Bliv lidt klogere på bambus som tekstil
Tip en ven!
Hvis det er første gang du besøger BabyBusiness, er du måske interesseret i at tilmelde dig vores opdaterede NYHEDSBREV eller måske tilmelde dig til vores feed med indholdsrige artikler, tips og trends og ikke mindst gode tilbud og tips til udsalg og gode tilbud på børnetøj.
Jeg hører om bambusprodukter flere og flere steder. Håndklæder, tøj, vådservietter – you name it – alverdens produkter kan fås i bambus. Og umiddelbart lader det til, at bambus er verdens 8. vidunder. Blødt, miljøvenligt og allergivenligt. Fantastisk! Er det for godt til at være sandt?

Journaliststuderende Sofie Stokholm Jacobsen tog udfordringen op, og gik bambusplanten på klingen, for at blive klogere. Til glæde for BabyBusiness.dk. Men det var faktisk svært at blive klogere, kan jeg forstå på Sofie.
“Jeg har kontaktet Astma- og Allergiforbundet, Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Årslev forskningscenter (åbenbart gl. institution under Fødevareministeriet), planteskoler, det naturvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet og jeg kunne næsten blive ved – ingen kan svare på mine spørgsmål! Jeg fik lidt bid hos Miljø og Sundhed, der sendte mig to rapporter (på norsk…), og så fandt jeg en amerikansk blog ved at kontakte Mette fra www.koogko-blog.dk, fordi hun har skrevet en artikel om bambus – og hendes kilde er den amerikanske blog,” fortæller Sofie.
Alligevel har hun nu fundet ud af noget, den gode Sofie. Men hold dig ikke tilbage mht. at gøre os endnu klogere på bambus! Skriv i kommentarfeltet tak.
Sofie skriver:
Bag en bambus
Bambusprodukter sælger godt og bliver flere steder omtalt som både bæredygtigt og klimavenligt. Men i søgningen efter information om bambus leder jeg forgæves – nærmest ingen lader til at beskæftige sig med emnet i Danmark. Derimod hævder en amerikansk miljøvenlig blog, at produktionen af bambus ikke kun er uproblematisk.
Bambus til brug i tekstiler bliver af mange fremstillet meget positivt, og flere og flere producenter lader til at handle med produktet. Netop derfor blev nysgerrigheden omkring dette tilsyneladende fantastiske materiale vakt, men jeg slår hurtigt hovedet mod væggen i søgningen efter danske eksperter på området. Efter at have kontaktet diverse miljø- og naturstyrelser, forskningscentre og naturvidenskabelige fakulteter erfarer jeg, at bambus er svært at blive klog på.

Ammenatkjole i bambus
Ekstremt hurtigtvoksende
“Det smarte ved bambus er blandt andet, at det er et alsidigt materiale, der kan bruges til alt fra husbyggeri og møbler til håndklæder og sengetøj. Bambussen er en hårdfør og særdeles hurtigvoksende plante, der under fordelagtige forhold kan vokse 15 cm. dagligt. Den vokser primært i Sydøstasien, hvor bambusproduktionen fylder 22 mio. hektar land,” skriver Jens Sloth i en af Miljø og Sundheds rapporter fra 2008.

Ammeindlæg i bambus
Tilsyneladende fantastisk
Bambus skulle efter sigende være biologisk nedbrydeligt, hvilket måske er med til at forklare, hvorfor det bliver omtalt som miljøvenligt. Desuden skulle bambusprodukter være vældig bløde og rare at have tæt på kroppen. I en ældre artikel på www.koogko-blog.dk kan jeg blandt andet også læse mig til, at bambus indeholder naturlige antibakterielle elementer, der gør bambusprodukter særligt godt til små børn:
”’Bamboo kun’ er et antibakterielt stof som bambussen indeholder, der gør, at bambussen er modstandsdygtig over for bakterieangreb, og derfor angribes den sjældent af sygdomme. Derfor kan bambus fx være godt til produkter til børn, fx bleer osv.”
Bambus skulle efter sigende være allergivenligt, fordi det med sit antibakterielle stof skulle give husstøvmider dårlige livsbetingelser. Janne Sommer fra Astma- og Allergiforbundet er dog skeptisk over for, at bambussens antibakterielle stof skulle give husstøvmider dårlige livsbetingelser.
”Husstøvmider kan leve i alle slags materialer. Og det er vildledende at kalde noget allergivenligt,” mener altså Janne Sommer.



Håndklæder af bambus
Kritiske øjne på bambus
Skribenten på www.koogko-blog.dk’s inspiration er hentet fra den amerikanske blog www.organicclothing.blogs.com.
Denne side http://organicclothing.blogs.com kan for eksempel anbefales, hvis man er interesseret i at læse mere om bambus. Her bliver der blandt andet sået tvivl om effekten af det antibakterielle stof, bambus indeholder, og det bliver samtidig slået fast, at stoffet ikke er unikt for bambusplanten.
Produktionen af bambus i Asien er galopperet, og det bliver på den amerikanske blog blandt andet også diskuteret, hvorvidt produktionen af bambus, særligt i Kina, foregår på bæredygtig vis.
To rapporter fra Miljø og Sundhed fra 2008 kritiserer desuden, at bambusproducenter ikke er gode til at videregive information om, hvad deres produkter præcist indeholder. Det kan altså være svært at gennemskue, hvordan produktionen af bambus er foregået, og man kan derfor efterlyse mere tilgængelig information på dette område.
Flere bambus links
Økologisk bambustøj – blødere og bedre end bomuld!
Bambus er populært til køkkenudstyr, tekstiler og brugskunst
Ved du noget om bambus?
Konklusionen må være, at der umiddelbart ikke er en officiel bambus-ekspert i Danmark.
Ligger du tilfældigvis inde med gode bud på, hvor man kan finde mere information om bambus? Du er meget velkommen til at dele dette med os, der er blevet nysgerrige på området!
Eller skal vi ikke bare nyde, at der findes et lækker blødt alternativ til bomuld? Det vil jeg gøre! Har hørt rigtig meget godt fra de, som bruger bambus produkter.
Mit indtryk er, at dyrkningen af bambus umiddelbart ikke er hverken værre eller bedre end f.eks. bomuld. Dog er der selvfølgelig forskel på konventionel og økologisk bomuld. Det er en helt anden historie, som vi tager en anden dag. Eller du kan læse et tidligere blogindlæg om økologiske produkter.

Vådservietter i bambus
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:










På et tidspunkt omtalte I her på BabyByusiness noget babysengetøj lavet af bambusfibre. Jeg bed mærke i, at sengetøjet skulle vaskes ved 40 grader. Det er for lav en vasketemperatur, hvis man vil være sikker på, at bakterier og husstøvmider er neutraliseret. Så hvis bambus i almindelighed kun må vaskes ved max 40 grader, vil jeg ikke mene, at det er hverken allergivenligt eller egnet til børn (eller voksne) med eksem. Bare et lille indspark fra mig – min kæphest er jo, at ting, der er gode for allergikere, er gode for alle
Vi bruger masser af bambus i vores stofbleer – og de bliver vasket på 95 grader og tåler det fint. Der kan selvfølgelig sikkert være forskel på bambustekstiler, men noget kan ihvertfald sagtens tåle de høje temperaturer. Og så suger bambus (og hamp) langt bedre end bomuld!
Hej,
nå det var det det skulle bruges til…dejligt at læse artiklen
Knus, Mette, Ko og Ko
Hej baby folk
Jeg ved en del om bambus, da det er mig der har lavet sengetøjet der tidligerer har været omtalt.
jeg kan oplyse at bambus vokser i plantager og dyrkes uden sprøjtemidler eller pesticider. Det er antibaktielt fra naturens side og skal derfor IKKE vaskes på mere end de 40 grader på grund af de egenskaber. Det kan selvfølgeligt godt vaskes på mere, men hvorfor gøre det? Vi skal tænke nyt og ikke forvæksle det med bomuld der kræver fra 60 grader og op efter for at det er rent. Husstøvmider kan ikke trives i bambus ! Det er bevist af et norsk firma under flere års forsøg. Bambus reducerer Co2 på 4 år så meget som det tager et ege træ på 100 år.
Bambus stammen måler ca 1 m i dia når de bliver fældet og yderste skal anvendes til gulve, møbler, vindmøller osv. næste kærne anvendes til cremer, kosmetik, bøger, tapet osv. Inderste kerne anvendes til tekstil, skosåler, badetøj, ammeindlæg, bleer osv
Det vigtigste er, at være opmærksom på at flere sælger bambus håndklæder eller tøj, men som rent faktisk er en bambus viskose eller en bambus bomuld hvilket INTET har med ægte bambus at gøre og de egenskaber bambus har. Bambus har 6 gange højere sugeevne end bomuld og kan køle når det er varmt og varme når det er koldt.
Der findes både bambus skosåler til dem så døjer med fodsvamp og lidt for meget lugt med tæerne. Igen beviset på, at bambus kan noget som intet andet kan gøre. I gamle dage var det hamp man dyrkede for at opnå de samme egenskaber som bambus.Hamp er billigere, men det var stift og kradsede, så det gik ikke så godt i tekstil handlen. Janne Sommer fra Astma & Allergi må læse lidt mere på bambus inden hun siger, at der ikke er noget stof der er antibaktielt eller om trivsel om husstøvmider for det kan man roligt sige at bambus er + hamp for den sags skyld.
Bambus er bæredygtigt og anvendes til mange forskellige ting senest til cremer og kosmetik.
Det er naturligvis ikke den bambus pandabjørnen spiser
Men piger, uanset hvad man tror eller ved er det da bare om at nyde det fantastiske produkt, om det så er i form af gulve, møbler, kosmetik eller tekstil osv…Gå på opdagelse, der er hele tiden nye ting som vi skal lære om.:))))
Tak for en super side, jeg håber ikke mit indlæg blev for langt.
hilsen
Charlotte
Giv din mening til kende!
Seneste kommentarer
NYHEDSBREV
Dyk bare ned i arkiverne
Mest læste
Kategorier
Gode sider
Nyeste artikler
Mest kommenterede
Top kommentators