Bøger om det at blive storesøster/storebror
Tip en ven! Der findes mange gode bøger til højtlæsning for kommende/”nybagt” storesøster/storebror. Selv om der ikke straks er en fornuftig respons fra det store barn, så tror jeg på, at det lagrer dele af det, som bliver læst. Så der midt i alt kaos (for kaos bliver der hurtigt, når en baby gør sin entré – for at blive!) alligvel er noget, der giver mening.
Lillebror til salg
Hos Gyldendals babybogklub har jeg set “Lillebror til salg”. Skrevet af Marion de Smet og Maria Meijer.

Når storesøster får nok
Det er både en glæde og en gru at blive storesøster når familien udvides med en lillebror -eller søster, især hvis man som Emma synes at lillebror er noget så irriterende.En meget sjov og vidunderlig bog der får sat ord og billeder på de trængsler storesøstre og storebrødre skal gennemgå, når der er kommet et mini-monster i huset. Det er svært ikke at grine højt for tekst og tegninger er fantastiske.
Medlemspris hos Gyldendals babybogklub er 99 kr.
Jeg ved faktisk ikke, om man kan købe bøger i klubben uden at være medlem?
Er jeg stor nu?
Uh ha – jeg synes den titel kan give mig som forælder helt ondt i maven. For nej; uanset hvor gammelt det store barn er, så skal man altså huske, at den “store” stadig er et lille barn – selv om der kommer et endnu mindre barn i huset. Bogen her har heldigvis en herlig humoristisk vinkel.
Er jeg stor nu? er skrevet af Christine Skou og Jannik Due. Pris: 99 kr. hos Politikens forlag.

Er jeg stor nu? er bogen til barnet, der skal være storebror eller storesøster.
Det er den søde historie om Valdemar på fire år, som skal være storebror og ikke helt ved, hvordan det vil mærkes, når man nu bliver stor. Valdemar drømmer, at han rager helt op til månen og bliver smidt ud af byen fordi han ødelægger det hele. Men heldigvis er Valdemar stadigvæk mors og fars lille Valdemus og der er kun en lidt, der er anderledes når man kigger i spejlet …
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:










På de fleste biblioteker kan man også få en bogliste med gode titler, og mange steder har de en kasse eller en bestemt hylde, med den slags bøger. Min favorit er den med Amalie (den lille grævling) der skal være storesøster, af hende der Hobbart.
Kommentarer