Kære alle deltagere i BabyBusiness’ BabyBrunch i Tivoli. Jeg er stadig helt høj af at se så mange mødre og babyer ved gårsdagens brunch. Hvor var I bare seje, da I kom trillende 150 barnevogne i Tivoli. Sikke et syn! Det vil jeg sent glemme.

Tivoli d. 3. marts 2010. En masse spændte mødre med barnevogne venter på at blive lukket ind til BabyBrunch.

Selv om det var hundekoldt var vejret smukt med blå himmel og sol!
Premiere
Jeg har aldrig før holdt et læserarrangement. Denne BabyBrunch d. 3. marts 2010 var min premiere. Selv om jeg syntes, at Tivoli og BabyBusiness havde gennemtænkt hele arrangementet tusinde gange, så er der selvsagt punkter til forbedring. Og de bliver forbedret til næste gang d. 6. april 2010!

En masse “goodies” venter på at blive båret ind i lokalet dagen før BabyBrunch. Nu skal der pakkes 150 Goodie Bags! Her Derma vareprøver og Libero bleer til pusleområdet.
Rigtig mange havde stor fornøjelse af at nyde lokalet, selskabet, Goodie Bags, lækker brunch, inspirerende talere, pusleplads med masser af gratis bleer i alle mulige størrelser – venligst sponseret af Libero og lotteri med skønne præmier.

Karen Bagge uglepuder venter på at blive præmier i BabyLotteriet!

Nestlé babymad til borde og Goodie Bags

Urtekram økologisk babygrød

Stofbleer, vaskeklude og hagesmække fra the Organic Company til Goodie Bags.

The Wall Company havde sponseret wallstickers til hver Goodie Bag. Min personlige favorit var engle-monsteret!
Parkering af barnevogne
En masse barnevogne, men også en masse babyalarmer, som ikke kunne samarbejde med et lokale “godt under jorden” og en masse frekvenser, der kolliderede. Næste gang laver vi Baby Bio konceptet. Hver barnevogn et nummer, og så er der en vagt på de små, der kan råbe nummeret op på den barnevogn, som er utilfreds.

Et skønt syn! En masse barnevogne tilhørende en masse skønne babyer!
Dørene åbnes
Lige inden dørene blev åbnet blev der knoklet med at få det hele til at se fint ud. Maden, bordene, pusleområdet osv.

Kokke og tjenere gør brunch-tallerkner klar


bObles reddede lege-øerne ved at sponsere både tumledyr og underlag til gulvet. Smukt!

De første tager plads ved bordene opstillet ved siden af Tivolis flotte akvarium, der indeholder 1600 fisk.


Mødre og børn beundrer fisk

Flere og flere finder på plads


Andrea Rudolph fortæller om sine personlige oplevelser og hvorfor hun har valgt at lancere den økologiske hudplejeserie Rudolph Care. Senere fortalte Joy fra the Organic Company om økologiske tekstiler.

Måske babys første brunch?

Mor og datter

Nestlé havde sponseret mad og babyskeer til alle borde. Nestlé sponserede også mad til Goodie Bags. Det samme gjorde Urtekram, der gav en pose med økologisk babygrød.



Glad dreng!
Flotte Goodie Bags, præmier og gratis bleer
Vi fyldte Goodie Bags til vores øjne krydsede, så på forhånd beklagede jeg, hvis der var svipsere i blandt. Jeg havde kompensationer i baghånden!

Jeg er glad for, at molo havde sponseret nogle store tasker, for der skulle meget i!
Indhold i Goodie Bag
Her kan du se, hvad der blev lagt i hver Goodie Bag.

Urtekram økologisk babygrød
Molo mulepose
50 kr. rabat-gavekort på Molo hos Bahne
Libero pusleunderlag
Libero baby produkt (blandede olie, wash eller lotion)
2 x Nestlé babymad på glas
Nestlé katalog “mad til krudtuglen”
Nestlé babyske
Babadut låg til babymad på glas
Derma crème til mor/baby
15 dages Multi-tabs vitamintilskud til mor
The Wall Company (blandede wallstickers)
Ubang strømper (blandet drenge/pige)
Castus frugtstang
Rabatkuponer til CeWe Fotobog
Ammeindlæg fra www.naturebaby.dk
H.J.O.R.T.H. Copenhagen babybukser
Sebra hårelastik
2 stk. fribilletter til Tivolis akvarium
Økologisk stofble, hagesmæk eller vaskeklud fra the Organic Company
BabyLotteri
Et BabyLotteri blev afslutningen på BabyBusiness BabyBrunch. Dét syntes jeg bare var sjovt (selv om et par stykker sagde, at min stemme var høj og skinger i mikrofonen. UNDSKYLD små babyører! Har ALDRIG før i mit liv talt i en mikrofon, så jeg havde ikke helt styr på min volumen!). Fornøjelsen ved at være den glade giver/bankovært tog vist overhånd hos mig!

De sidste detaljer afklares inden dørene åbnes. Præmierne i BabyLotteriet anes bagerst i billedet (på gulvet).

Her studerer en vinder sit nyvundne blå Flexi Bath. Der blev uddelt hele 10 sammenklappelige Flexi Bath babybadekar (og mange andre præmier) i BabyLotteriet.
Præmier i BabyLotteriet
Her ser du hvad der blev uddelt af præmier i BabyLotteriet. Hver gæst havde et lotterinummer ved deres plads.
2 x Rudolph Care Body Balm

10 x Flexi Bath

2 x CeWe Fotobøger, hard cover, 26 sider

3 x Tante T the-gavepakker
3 x Flensted Mobiler
2 x Ubang peak-a-boo suit
1 x Norlie basisdragt
1 x Norlie basisbuks+top
1 x Karen Bagge uglepude stor
2 x Karen Bagge uglepuder små

1 styk Sebra stol

2 styk Rice frøer
2 styk Rice trofæer

2 x Neon Living puder
1 x Neon Living æggebægere
1 x Neon Living æggebakke
1 x Neon Living bakke
2 x 10 turs klippekort til PushyMums.dk

Tak
Tusind tusind tak til sponsorer af indhold til Goodie Bags og til præmier. I var med til at forkæle alle deltagerne i BabyBrunch. Tusind tak til alle deltagende mødre og babyer! I klarede det bare i stiv arm – selv om vi var mange samlet ét sted!
Jeg glæder mig til d. 6. april, hvor Tivoli igen slår dørene op for en omgang BabyBusiness BabyBrunch. Jeg er blevet meget klogere siden i går, så glæd til et endnu bedre brunch arrangement!






Hej
Det virker super hyggeligt. Gør I det snart igen? Hvordan kan man i så fald får billeter?
Mvh
hej
det ser super hyggeligt ud
hvornår bliver det holdt igen ud over april hvor der ikke er flere billeter til?
tak
Hej
Hvor ser det bare super hyggeligt ud! Håber der kommer et lignende arrangement i Jylland, evt et i den nordlige del og et i den sydlige…. selvom jeg godt ved at det virkelig vil kræve et stort stykke arbejde (men det ser det jo ud til at du er rigtig god til. Er vilkelig super misundelig!
Knus Lene
Hej Anette
Nøj, hvor ser det bare lækkert og smadder hyggeligt ud! Jeg glæder mig til den 6. april
Hej Annette
Jeg var også med til dit super gode arrrangement i tivoli, jeg synes det var rigtig godt arrangeret, dog blev jeg rigtig skuffet over at folk havde hamstret, og der ikke var nogen urtekramspose til mig og mine to veninder… En anden ting var også, da jeg kiggede i min pose fandt jeg ud af at jeg hverken havde fået wallsticker eller hagesmæk/sotfble/vaskeklud fra The organic company.. Jeg ved ikke om det blot har været en smutter at det ikke er blevet lagt i posen, eller om folk simpelthen har rodet posen igennem inden jeg fik sat mig, skuffet blev jeg ihvertfald
Vh Stine
Jeg synes det var et rigtig fint arrangement med dejlig mad, fine goodie bags og ikke mindst et lotteri med nogle RIGTIGT lækre præmier (vandt selv en Norlie dragt). Hvis jeg skal nævne noget negativt, må det være den sidste taler, hvis oplæg jeg ikke synes jeg fik meget nyt med fra.
Det var et super godt arrangement i onsdags – helt klart noget, jeg ville deltage i igen. Savnede bare lidt grønt på brunchtallerkenen og ost…..men det er jo en smagssag, hvor meget man er til det søde eller det lidt mere grønne:)
Jeg blev rigtig positivt overrasket over, hvor smertefrit det gik med alle de mennesker på så forholdsvis lidt plads, alt det ekstra vi alle havde med ind taget i betragtning.
Rigtig god fornøjelse med brunchen d. 6. april!
Karen
Ihh, hvor jeg glæder mig til 6. april!
Hej Trine og Kristine
Jeg har een på godt 2½ -også med krudt bagi. Men hun ville elske fiskene – og at tumle rundt på bObles-møblerne, så et lignende arrangement for den aldersgruppe kunne godt være interessant.
Krydret med taler om opdragelse, håndtering af børn i selvstændighedsalderen, rejse-med-børn-erfarne el. andet (der er faktisk masser af inspiration til emner på både BabyBusiness og JuniorBusiness).
Udfordringen er bare, at de fleste af os med børn i den alder, er tilbage på arbejde og det derfor skulle foregå i en weekend, dagen efter Kr. Himmelfart eller på andre dage, hvor en de fleste med stor sandsynlighed har fri med ungerne.
Jeg kan forstå, at selvom Tivoli mente der kunne være 200 i Akvariet og I valgte at begrænse det til 150, så skulle der nok være endnu færre, hvis det var for børn med krudt i bagdelen.
Jeg kan kun tilslutte mig, det var et virkelig godt arrangement! Og jeg er SÅ imponeret over at dette var din premiere – meget få svipsere for en begynder-event! Dejlig mad, og supercool goodiebag! Jeg skal helt sikkert med næste gang du arrangerer noget Annette
Hvilket arrangement /format kunne du tænke dig at komme til Trine? I andre? Et eftermiddagsbesøg med kaffe/kage i akvariet eller noget helt uden børn?
Ja, jeg er også fast læser, men desværre heller ikke i målgruppen længere… =0/ Kunne være super cool (som min 3-årige søn siger) med et arrangement for os med lidt større børn! Men det kræver nok et lidt andet arrangement. Jeg har i hvert fald en størrelse med ild i raketrumpetten… Tror, han ville kunne spise brunch i…. højt sat 5 min =0)Men altså i hvert fald ser det ud til at have været et super arrangement!!! Tillykke med successen!
Hold nu op, hvor ser det hyggeligt ud! Hvem der bare var på barsel!
Øjjjjjjj, hvor ser det bare hyggeligt ud
Er virkelig også imponeret over alt det sponsor-kram, du har skrabt sammen – er da HELT VILDT!!! Viser endnu en gang, at du bare er den helt rigtige på din hylde, Anette…
Ærgrer mig stadig over ikke at være i målgruppe (ingen baby mere) og med til det flotte arrangement…
Well done!
Tak for en dejlig formiddag i går.
Jeg syntes som mange andre har skrevet, at det var et super arrengement. Og jeg blev overrasket over de mange lækre ting, der var i goodie baggen, da jeg kom hjem og fik den nærstuderet. Tak for den.
De få ting der gik galt, er jeg helt sikker på at du får rettet til næste gang, men de ødelage bestemt ikke helheds indtrykket.
Jeg elskede Andrea’s indlæg, for hvor var det dejligt, endelig at hører en sige højt, at økologi ikke altid er det bedste. Tak Andrea
Jeg var så heldig at vinde et Flexi Bath, glæder mig til at tage det i brug.
Det eneste minus jeg vil nævne er, at jeg desvære ikke har billet til næste gang, æv æv, men det er der ikke noget at gøre ved.
Kære Annnette
Vi kan helt sikkert lokkes med en anden gang.
Tusind tak for et rigtig dejligt arrangement i Tivoli. Jeg er fast læser af bloggen og havde slæbt to andre mødre med, og vi havde en fantastisk hyggelig formiddag. Og vores tre små babyer nød fiskene og den gode stemning. Vi var også heldige at komme med på et af billederne ved akvariet
Mvh Christina
Jeg fandt to glemte sager, da alle var gået i går. En sort, lodden, strikhue (mor-størrelse) og et Lamaze legedyr. Begge dele kan hentes i Tivolis Servicecenter (ved hovedindgangen).