Børneopsparing – undersøg bankerne først

Forsiden » Forside » Guides baby og babyudstyr » Guide » Børneopsparing – undersøg bankerne først

Børneopsparing – undersøg bankerne først

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk og finanstilsynet.dk og babybusiness.dk og mybanker.dk og pengepriser.dk og babybusiness.dk og politiken.dk og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Det kan betale sig at være opmærksom på, hvilken bank man vælger til sit barns børneopsparing, samt hvordan man vælger at spare op. Der er nemlig stor forskel på de forskellige banker,  når det kommer til, hvor meget der står på kontoen i sidste ende, viser flere undersøgelser. Læs her, hvad du skal være opmærksom på, når du skal i gang med børneopsparingen.

FAKTA: Hvad er en børneopsparing?

– En børneopsparing er en konto, hvor forældre, bedsteforældre el. lign. kan indsætte op til 3.000 kr. om året, dog maksimalt 36.000 kr. over hele perioden.

– Renterne af det indsatte beløb er skattefrie. Til gengæld er pengene bundet i mindst 7 år.

– Pengene kan tidligst udbetales, når barnet fylder 14 år, men kan bindes frem til barnet fylder 21 år.

– Der kan kun oprettes én børneopsparing pr. barn.

– Da en børneopsparing er et skattebegunstigende produkt, som kræver vejledning, bør du konsultere dit pengeinstitut for nærmere information herom.

Kilde: Finanstilsynet.dk.

Når nogle vælger at have konti i og aftaler med forskellige banker, kan det for det meste sagtens betale sig. Hvis man undersøger markedet og finder ud af, hvilke banker der har den bedste rente til forskellige lån og opsparinger, kan man spare mange penge. Det gælder ikke mindst børneopsparingen, som bankerne giver forskelligt udbytte af.

En sammenligning på Mybanker.dk viser tydeligt, at der er stor forskel på, hvor mange penge dit barn får udbetalt efter endt opsparing – afhængigt af hvilken bank, der er tale om. Sætter man fx. 100 kr. ind om måneden på en fra start af tom konto fra barnet er 0 år til barnet er fyldt 18 år, ender barnet med et beløb på 22.595 kr. i Tønder Bank – og et beløb på 33.810 kr. i Københavns Andelskasse. Her er der således tale om en forskel på over 10.000 kr. Forskellen kan blive endnu større, hvis man sammenligner et højere beløb pr. måned, men man skal huske, at der max. må stå 36.000 kr. til slut.

Se en oversigt over bankernes rente, eller lav din egen beregning på Mybanker.dk . Du kan også sammenligne bankernes rente på Pengepriser.dk.

Sådan kan du spare op til dit barn:

– Kontant børneopsparing: Almindelig opsparingskonto, hvor du løbende sætter penge ind. Her skal du være opmærksom på rentesatsen – hvor høj er renten? Det har betydning for, hvor højt beløbet bliver i sidste ende.

– Investering af pengene: Du kan vælge at investere pengene i værdipapirer, aktier eller obligationer. Det kan over en årrække give en højere forrentning end den almindelige kontante opsparing kan. Det kræver dog et langsigtet forløb på 15-20 år, før man får noget ud af det. Dette indebærer naturligvis en risiko, da man ikke ved, hvad man har stående til sidst.

Vælg den sikre løsning
Det er vigtigt at huske på, at det ikke er ens egne penge, det drejer sig om, når man laver en børneopsparing. Det er barnets penge – og vælger man at investere dem, er det barnet, der måske mister penge.

John Norden er partner i Mybanker.dk. Han mener, at den eneste sikre vej til et stort afkast er en høj rente. “En god, høj rente er at foretrække til en børneopsparing, for så ved man, hvad man har i sidste ende.”

Det skriver Politiken.dk.

Vælger man altså en opsparingskonto med høje renter frem for at investere pengene, er det en mere sikker løsning. Man ved nemlig, hvad man har stående i sidste ende. Vælger man derimod at investere i aktier, skal man huske, at aktierne skal sælges til sidst – og da man aldrig kan vide, hvornår det er et godt tidspunkt at sælge på, kan man risikere at tabe penge på den måde.

Forskel på banker
Der er stor forskel på når det drejer sig om børneopsparing. Nogen banker vælger at specialisere sig i gode renter til børneopsparinger – på den måde skaber de et godt forhold til deres kunder, som måske kan føre til, at kunderne også vælger at have deres andre konti i samme bank. Og i nogen banker er det faktisk et krav, at man har alle sine konti samlet i banken for at kunne nyde godt at den høje rente på børneopsparingskontoen. Andre banker satser naturligvis på andet end børneopsparing og kan derfor ikke tilbyde en høj rente her.

Læs mere om det HER.

I nogle banker kan man desuden fastfryse renten i nogle år, og i andre banker er renten forskellige alt efter beløbets størrelse, dvs. en rente under 15.000 kr. og en anden over.

Et godt råd er derfor at undersøge markedet, inden du starter en børneopsparing. Det kan betale sig!

[ad]
| 2017-06-18T07:56:46+00:00 august 1st, 2010|Guide|

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.