Trænger du og baby til kulør i hverdagen mellem gylp og bleskift? Så er en supernem måde at klare det på de flotte, farverige, stofbleer fra Ståfble.dk
Jeg har modtaget en god historie fra Maria, som blev træt af hvide, hurtigt kedelige grå, stofbleer, som datteren Anna var storforbruger af. Hun farvede så selv bleerne i vaskemaskinen, men tænkte hurtigt større, og nu har hun åbnet netbutikken Ståfble.dk, hvor hun sælger smukt vævede stofbleer i alverdens farver. Bare ikke i hvid!

Læs Marias historie
“Da vores datter blev født, havde vi (som gode forældre?) indkøbt et stort lager af stofbleer, der hurtigt kom i brug. Og de bliver jo brugt til så meget: til gylp, som skifteunderlag, som ammeklud, til at sove med, til at hænge på barnevognen for solen osv.
Efter nogle vaske blev de hvide bleer grålige og endnu mere kedelige end de var fra start. Det gjorde jo næsten ondt, at vores toplækre baby skulle omgives med trætte og forvaskede stofbleer, så jeg fik købt farve ind, og snart var bleerne pink, lilla og grønne, og det var straks mere passende.
Til gengæld var det rimelig dyrt og rigtig besværligt at farve dem selv, men internettet bød kun på lyserøde og lyseblå stofbleer – ikke lige hvad vores modebevidste baby havde brug for.
Og så kom idéen. Jeg indviede min mand, Allan i tankerne, og så tog det fat.
Derfor ståfble med å
Vi havde en fast tro på, at der måtte være andre babyer derude, som gik og trængte til lidt kulør i hverdagen. Navnet opstod da vi overvejede hvad vores produkt og hjemmeside skulle hedde. Vi ville have, at navnet klart skulle signalere produktet og samtidig kunne fungere som logo. Det spøjse ‘å’ har en grafisk effekt, og ordet kan på den måde blive til et look, der er vores. Derfor syntes vi også, det var vigtigt at vores bleer skulle have en label på (af den slags man ikke har lyst til at klippe af), så man kan se, hvor de stammer fra, og for at børnene har noget at pille ved.
Allan tog sig af alt det tekniske – jeg af det kreative, og efter måneder med research, forhandling og søde drømme havde vi spisestuen fuld af stofbleer. Og de fede af slagsen!
Vi har ti nøje udvalgte farver, som er samlet i forskellige pakkeløsninger, men som kunderne også kan mikse som de vil. Og selv om lyserød og lyseblå formentlig aldrig kommer på vores menukort, er der masser for både pirat-prinser og Pippi-prinsesser.
Det er fedt at opleve, at der rent faktisk er modebevidste babyer derude, som har brug for stofbleer med spræl i, og hvad fremtidsdrømmene angår, håber vi en dag at kunne få noget økologi på banen og selvfølgelig masser af nye flotte farver!”
Fakta om vores stofbleer fra ståfble.dk
- Bleerne måler 70 x 70 cm
- Hele bleen er lavet af 100% vævet bomuld
- De vaskes ved max 60 grader
- Kan tørretumbles og stryges, men holder sig som andre tekstiler pænere, hvis de ikke tørretumbles
- Tekstilfarven er AZO-fri og lever op til EUs øvrige krav
De flotte stofbleer koster 20 kr. pr. stk. hos Ståfble.dk. Du får 5 stk. for 90 kr.
At få sådan en stak farverige bleer vil også være en god barselsgave!


Pyhh, jeg kan ikke lade være med at tænke på hvilken kemi de farvede stofbleer er lavet med?
Jeg ville aldrig bruge sådanne farvede stofbleer, hvis ikke det er muligt at få oplyst hvad de er farvede med. Og nej, det er ikke muligt at dræbe bakterier på 30 grader. Jeg arbejder som operationssygeplejerske og ved, at de bakteriestammer vi har i Danmark kun dør ved vask på 90 grader.
Kan disse stofbleer holde til det?
Fedt koncept, – ulempen kan være at de er farvet i asien. Så ved man jo ikke lige hvad de egentligt er farvet med.
På http://www.nusling.dk har jeg købt øko-tex farvede bleer, som er vasket to gange inden de er farvet i økotex farve i danmark.
De er top lækre
Jeg holder nu stadig på kogevask til bleer med bæ og gylp
Det må nok være en holdning som med så meget andet.
Mht. vask af stofbleer ved max 60 grader, kan man læse om vask af stofbleer her, hvor Informationscenter for Miljø & Sunhed fortæller, at man kan vaske sine stofbleer ved kun 30 grader (med passende vaskepulver) og stadig få rene bleer. Det er slet ikke nødvendigt at kogevaske bleer.
Hmm, ja de er flotte og friske at se på … men max 60 grader? Det sker med ganske få ting her i huset – men lige netop stofbleer synes jeg – med tanke på hvad de bruges til i begge ender – skal kogevaskes. Det anbefales i øvrigt også at man kogevasker jævnligt for at ‘rense’ maskinen
GENIAL idé med farvede stofbleer! Det undrer mig den dag i dag at der ikke er nogen der har satset på det koncept. Heldigvis er vores lille rod helt & aldeles vildt med stofbleer, så der bliver nok købt et par stykker i vilde farver!
Mvh. Melanie
God idé med farveforskel på klud til hoved og hale!
Jamen, her i Kbh. er der også så meget kalk i vandet, at jeg kan slå søm i med nyvaskede tørre håndklæder.
Jeg bruger nu eddike i vaskemaskinen eller (og primært) Neutrals skyllemiddel:
http://www.neutral.dk/det+vil+neutral/neutral+produkter/vask/skyllemiddel
Det blødgør tøjet, og førstnævnte skulle vist også holde på farven. Er for nærrig til at bruge tørretumbleren mere end allehøjst nødvendigt. Og helst udelukkende om vinteren… Det går næsten.
Jeg har også købt sådan noget minus kalk pulver til vask. Synes nu ikke det gør en blød forskel på tøjet, men forhåbentlig undgår vaskemaskinen så at kalke fuldstændig til!
Jeg kunne slet ikke stå for de flotte farver og lavede en bestilling med det smame som jeg har hentet idag og de er bare så flotte – Jeg nænner næsten ikke at bruge dem til babygylp og -numser
De flotte farver løser også det problem vi har haft med at kunne skelne ml. stofbleer til storesøsters putteklud og lillesøsters stofbleer til alle tænkelige formål. Jeg håber dog at de hodler sig flotte trods tumbling da jeg ikke kan holde stofbleer ud hvis de er lufttørrede – de bliver så stive i det.
JO – beklager meget. Jeg havde tastet forkert. Det er 5 stk. stofbleer for 90 kr. hos http://www.ståfble.dk
Er der ikke lavet en tryk-fejl?
Mener du ikke 5 stofbleer for 90kr? og ikke 10 stofbleer for 90kr?
Mvh Maria.
“De flotte stofbleer koster 20 kr. pr. stk. hos Ståfble.dk. Du får 10 stk. for 90 kr.”
På websiden står der altså at de koster 90kr. for kun 5??
hej, får man ikke kun 5 bleer for 90 kr og ikke 10?
Selvom husstandens forbrug af stofbleer er dalende, får jeg virkelig lyst til at investere i en stak farverige ståfbleer
Man kan undre sig over, hvorfor der ikke er nogen der fået den idé at sætte mere kulør på de kedelige bleer før. Men bedre sent end aldrig.
Håber I får succes med forretningen.