.
En hyldest til mager mælk
Måske lyder det nærmest som en hyldest til mælken. Det er det faktisk også. I hvert fald når det gælder mager mælk og magre syrnede mælkeprodukter. De er unikke levnedsmidler, som indeholder 12 gode næringsstoffer for kroppen. Protein med høj biologisk værdi, kalk, der er let optagelig for kroppen, B-vitaminer og mange andre gode næringsstoffer. 12 gode næringsstoffer er ikke nok for barnets trivsel, så der skal samtidig suppleres med andre gode levnedsmidler.
Sødmælk og andre produkter med tilsvarende eller endog højere indhold af fedt anbefales ikke, da fedtstoffet heri ikke er nødvendigt, når barnet er over 1 år og heller ikke givtigt for kroppen.
Mange er i dag meget forvirrede og siger hvad skal jeg tro på, når der bliver sagt godt og skidt om mælk? Det med troen begiver jeg mig ikke ind på, men faktuel viden er det, der skaber bæredygtighed.
Hanne Svendsen
www.barnekost.dk
Bag om Hanne Svendsen
Hanne Svendsen er autoriseret klinisk diætist og har haft egen klinik i Horsens siden 1996 i Skanderborg siden 2002 og en dag om ugen i Århus siden 1998. Hun har arbejdet på hospital i 17 år. Her var en del af hendes målgruppe altid børn og deres forældre.
Udover at have klienter i klinikken, er Hanne Svendsen underviser og foredragsholder om madens betydning for sundhed og sygdom.
Hanne Svendsen har skrevet flere bøger, bl.a. ”Mad, børn og følelser”, der både kan lånes på biblioteket og læses på Hannes hjemmeside www.barnekost.dk
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:
Lavet på
Kommentarer