CoSleeping – at sove i samme seng som baby

Forsiden » Forside » Familieliv » Familie » CoSleeping – at sove i samme seng som baby

CoSleeping – at sove i samme seng som baby

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk og babybusiness.dk og lilledu.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og naturalchild.org og clk.tradedoubler.com og babybusiness.dk og babybusiness.dk og attachmentparenting.org og ifavndanmark.dk og nd.edu og ifavn.net og happyboheme.dk og babybusiness.dk og clk.tradedoubler.com
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Herhjemme kører vi mere eller mindre frivilligt co-sleeping. Fra midt nat til morgen. Det var lillesøster Andrea, der startede bølgen. For vi evnede at være meget standhaftige med barn nr. 1. Vi ville have soveværelset for os selv! Indtil Andrea havde en anden og helt modsat holdning!

Bare fødder under dynen

Nu har storesøster selvfølgelig opdaget, at hende lillesøster ligger og “gasser sig sammen med mor og far”, og så vil hun OGSÅ (selvfølgelig) sove i soveværelset. Det kan vi jo kun sige ja til – når vi nu ikke tager tyren ved hornene. Jeg synes jo et og andet sted, at det er en uvane…

Det kan hurtigt blive ret tæt, synes jeg nemlig. Vi har bare været for vage til virkelig at gøre en indsats for at ændre situationen. Det er jo faktisk også meget hyggeligt, må jeg indrømme, og især jeg er ret “medgørlig” om natten – i den forstand, at mit mål er hurtigst muligt at skabe ro – så jeg kan sove videre! Men argh – jeg synes altså nok, at det giver nogle begrænsninger at have efterhånden store børn i sengen.

Andre er store tilhængere af co-sleeping. Og Christine Ekstrand hylder co-sleeping. Læs neden for hvorfor og hvordan det fungerer hjemme hos Christine og hendes familie.

Co-sleeping er forældre og barn i samme seng
Helt sikkert hyggeligt at sove med sådan en lille baby. Men jeg synes nu, at vores børn på 2 og 5 år er knap så “nuttede” at sove med, når de snorker højlydt og roder rundt i søvne…

Nu til Christine Ekstrands artikel om co-sleeping.

Hvad er co-sleeping?
Som småbarnsforældre finder man jo langsomt ud af hvad der er gavnligt for ens familie og hvilke idealer, man ønsker at bygge sin familie op omkring. Man møder andre forældre og inspireres. Jeg stødte ind i mennesker, som valgte at dele seng hele familien. Altså ”Co-sleeping”.

co-sleeping

Da jeg første gang stødte på begrebet co-sleeping var det godt nok på dansk og hed ”familieseng”, og jeg mødte det på en side om nænsomt forældreskab. Jeg tænkte ”nårh, hvor sødt”, og havde ikke de mindste overvejelser om at det havde relevans for mig og min egen nystartede familie. Jeg så for mit indre billede min farfar som dreng og hvordan han og hans familie i begyndelsen af 1900-tallet sov sammen i senge af hø med rotter puslende omkring sig. Ikke så nuanceret ved jeg godt, men det var min nærmeste association.

Co-sleeping i løbet af natten
Det er jo ikke ualmindeligt at børn falder i søvn I eget værelse, og så kommer ind til forældrene i løbet af natten og på den måde er der jo ret mange, som ender med at sove sammen som familie.

Cosleeping er den praksis at man som forældre selv har valgt at have sit barn eller børn sovende i samme seng som sig selv fordi man mener, at en forælders seng er lige præcis, hvor små børn hører til. Man vælger altså bevidst at man ”deler søvn”.

Co-sleeping er ikke så udbredt i vestlig kultur. Så derfor var det en ret fremmed idé for mig. Cosleeping ud over det første år er almindelige i de fleste ikke-vestlige kulturer, og mange vestlige familier er begyndt at lade sig inspirere af praksis i andre kulturer.

Hvorfor sove sammen med sit barn?
Af ren nysgerrighed satte jeg mig til at læse mere om tankerne bag og det jeg læste vakte genklang hos mig. For mig er den bedste begrundelse for familieseng ganske simpelt at det ligger i vores natur at være sammen. Fordelene er flere. Co-sleeping fremmer tilknytning, amning, god nattesøvn, sikkerhed og barnets sunde udvikling.

Bare fødder i forskellige størrelser

Tilknytning
At sove sammen er helt elementært godt for tilknytning mellem forældre og børn. Børn der er i tæt kontakt er trygge børn. Som forældre ønsker vi at omslutte vores børn med kærlighed og omsorg. Og natten er ikke nogen undtagelse. Kærlig tilstedeværelse tidligt i livet, er det bedste fundament, jeg kan give mine børn, et fundament af tillid, selvværd og indre sikkerhed, som barnet kan trække på hele livet. Tilhængere af co-sleeping tror at nærhed og omsorg er det der skal til for at vores børn bliver individuelle, sunde og hele voksne.

Hele familien kan have glæde af at man deler søvnen. Søskende, der sover i nærheden af hinanden har tendens til mindre søskendejalouxi. Børn, der er adskilt fra andre familiemedlemmer i løbet af dagen kan delvis kompensere for disse fravær og få glæde af de vigtige følelsesmæssige bånd ved at tilbringe nattetid sammen.

Baby og mor sover sammen

Amning og god nattesøvn
Som småbørnsfamilie er der god sandsynlighed for en afbrudt nattesøvn. Det kan være amning, tandfrembrud, mareridt, sygdom, toiletbesøg mm. Når man sover sammen, så giver man sig selv og sine børn nogle nemmere nætter. Det er ikke nødvendigt for barnet at vågne helt op for at gøre opmærksom på sit behov og det er ikke nødvendigt for forældrene at gå til et andet værelse for at hjælpe barnet.

Er man ammende, kan man amme sit barn og stadig få den hvile som er så vigtig, når man har et lille nyt barn. Man kan døse undervejs og både mor og barn kan let sove videre bagefter. Det er lettere som ammende mor at få min sove cyklus “in sync” med min babys. Natten er simpelthen mere bekvem.

Som en sidegevinst er det på den måde heller ikke afsavn af søvn, som bliver den vigtigste faktor for hvornår man vælger at stoppe amningen af sit barn.

Øget sikkerhed
Co-sleeping mindsker risikoen for dødsfald under nattesøvn (Ifølge søvnforsker James McKennas studier). Dels fordi forældrene har den bedste mulighed for at opdager en krise og at reagere, uanset om det skyldes en fysiologisk tilstand eller en fysisk ulykke. Og dels fordi at beskyttelse mod SIDS (vuggedød) kan være relateret til hyppighed og varighed af amning, og babyer har fri adgang til amning, når de sover hos deres mødre.

Afbrudt vejrtrækning er normal i løbet af de første måneder af barndom, og det er sandsynligt, at moderens åndedræt giver vigtige signaler til hendes barn, og hjælper modningen af vejrtrækningen på vej. En ammende mor og hendes barn har tendens til at have koordineret sove og drømme cyklus, hvilket gør hende meget følsom over for sit barn. Hvis hun sover tæt ved, vil hun vågne, hvis der hendes barn har problemer. Enhver fare for et barn er reduceret, hvis der er en voksen i nærheden.

Forskelle i madrasser, sengetøj og andre kulturelle praksis have betydning for sikkerheden ved at sove sammen som familie. Så ligesom når man lader sit barn sove alene er det også vigtigt ved fælles søvn, at man sætter sig ind i hvilke anbefalinger, der er for en sikker nattesøvn. Læs anbefalingerne i eks. bogen Sov igennem uden gråd.

Sov igennem uden gråd

Barnets sunde udvikling
Gråd er barnets naturlige signal, som er beregnet til at forstyrre forældre til at sikre, at barnet modtager den omsorg, det har behov for. Jo før barnets behov er opfyldt, jo bedre. Det er godt for barnets sociale og kognitive udvikling og for familiens trivsel i øvrigt. I en familieseng behøver barnet ikke at græde længe for at vække sin mor. Med en mere udhvilet familie er der bare bedre rum til at nyde godt af tilstedeværelsen af de dejlige børn.

Desuden tyder studier på at tilstedeværelsen af andre personer forbedrer puls, hjerterytme og blodtryk. Så det er også en fordel ved at sove sammen.

Hvilke bekymringer kan man have omkring co-sleeping:

”Mit barn får dårlige vaner og lærer aldrig at sove alene”
Pudsigt nok gik der lidt tid førend jeg fik taget stilling til om jeg og min mand faktisk synes, at det er en dårlig vane at sove sammen som familie. Hvis ikke det er en dårlig vane er der jo ikke noget at være nervøs over. Og vi kom frem til, at vi synes, at det er en rigtig god vane. Vi synes selv at det er bedre at sove sammen end at sove alene. Og vi vil ikke træne vores børn op i noget, som vi ikke synes er det rareste for dem. Den dag at børnene selv gerne vil sove for sig selv, skal de selvfølgelig gøre det. Vores børn sover i egen seng, de nætter de har lyst til det. Og indimellem inviterer de hinanden på overnatning i børneværelset.

”Jeg kan altså bare ikke sove med børn i sengen”
Der er nogen for hvem det bare er rarest at sove alene. For man hører jo hinandens åndedræt, man mærker hinandens bevægelser, hjertelyd, lugter hinanden osv. Og for nogen er det alt for forstyrrende at sove sammen med andre også ens børn eller partner. Har man det bedst med at sove alene, så skal man selvfølgelig det. Men handler bekymringen mere om at pladsen bliver for trang, så handler det om at beslutte sig for at man vil give hinanden de bedste søvnbetingelser. Hos os har vi fået lavet en 3 m lang futon-madras, så der er god plads til hele familien. Alle sover dejligt med god plads til sig selv eller til at rulle over i en varm armhule. Nogen har to dobbelt-boksmadrasser sat sammen med en kile i midten. Der findes mange modeller.

Hvad med sexlivet?
Hvis sexlivet er noget, der kun foregår i dobbeltsengen, når man alligevel er gået i seng og er ved at falde i søvn, ja, så er co-sleeping en forhindring. Men så er det måske bedre for sexlivet at revurdere sine muligheder. Sex kan foregå andre steder end i soveværelset og helst også når man ikke er dødtræt. Hos os er vi med tiden blevet mindre bonerte og kan udfolde os andre steder end i en dobbeltseng. Så at have et fælles soverum har ikke betydet at væres sexliv er blevet begrænset, snarere tværtimod.

Sexliv og co-sleeping
Et sexliv behøver ikke at være betinget af et soveværelse uden børn

En anden og vigtig bekymring om seksuel misbrug
Co-sleeping er af nogen misforstået som at det øger risikoen for misbrug af børn. Det er en reel og vigtig bekymring. Jeg tror personligt på at det modsatte er tilfældet. Forældre, der udvikler dybe følelsesmæssige bånd med deres børn ved at være tæt på og lydhør – også om natten – er mindre tilbøjelige til krænkende adfærd af nogen art over for de børn, de elsker og værner om. Omvendt kan den omstændighed, at et barn sover alene aldrig være tilstrækkelig beskyttelse mod en voksen, der har til hensigt at misbruge et barn.

Læs mere
En del af de, der vælger at sove sammen med deres børn finder inspiration i tankerne i “Attachment Parenting” eller oftest i Danmark: “Ifavn”. Læs mere her:

www.attachmentparenting.org

http://www.ifavndanmark.dk/dk/

http://www.nd.edu/~jmckenn1/lab/faq.html

blog om ifavn: http://www.ifavn.net/

/Christine Ekstrand
LilleDu.dk – vintage og loppefund til børn
HappyBoheme.dk

Din mening
Hvad mener du om co-sleeping? Praktiserer I det allerede? Fordi det er hyggeligt eller bare nemt i forbindelse med amning/flaske midt nat?

Har du lyst til at praktisere det på hjemmefronten? Har du lyst, men din mand ikke – eller omvendt?

Er co-sleeping en uvane eller et praktisk valg?

Vil du ændre soveværelse for at skabe rammerne, f.eks. en meget bred seng, til fordel for co-sleeping? Eller mener du: børn skal UD af forældrenes seng (ellers dør ethvert sexliv?).

Skriv din mening og vær med i lodtrækning om parforholdsbog

Blandt kommentarerne trækker jeg, mandag d. 18. januar 2010, lod om 2 stk. af bogen Stressfri Zone.

StressFri Zone

Få redskaber til mere ro og nærhed i dagligdagen. Endelig en bog, der kombinerer parterapi, stresshåndtering og afspænding.

Læs meget mere om bogen Stressfri Zone.

[ad]
| 2017-06-18T07:59:19+00:00 januar 11th, 2010|Familie|

45 Comments

  1. Christina 23. august 2012 at 14:20 - Reply

    Som mange andre gør vi det i første omgang fordi det bare er nemmest med vores lille 1-årige. Men jeg vil da langt fra afvise at vi med tiden kommer til at have besøg i sengen ganske enkelt fordi det er hyggeligt. Det må tiden vise. Husker da at jeg selv, også som halvstor pige på 10-12 år, fast rykkede ind til min mor, når min far var på forretningsrejse 🙂

  2. farmor 5. juli 2010 at 15:28 - Reply

    Hej!

    I gamle dage – min barndom – var det helt almindeligt, at børn og forældre delte soveværelse og evt. dobbeltseng…simpelthen grundet pladsmangel…
    Mine børn er i dag i 30-erne, og kom ind i dobbeltsengen hver nat i mange år…
    I teenageårene var det ikke hver nat, men endnu da de var store teenagere (17-18-19 år), kunne de f.eks. ved sygdom have brug for den tryghed “co-sleeping” gav.
    Jeg har aldrig tænkt på det som noget “særligt”. Hverken i betydningen “forkert” eller i betydningen “særlig godt”.
    For mig var det et spørgsmål om, at børnene sov trygt og godt, og at jeg også fik nattesøvn.
    Og det var før der var nogen, det skrev en fin “afhandling” om, at der er noget som hedder “co-sleeping”…og at det er en god idé… :-))

    Farmor

  3. Rikke 20. januar 2010 at 10:41 - Reply

    Vi co-sleeper også hjemme hos os. Først betød det, at jeg gjorde det med vores søn, Eddy, og så lå faderen på en madras på stuegulvet. DET var selvsagt ikke en optimal løsning, så gode dyr var rådne!

    Efter at have tygget lidt på den – og erkende, at madrasser på gulvet ikke var den bedste løsning heller, fordi de ville kunne glide fra hinanden, hvilket helt sikkert ville betyde, at Eddy ville ramme soveværelsesgulvet en nat, hvor han ikke skulle, så kom jeg i tanke om at tage benene af dobbeltsengen og sætte en 3. seng (en gammel gæstesang) op ved siden af. Så nu har vi en trippelseng i soveværelset og Eddy har sin egen madras helt op af min til den ene side og væggen til den anden.

    DET har fungeret genialt for os. Eddy sover bedre – han er klart meget tryg. Faderen har fået sin gode seng tilbage (ganske vist uden ben) og det er mig, der ligger i smørhullet mellem mine 2 gutter!

    🙂 Rikke

  4. Mette H 18. januar 2010 at 23:35 - Reply

    Hvor SKØNT at finde og følge denne debat. Jeg har 2 drenge. En på 4 år og en på 9 mdr. Har altid følt det mest naturligt at co-sleepe. For det meste bliver d en store dog puttet i egen seng siden den nye kom, pga amning, larm og …pladsmangel i sengen. Han er OK med det, men vil helst sove i vores seng. Ingen tvivl om at nætterne er mere rolige for alle hvis vi sover sammen. Men som mange også skriver, så er der mange som har meninger om co-sleeping. Og de fleste er imod. Jeg er netop blevet overbevist om det modsatte. Kender i det..man tænker at DET er da bare det rigtige!..- for os. Har netop spurgt manden i huset, som heldigvis er enig 🙂 SÅ ud at købe en ekstra boxmadras.
    Har netop målt at den liige kan være i soveværelset. God aften derude!

  5. Kristina 17. januar 2010 at 22:35 - Reply

    @Maria LP – TAK igen 🙂

  6. Jane Dyrhave 14. januar 2010 at 11:48 - Reply

    Hej allesammen:)

    Det er en ren fornøjelse at læse at indslagene….hold da op – jeg har grint, rynket bryn, himlet med øjnene og fnist til den store guldmedalje!! Pragtfuldt at én artikel kan sætte en diskussion igang. Hjemme hos os er der 2 unger med stor aldersforskel – en på 10 år og så en lille ny på 3 mdr…..den store sov nærmest fra dag et i voes seng – ren hygge og der blev han så mere eller mindre liggende til han var 7-8 år, så gad han altså ikke det pjat mere…..undtaget når der er mareridt, sygdom og lign. Lille K sover i sin miniseng lige ved siden af vores seng og han sover rigtig godt. Han kommer over i vores seng når han efter natflasken muller for meget rundt og grynter så mor her ikke kan falde i søvn:)Heldigvis er både min mand og jeg enige om at børn i sengen er ok – selvom vi de år, hvor den store ikke sov hos os, nød pladsen:) Vi har hørt meget “kritik” af vores valg fra (nogle)venner og bekendte – men som vi herhjemme er enige om: “Så er det VORES seng og VORES valg” Jeg glæder mig til flere år med den lille i sengen…..hvis han vil:)

  7. Lene Kruse 14. januar 2010 at 07:44 - Reply

    @ Leise. Vi havde ingen vugge til vores pige. I starten sov hun i sin lift, som stod på vores MEGET brede sengeramme (så kunne hun jo hurtigt komme over i vores). Den kan jo også bruges til middagsluren – både inde og ude…

  8. Maria LP 13. januar 2010 at 21:09 - Reply

    Helt ok… Jeg er så vant til at tage diskussionen, at man hurtigt ryger op i det røde felt… 🙂

    @Kristina – har du prøvet at kontakte en ammerådgiver fra Forældre & Fødsel? Det er gratis, og hun kan give dig masse af gode råd om ammestop. http://www.fogf.dk/Ammeraadgivningen/index.php

  9. Lærke 13. januar 2010 at 17:44 - Reply

    Kære Maria

    Det er bestemt ikke min hensigt at skyde nogen noget i skoene – alle skal da gøre som det passer dem bedst. Og man vil jo altid forsvare sit eget valg 😉 Jeg bliver på ingen måde provokeret (som konventionel, som du kalder os), dertil skal jeg rammes på et ømt punkt….

    Jeg mener bare den slags diskussioner er ‘sjove’ – på samme måde som ‘amme for enhver pris’, er kejsersnit en ‘rigtig’ fødsel osv.

  10. Kristina 13. januar 2010 at 15:09 - Reply

    @Anna – Rigtig godt at høre 🙂
    Det er nøjagtigt den måde jeg også helst selv vil stoppe, så det er dejligt at høre at det godt kan lade sig gøre samtidig med co sleeping 😉

  11. Kristina 13. januar 2010 at 15:05 - Reply

    @Maria LP – kunne ikke være mere ENIG! 🙂

  12. Leise 13. januar 2010 at 14:56 - Reply

    Hej Anette

    Tak for artikel, som landede på et tørt sted. Jeg har termin d. 2/6 og vi er så småt begyndt at overveje hvordan vi får plads i vores 2-værelses sammen med en hund. Vi har overvejet alt fra slynge i loftet, til udtræk under sengen eller til en større hundekurv ; ).

    Det var faktisk ikke faldet mig ind, at vi måske bare kan nøjes med vores meget store seng til hele holdet (minus hund, der på trods af en vis seperations-angst overfor moren, har acceptere at sove i sin kurv i stuen).

    Men hvad så når barnet skal sove i løbet af dagen? Kommer vi ikke uden om en seng af en eller anden slags? Tips modtages med kys-hånd

  13. Christine 13. januar 2010 at 14:40 - Reply

    Jeg synes at det er så god inspiration og udfordring, at vi har forskellighed og bredde!
    Når jeg gerne deler erfaringer og fremhæver alt det skønne ved at sove sammen, så henviser jeg samtidig til de anbefalinger, som findes (ligesom man følger sikkerhedsanbefalinger, når man vælger at børnene sover i egen seng). Anbefalingerne er bla at børnene har deres egne dyner, at man sørger for et godt sovemiljø med frisk luft, ingen røg i hjemmet, ingen overvægt, visse typer medicin skal undgås, ingen alkohol/stof-påvirkede forældre osv. Mon ikke mange af de anbefalinger bare generelt er gode? 🙂 Udover anbefalinger specifikt for co-sleeping, så læs også anbefalingerne fra SST. SST holder sig orienteret med de nyeste undersøgelser og træffer beslutninger om anbefalinger på den baggrund:
    Læg altid dit spædbarn til at sove på ryggen
    Ryg ikke under graviditeten – og udsæt ikke dit barn for tobaksrøg efter fødslen.
    Undgå at dit spædbarn får det for varmt, når det sover.

    Når anbefalingerne er nævnt, så synes jeg grundlæggende at vi selvfølgelig selv tager vores ansvar. Når vi bliver forældre, så står vi jo i en situation, hvor vi i højere grad end før må træffe valg for egen familie. Så mærk selv efter i maven og familien, find selv informationerne og hav det godt med de valg, du træffer.
    Læser man undersøgelser eller artikler som min, så vær kritisk. Når det handler om forskning i søvn og sikkerhed, så kig på hvor gammel undersøgelsen er, vær bla. opmærksom på om forskningen fokuserer på pludselig spædbarnsdød eller specifikt på vuggedød. Tages der i undersøgelsen højde for om sikkerhedsanbefalingerne er fulgt osv.

    Vi vil uden tvivl alle sammen det allerbedste for de dejlige små. HEP for det!

  14. Anna 13. januar 2010 at 13:15 - Reply

    Fra min datter var 6mdr. har vi insisteret på at hun skulle falde i søvn i egen seng (ved siden af dobbeltsengen), og fra midt nat har hun insisteret på at komme op, hvilket hun har lov til. Jeg synes det er enormt hyggeligt at putte men har af og til en skulder der sidder fast ved øret, efter en hel nat i samme stilling. Min kæreste ønsker sig lidt mere plads i sengen, og finder af og til gæstesengen, hvis lillepigen har problemer med at sove. Samlet set får alle mere søvn og roligere nætter når hun putter hos os. Jeg tror vi skal spare sammen til en større seng når vi “får bestilt” en lillebror!

    Min datter er nu 14mdr, og mælkebaren har for første gang været lukket i et døgns tid. Ammestop er altså helt nyt, men for os har det været hjulpet på vej af “samsovning”.
    Hen over jul har vi alle 3 været syge og har sovet sammen på alle tider af døgnet, og lillepigen har fået mælk når hun havde lyst, hvilket blev sjældnere og mindre regelmæssigt.
    Før kunne hun blive ganske hysterisk, hvis jeg forsøgte at nægte bryst om natten, indtil hun var fuldstændigt vågen og vi måtte i køkkenet og finde et hurtigt måltid før natteroen kunne genetableres.
    Efter nytår kunne hun falde til ro med en sut og ved at mærke min bare hud. Jeg sover med t-shirt for at undgå for let adgang, men har lagt mærke til at det er vigtigt for hende at mærke min hud, så hun kæler mit maveskind og vil gerne mærke min bare arm i ansigtet. Af og til får hun endda fat i en brystvorte, og nulrer løs – men helt uden den tidligere “patte-panik”.
    Jeg har været hypersensitiv overfor andres mening om ammestop, men det er gået helt af sig selv ved at hun har mistet interessen, og det var lige sådan jeg ønskede mig det. For os har været helt uproblematisk at putte sammen under nedtrapning, og jeg tror bestemt at den tætte kropskontakt har være med til at vi kunne stoppe helt.

  15. Lene Kruse 13. januar 2010 at 13:11 - Reply

    Jeg læste engang, at trygge børn er glade børn. Og hvis vores pige græder om natten, eller bare har behov for far og mor, så skal hun være velkommen.
    Og som flere skriver, så vænner man sig til mange ting. At blive sparket på næsen eller blive ramt af hovedet på en sovende pige, er jo noget man sover fra…;o) Om end jeg brat vågnede da jeg lå med en ble-numse i hovedet – og tøsen slår en prut…

  16. Maria LP 13. januar 2010 at 12:50 - Reply

    Jeg orker egentlig ikke at tage diskussionen videre, men jeg synes alligevel at jeg må pippe op igen… 🙂
    Jeg kan godt forstå, når “konventionelle” forældre bliver provokeret af, at nogen mener, at de burde gøre tingene anderledes.
    Jeg bliver også provokeret, når nogen mener, at jeg burde praktisere “Go’nat og sov godt-metoden” i stedet for at sidde 40 min hver aften ved min mindstes putning. Anyway – det er en anden diskussion.

    Jeg håber bare, at de af jer, der føler jer provokeret, i stedet for vil lade jer inspirere… Det kan jo rent faktisk være sandt, det som Christine fortælle om… 🙂 Jeg er overbevist om, at enhver forældre vil gøre det bedste for sit barn.

    Men JEG bliver provokeret af, når jeg får skudt i skoene, at jeg samsover, fordi jeg ikke kan “adskille” mit barn fra forældrenes intimsfære…. Hvor i alverdens navn kommer det fra? Jeg sover sammen med min kæreste – fordi jeg ikke vil være alene om natten. Tror I virkelig at det lille barn selvvalgt ønsker at være alene om natten? Fremover så kan hvert familiemedlem jo så få sin egen seng og værelse… Nøj hvor hyggeligt…. 🙁

    (Og ja, slynger, babymos og økoliv – OG 8-16, RØDVIN og barnevogn! – vi er jo hele mennesker for pokker)

  17. lone schramm 13. januar 2010 at 08:42 - Reply

    Jeg har også altid ment at børnene ikke skulle sove i vores seng… men … og med nr. 1 gik det ok (sådan lidt on/off ved sygdom, mareridt etc.) Og starte forfra med “godnat og sov godt” metoder etc. Siden nr. 2 har de begge sovet i vores seng. Det giver dem en stor tryghed og vi har heldigvis et stort soveværelse, med 3 brede boksmadrasser ved siden af hinanden. Det giver vores børn utrolig meget især ,når der er ændringer i hverdagen.

    Også har vi også lige en ekstra seng stående, som manden eller jeg kan hoppe over i, når børnene af eller anden grund skal ligge på tværs i sengen.

    Men.. jeg kunne nu godt tænke mig sengen alene (eller sammen med min mand 🙂 ) -.. snart.

    Men som en af pædagoger i BH sagde: “der er ingen børn, der gider sover hos deres forældre til de bliver konfirmeret ” … puha “another 9 year to go”

    Men som du selv siger. Hver familie må gøre, hvad de synes er bedst.

  18. TrineB 12. januar 2010 at 23:14 - Reply

    Gode vaner og dårlige vaner – det er vel noget vi selv definerer. Ofte støder jeg på mødre, som egentlig har det fint med at sove med deres babyer, men oplever det problematisk fordi sundhedsplejersken, svigermor, manden eller familielægen har defineret det som en ‘dårlig vane’.

    – Heldigvis er vaner, både de gode og de dårlige, jo til at slippe af med, men det kræver jo altså at man tager tyren ved hornene ;o)

    • BabyBusiness 12. januar 2010 at 23:26 - Reply

      Av ja, den holder jo ikke. Det er op til den enkelte at definere, hvad der er en god eller dårlig vane. Ikke alle mulige andre. Og som kommentarerne afslører er der jo rigtig mange, som nyder at sove tæt med baby/større børn. Dårlig vane for én kan nemt være nydelse for en anden! Herhjemme er det min oplevelse, at børn i sengen er (blevet) en dårlig vane. Og er dårlige vaner ikke altid lidt svære at slippe af med? 😉

      Jeg kan kun gentage, at enhver skal stole på sin egen intuition. Sin egen lyst, eget behov og dømmekraft. You all rock! 🙂

  19. Trine 12. januar 2010 at 22:19 - Reply

    Til Marie:

    Jeg har læst anbefalingerne igennem og undrer mig over, hvad du mener. Jeg læser jo bl.a. at:

    “Nogle undersøgelser peger på en lidt øget risiko for vuggedød, når spædbørn sover i samme seng som forældrene, især hvis forældrene er rygere. Hos ikke-rygere er risikoen mindre eller ikke tilstede og ses kun i barnets første tre til fire levemåneder.” (side 13)

    og

    “Sundhedsstyrelsen vurderer ikke, at der er tilstrækkelig evidens for generelt at fraråde forældre at sove sammen med deres spædbørn.” (Side 14)

    Det synes jeg ikke er skræmmende læsning ;o)

    En af undersøgelserne, som der linkes til i et af de øverste indlæg viser tilsyneladende en forøget risiko på 8% for vuggedøs ved samsovning. I de danske anbefalinger omkring vuggedød kan man læse, at forekomsten af vuggedød ligger på omkring 0,3 pr. tusinde fødte barn, altså 0,3 promille. En øget risiko på 8% svarer til en rate på 0,324 promille, altså stadig under 4 børn pr. 10.000 fødte. Den risiko er jeg villig til at løbe ;o)

  20. Cecilie 12. januar 2010 at 22:13 - Reply

    Lige en kommentar ang. co-sleeping. I den artikel du refererer til står der, at co-sleeping nedsætter risikoen for vuggedød. I bedste fald er det en påstand uden beviser i værste fald er det direkte forkert. Der skelnes i den sammenhæng mellem det der kaldes in-bedding og in-rooming.

    In-bedding vurderes af amerikanske eksperter faktisk til at kunne øge risikoen for vuggedød, også en dansk læge var fremme for et års tid siden og fraråde in-bedding da obduktioner af vuggedøde børn hvert år viste at et par børn var døde på den konto. In-rooming derimod menes at kunne reducere risikoen for vuggedød fordi babyen kan høre forældrenes åndedræt osv.

    I artiklen står i øvrigt også at amning reducerer risikoen for vuggedød, heller ikke dette er sandt, men da vuggedød oftest forekommer hos de socialt dårligst stillede og det ofte er den gruppe der ikke ammer som anbefalet af SST (Sundhedsstyrelsen) tror mange fejlagtigt, at der er en sammenhæng mellem manglende amning og vuggedød, men en direkte sammenhæng er altså aldrig bevist. SST er også gået over til at anbefale in-rooming og ikke in-bedding det første leveår. Jeg synes måske man skulle gøre opmærksom på at artiklens påstande ang. co-sleeping og amning ikke er i overensstemmelse med de officielle betragtninger på områderne, bare for god ordens skyld!

    Når det så er sagt så synes jeg, at in-bedding eller co-sleeping er dejligt og jeg har selv sovet i mine forældres seng fra midt nat helt indtil jeg var ca. 10 år, da jeg ikke gad mere stoppede min bror der er 4 år yngre også, men i 6 år har vi altså sovet alle 4 i samme seng fra ca. 2 om natten og jeg håber da også at min egen datter engang vil synes at det er en hyggelig vane:-) Men indtil videre sover hun i sin tremmeseng lige ved siden af vores seng, så kan jeg nemt tage hende op når hun skal ammes. 🙂

  21. Trine 12. januar 2010 at 22:07 - Reply

    Hilsen fra en ufrivillig co-sleeper

    Mine børn har altid selv faldet i søvn i deres egen seng eller lift. Mindstepigen på 1 år, har yndet at kommet over i løbet af natten v. 5 tiden og sove resten af tiden i sengen, og storesøster på 4 har kommet dumpende henad 6 tiden. Det har været hyggeligt at gasse de sidste timer med tøserne, og ingen problem i det. Men i løbet af det sidste halve år, har denne statistik vendt sig til det negative.

    Lillesøster kommer over i sengen kl. 2, storesøster ved en 4 tiden, og så er storebror på 7 også begyndt at komme. Verden er for ham pludselig blevet stor, og han er begyndt at drømme og vågner derfor og kommer op i sengen til os.

    Men 5 mand i en seng, det er bare for meget! Vi voksne sover dårligt, bliver vækket flere gange, og jeg får nu og da hold i nakken pga. mærkelige sovepositioner. Det er også synd for børnene, for der er ikke særlig megen plads, så enten ligger en i fodenden, eller også bliver en sovende flyttet over i sin egen seng. Hvis de bare kunne skiftes til at komme over i sengen, så vil også mor og far få en god nats søvn!

    Kender til flere, der har investeret i ekstra seng/senge i soveværelset, så der er plads til hele familien, det var mon en løsning. Vi har dog investeret i en køjeseng til storebror i sidste uge, så storesøster flytter ind her og sover om natten, så nu er de cosleepers, og faktisk har natteroderiet været begrænset siden da, måske er der lys forenden af tunnelen!

    • BabyBusiness 12. januar 2010 at 22:24 - Reply

      @Trine (ufrivillig cosleeper) – min erfaring er også, at det lynhurtigt tager overhånd, og at børnene så kommer ind i soveværelset tidligere og tidligere. Jeg er i hvert fald blevet fanget i “spindet” og er også havnet som ufrivillig co-sleeper. Men var/er da også i tvivl om, hvorvidt mit yngste barn have et andet tryghedsbehov om natten end ældste – som aldrig kom ind om natten. Før lillesøster altså startede “trenden”!

      Kan de børn dog bare “programmeres” til at komme den sidste times tid inden vi står op! 😉 Det ville ikke være et problem. Kun superhyggeligt!

      @Lærke – ja, det er nok langt hen ad vejen en “religion” eller sagt lidt blødere “et holdningsspørgsmål”. Personligt har jeg/vi været lidt for nemme at snøre, lidt for dovne til at håndhæve de gode vaner, og nu må vi så ligge, som vi har redt! Indtil vi tager tyren ved hornene, og får indført, de hos os, gode sovevaner med hvert individ (hvoraf ingen er spæde) i egen seng! 🙂

  22. Kristina 12. januar 2010 at 21:59 - Reply

    Co-sleeping er skønt og er blevet praktiseret herhjemme.

    Men hvad søren gør man når den lille på 10 måneder snart skal til at afvænnes amningen, og han ligger lige ved siden af mælke buffet´en hele natten??
    Nogle gode råd??!

    • BabyBusiness 12. januar 2010 at 22:11 - Reply

      Desværre Kristina. Jeg personligt er ikke til megen hjælp her. Mine børn sov i egen seng, da de blev ammet – de er først i en højere alder begyndt at liste ind i soveværelset!

      Absolut en relevant udfordring. Håber du får nogle gode tips fra de øvrige læsere vedr. ammestop! 🙂

  23. Gitte 12. januar 2010 at 21:12 - Reply

    Vil lige tilføje, at effekten af samsovning på vuggedød forudsætter, at moren er normalvægtig ikke-ryger, samt at moren ligger mellem babyen og faren, samt at moren ikke er påvirket af medicin eller alkohol. En tung dyne kan desuden være farlig.

  24. Gitte 12. januar 2010 at 21:09 - Reply

    Også jeg var af den opfattelse, at børn ikke hører til i forældrenes seng. Men jeg har til dels ændret opfattelse – ihvertfald sover vores søn med hos os. På den måde kan vi forlænge hans nattesøvn med et par timer ekstra i weekenden .. og det er da meget rart at kunne sove til klokken 9 eller 10, fordi den lille pode føler sig tryg, favnet og ekstra søvnig ved at ligge hos os.

    Jeg har i øvrigt læst, at samsovning i sengen hos moren eller tæt ved mores seng forhindrer vuggedød, idet babyens og morens vejrtrækning samordnes; babys vejrtrækning holdes simpelthen i gang af morens vejrtrækning.

    Ydermere samordnes babyens og morens søvnrytme, således at det ikke føles så hårdt for moren at skulle op, når baby vågner – den effekt går man glip af, når babyen flytter i eget værelse. Det har jeg mærket på min egen krop: Jeg er væsentlig længere væk rent søvnmæssigt og langt mere baldret, når min søn kalder fra sit eget værelse end da han sov ved siden af min seng.

    Så der er for og imod. Jeg mener dog, at børn med tiden skal ud af ægtesengen. Til særlige lejligheder er de velkomne – mareridt, weekends, sygdom, hygge osv.

  25. Karina 12. januar 2010 at 21:05 - Reply

    I vores familie sover vi bedst hver for sig og jeg tilslutter mig Rikke, at det ikke behøver gå ud over nærvær og kropslighed. Den kan sagtens være tilstede alligevel. Jeg har ammet begge mine piger og ammer den yngste endnu. Hun ligger i vuggen lige ved siden af mig og jeg kan nemt tage hende op til mig i sengen, når hun er sulten og hun sover straks videre, når hun kommer ned til sig selv igen. Desuden bruger jeg hver dag en vikle, hvor hun sidder på maven af mig og mærker mit hjerte og får masser af kropskontakt. (Jeg har aldrig før hørt at samsovning skulle give bedre amning?? Det handler vist om andre aspekter…)

    Vores ældste sov i soveværelset (i sin egen seng)til hun var 3 år. Da hun sov kom ind til sig selv, havde hun en periode, hvor hun kom ind til os om natten. Da havde vi en madras, så hun kunne ligge på gulvet ved siden af vores seng. Det var fint for hende og vi sov alle resten af natten uden at forstyrres.

    Der er helt sikkert forskel på børn – og voksne 🙂

  26. mette Henningsen 12. januar 2010 at 20:08 - Reply

    jeg syntes det kan være rigtig hyggeligt m børn i smørhullet, men det er bare ikke optimalt for ens egen nattesøvn. ihvertfald ikke en som mig der vågner bare de vipper med en tå 🙂 derudover syntes jeg det vigtigste er at hvis barnet vågner og har brug for trygheden ved at komme ind i smørhullet, at de får lov til det. Jeg havde selv mange mareridt som barn, og husker at det eneste der hjalp var at komme ind og putte v mor og far 🙂 mvh Mette

  27. Marie 12. januar 2010 at 20:07 - Reply

    Jeg finder det meget meget uheldigt at Co-sleeping her fremstilles som om det mindsker risikoen for vuggedød. Sandheden er, at studier viser at risikoen for vuggedød ØGES ved at lade sit spædbarn sove i samme seng som forældrene. Især hvis forældrene ryger eller er alkohol- eller medicinpåvirkede.

    Jeg er uddannet læge og har haft undervisning om SIDS (Sudden Infant Death Syndrome = Vuggedød) hos retsmedicinerne på Rigshospitalet. De frarådede på det kraftigste Co-sleeping – og det er jo dem der undersøger alle børn der dør uventet, så de ved hvad de taler om.

    Man kan læse mere her: http://www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Boernesundhed/Vuggedoed/Vuggedoed_2udg.ashx

    Når barnet bliver lidt ældre er der selvfølgelig ingen problemer med Co-sleeping – udover måske lidt forstyrret nattesøvn 🙂

  28. Lærke 12. januar 2010 at 18:17 - Reply

    Jeg kunne bestemt ikke tænke mig at have barnet til at sove i soveværelset og slet ikke i vores seng – og jeg har også ammet længe. Heldigvis har vores datter været enig og altid sovet godt og igennem fra hun var ca. 5 mdr.

    Er der ikke lidt ‘religion’ i det her…. som med slynger, hjemmelavet babymos osv osv 😀 Kan ikke lade være at trække på smilebåndet over de NATURLIGE årsager til fænomenet – som jeg i øvrigt også synes er et sjovt ord… lidt søgt for forældre, der ikke kan finde ud af at få ungerne ud af far og mor’s intimsfære…

    Griner…. uha, nu får jeg nok nogen over nakken!

  29. Rikke 12. januar 2010 at 16:22 - Reply

    Nu ammede jeg også mit barn til han var 1 år – uden at være samsovende – og det var altså ikke et problem. Han lå i sin egen seng lige ved siden af – jeg skulle bare række hænderne ned og tage ham op. Ingen lys eller noget som skal tændes. Han spiste, mor småsov og han blev lagt tilbage i sin egen seng og sov fluks videre. Så at det skulle være nemmere som ammende at samsove …. det tror jeg nu ikke som sådan. For mig var det tværtimod bedre, for så kunne jeg sove uden at frygte jeg er i søvne kom til at mase det skønne lille væsen ved siden af mig.

    Han sov i vores soveværelse til han var 10 måneder. Derefter rykkede vi ham ind. Spændte på hvor meget ballade det ville skabe at skulle sove et nyt sted i andre omgivelser uden at kunne høre mor og fars åndedrag. Han sagde ikke en lyd. Snorksov fra dag 1. Han er i værelset lige ved siden af vores og vi kan høre hvis han hoster, klynker eller bare sparker til tremmerne i sengen.

    Der er formentlig forskel på børn, men det er i hvert fald ikke min opfattelse af min søn på noget tidspunkt har været utryg ved at sove alene – hverken i sin egen seng eller på sit værelse. Vi kommer så snart han græder og ved at vi er der.

    • BabyBusiness 12. januar 2010 at 16:33 - Reply

      He, he – yes de er søde de indsatte billeder. Var vanskeligt for mig at finde nogle, som ikke var! Men inden vi svømmer helt hen, så tænker jeg bestemt, at der vil kunne tages uskønne billeder i vores soveværelse. Eksempelvis når en storforkølet Andrea snorker, snotter, pruster og savler LIGE i mit ansigt! Ikke just charmerende. Og kun tåleligt, fordi hun er mit afkom! Hun søger altid at ligge så tæt som muligt.

      Der har også være øjeblikke, hvor min bedre halvdel og jeg ikke har orket at blive “blæst i ansigtet”, så vi lægger os med hovederne i fodenden af sengen – imens børnene vender modsat og ligger med hovederne i den anden ende! Jo, jo – det må så underholdende ud. Og være meget, meget uforståeligt for andre, der ikke har samme “udfordringer” i soveværelset…

  30. Anette 12. januar 2010 at 15:13 - Reply

    Hvor hyggeligt med disse billeder fra samsovende familiier..
    Altså, angående samsovning, så er det jo et spørgsmål om hvem man er som forældre, og hvad man har opfattet som muligheder at vælge mellem når man får barn, hvem man lytter til og hvilke holdninger de har, og hvad man ellers selv er til…
    I den mødregruppe jeg er i nu, praktiserer 4 ud af 6 samsovning som det naturligste i verden. Os fire familier der samsover, er også ammende.
    Ud af de to forældrepar der ikke samsover, er det ene par adoptivforældre til barnet, og barnet har altid fået flaske og har sovet godt om natten fra spæd. Er hun dog syg, kommer hun ind i deres dobbeltseng og sover der. Moderen og faderen skiftes til at stå op om natten når hun er vågen eller sulten.
    Det andet forældrepar der ikke samsover, har også et flaskebarn, og moderen har det psykisk ikke godt med at vågne om natten eller at kunne falde i søvn med barnet i soveværelset, derfor er det deres rette løsning at vænne barnet fra lille af til at sove for sig. Altså inge bratte miljø- eller omstændighedsskift siden spæd tilvænning.

    Jeg synes og tror det er optimalt for børn at samsove, især hvis man er ammebarn. Og især for ammende mødre der fint ammer liggende.
    Jeg synes også det er skønt som mor at putte med sit barn, jeg kan ikke overskue andet som ammende mor, tænk hvis jeg skulle vågne helt op og trøste barn eller side i lys og amme osv. pyha.
    Jeg respekterer dog at andre kan have grunde til at vælge anderledes, og det er så deres optimale løsning.

    Mine store børn kommer nogen gange og vil sove med i den store seng, og det er iorden, den er stor nok.
    For det meste vil de dog puttes i deres egne “storebørnssenge” på deres værelser, og sover igennem der.
    De har også samsovet fra spæd, men ved ca. 3-4 års alderen har de selv valgt, og mere og mere, at ville sove i deres nye storebarnsseng på værelset, med døren stående åben til fællesrum og ind til soveværelset, så vi kan høre hinanden og de kan kalde hvis der er noget.
    Denne tryghed gør også at vi ikke behøver lys tændt om natten, de er trygge nok ved mørket og ved at kalde på os hvis der er noget. Rolig nattesøvn.
    Mine to ældste er idag 5 og 9 år.

    Jeg ved man oftest anbefaler ammende kvinder på barselsgangene at sove med deres barn i sengen, så det er bare at fortsætte med dette når man kommer hjem. Det fremmer også en vellykket amning, og et trygt barn med en god døgnrytme.
    Der kan siges meget meget mere om denne start på en babys liv udenfor livmoderen, fortsat hud og kropskontakt, og moderens duft og stemme, trygheden fortsætter bare…

    Kærlige tanker herfra
    Anette, på Fyn.

  31. Claus 12. januar 2010 at 15:08 - Reply

    Meget interessant og nyttig artikel. Hjemme hos os har vi ikke altid praktiseret det. I starten syntes jeg det var noget pjat – vi har en pige på 4 og en dreng på 1 – men nu er jeg ikke så sikker mere.
    For det er altså hyggeligt må jeg indrømme. Min kæreste og jeg har aftalt med den store, at vi kun laver co-sleeping når det er week-end. Når uret så ringer er vi altid fire i sengen alligevel.

    Nu fik læst artiklen og har besluttet mig for co-sleeping når de vil – jeg ved min dejlige kæreste bliver glad. Og når Nikoline (min pige) kommer i aften og spørger om hun må putte i vores seng, ved jeg godt hvad svaret bliver 🙂

  32. Ann Laursen 12. januar 2010 at 13:52 - Reply

    En helt vidunderlig aften.

    De to små er i bad og den store på snart 6 har lagt sig i den store seng. Hun ligger og læser og af og til flyver en bemærkning ud på badeværelset.
    De små kommer op, bliver tørret og den mindste suser ind til den store. Hun finder sin sut og giraf og lægger sig med hovedet på puden og kigger ivrigt med i bogen. Jeg kommer ind med den mellemste på armen, kaster ham ned i dynerne og følger selv efter. Vi synger en sang “hallelujah”, det var den mindste der insisterede, herefter kommer bøgerne frem. Jeg kigger i en zoo bog og finder aben med den røde kasket. Der bliver gabt lidt i krogene og jeg slukker lyset.
    Et stort spørgsmål kommer frem “findes tandfeen virkeligt?” lidt efter er der stille, helt stille og jeg lister ud.
    Et par timer senere kommer jeg tilbage, de to mindste ligger i arm, den ældste har ikke rørt sig. Jeg ligger mig på den tomme plads og smiler og falder i søvn

  33. BabyBusiness 12. januar 2010 at 13:22 - Reply

    Lidt mere af sammen skuffe. En artikel fra Bolius, der hedder “Hvor skal børnene sove?”:

    http://www.bolius.dk/nyheder/artikel/hvor-skal-boernene-sove/

  34. Maria LP 12. januar 2010 at 13:08 - Reply

    Dejlig artikel!
    Jeg ville slet ikke kunne forestille mig at sove på anden måde, end at sove sammen med min nyfødte….
    Vi har samsovet med begge piger, den store flyttede ud af soveværelset på sin 4. års fødselsdag og den mindste på 14 måneder, sover klods op af vores seng, dog nu i seng egen tremmeseng.
    Jeg har aldrig helt kunne fange ideen i at skulle løbe til og fra et barneværelse kl. 12, 2, 4 og 6 mens barnet er lille “for at få ro i soveværelset”… Det ville i hvert fald tappe mig endnu mere for energi at have en lille varm krop at putte med…

    Som en klog kone sagde en gang – “mennesket er det eneste pattedyr der sparker sine unger ud af reden, når de skal sove”….

    – og til det med sexlivet – det bliver da kun sjovere af, ikke altid at skulle foregå under dynen! 😉

    Sov godt… SAMMEN! 😉

  35. Christine 12. januar 2010 at 12:18 - Reply

    Hej Rikke

    Tak for at nævne det!
    Det er virkelig vigtigt at være opmærksom på at der også er risici ved at sove sammen – ligesom der er det ved at sove adskilt. Derfor er det rigtig vigtigt at følge anbefalingerne ved samsovning – ligsom man følger bestemte anbefalinger, når ens barn sover alene.

    Og så tilslutter jeg mig, hvad Anette skriver, at vores allervigtigste opgave med et lille barn, det er at mærke hvad der er ens barns behov og så tilgodese de behov. Og så selvfølgelig i fællesskab finde ud af hvad der samlet set giver ens familie gode vilkår.

    kh Christine

  36. Rikke 12. januar 2010 at 10:43 - Reply

    PS: læste for nyligt en artikel hvor samsovning siges at øge risikoen for vuggedød – i hvert fald de første måneder.

    http://jp.dk/indland/article210569.ece

    Mon ikke man kan finde argumenter både for og i mod og man skal gøre det man selv synes er rigtigt og som passer til ens eget liv. Uanset hvad andre så siger og mener?

    • BabyBusiness 12. januar 2010 at 10:46 - Reply

      Super link Rikke! TAK! For jo, jeg tænkte også, at jeg lige ville lave en note om, at der både findes forskere, som siger, at det sikrer babys liv og forskere, som siger, at det er direkte livsfarligt. Så INGEN her skal gå i panik!

      Alle mødre skal altid gøre, hvad de føler er mest rigtigt i deres unikke situation. Det som giver den bedste mavefornemmelse (eller den mest rolige nat…!).

  37. Rikke 12. januar 2010 at 10:37 - Reply

    Co-sleeping ville ikke virke hjemme ved os. Måske fordi vi fra start konsekvent har lagt vores søn i sin egen seng. Sov dog i vores soveværelse til han var 10 mdr. Men i hvert fald har det betydet at han nu anser det at komme i dobbeltsengen som oplæg til leg – så skal der hygges, bøvles, kravles, hoppes etc. Han kan simpelthen ikke falde til ro derinde. Kun hvis han er syg, vil han ligge og sove inde ved os. Og der er det jo mægtigt praktisk. Og ville han sove inde ved os ville vi have været fristet i de periode hvor han bare vågner tusind gange.

    Men de periode går jo over lige så pludselig som de kommer. Og i hverdagen ville det bare ikke være kilden til rolig søvn for nogen af os. Emil BØVLER rundt i søvne. Men jeg vågner altså når han får sat sig op og bare vælter og knalder hovedet ind i mig – eller bare sparker mig lige i næsen. Men måske alle vænner sig til at ligge mere roligt efter et stykke tid????

    Jeg synes jo det er enormt hyggeligt at vågne op og så ligger han der. Derfor vil vi gerne nogen gangen at han sover sammen med os – men det lykkedes sjældent. Sidst endte det med at han trillede ud af sengen i fodenden og grædende forlangte at komme ind i sin egen seng.

    Så vi nøjes med at hente ham ind når han glad råber “mor, far OP OP” fra sin egen seng og straks vil ind og lege ved os.

  38. Mettelicious 12. januar 2010 at 09:28 - Reply

    Bare det at sove om natten er et problem i vores familie for tiden!! vi har 2 piger på 5 og 1 år, og den lille er desværre de sidste 14 dage begyndt at komme ind i en rytme hvor hun vågner hver time:o( Jeg syntes vi har prøvet alt og udelukket alt og kan ikke finde årsagen!! det er nu ved at være lidt op af bakke!! nogen gode råd??

  39. Kristine 12. januar 2010 at 08:11 - Reply

    Jeg er netop begyndt på arbejde og det hårdeste er ikke A) at stå tidligt op B) at skulle bruge hovedet igen C) at vænne mig til kollegaerne. Nej, det hårdeste er at stå ud af sengen om morgenen og efterlade baby under dynen sammen med faren. Åh, der findes da ikke noget bedre end at putte sig med ham!

    Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det bliver når drengen er lidt større, men mon ikke han fortsat vil komme ind og putte om morgenen?

    • BabyBusiness 12. januar 2010 at 10:52 - Reply

      @Kristine. Ja øv for den da Kristine! Hvis så bare farmand også skulle ud ad døren, så var det en helt anden situation. Men man føler da virkelig, at man går glip af noget, når man forlader hjemmet – med sådan et par varme fyre liggende i sengen! 🙂

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.