De mest populære navne i 2009


Så er Danmarks Statistik ved at få tygget sig gennem navngivningen i 2009. I hvert fald er 1. halvår af 2009 nu talt op. Og Lucas fører stadig. For 6. år i træk ligger Lucas nr. 1 over populære drengenavne. Derimod er pigernes favoritter i bevægelse. Det mest populære pigenavn i samme tidsrum var Freja.

Babypige med sin mor
En lille… Freja – tror jeg!

Navnemoden holder længe
Selv om Lucas har holdt skansen i seks år, er det første gang, at Freja når toppen. Men navnet har været en kandidat i flere år og ligget et par pladser længere ned af listen. Faktisk skifter navnemode ikke særlig hurtigt, fortæller Birgit Eggert, navneforsker på Københavns Universitet.

- Der er et par få navne, der skifter plads, men det skifter ikke voldsomt inden for en ti-årig periode. Vi ser faktisk, at når et navn kommer op på 1. Pladsen – som Freja nu er kommet – så vil det garanteret være nede på 2. eller 3. pladsen næste år, fordi folk fravælger nummer et. Så populært et navn, vil de alligevel ikke have.

De mest populære pigenavne
1. Freja
2. Emma
3. Ida
4. Lærke
5. Caroline
6. Anna
7. Laura
8. Sofie
9. Isabella
10. Sarah

De mest populære drengenavne
1. Lucas
2. Mikkel
3. Emil
4. William
5. Oliver
6. Magnus
7. Victor
8. Noah
9. Frederik
10. Mathias

Kilde: Berlingske.dk

Hvad hedder dit barn/dine børn? Top 10 navne? Del dine favoritnavne (som forhåbentlig er dine børns… eller kommende børn) med os alle.

Se også – børnenavne, hvad skal barnet hedde?

27 kommentarer

  1. He, he. Præcis! Og det er da gået minister Brian (Mikkelsen) meget godt her i livet! :-)

  2. Lærke |

    Ligesom det ALTID var Brian, Dennis og Johnny/Jimmy, da vi var børn :-D

  3. @Leif – ja, det kan der givetvis skrives en videnskabelig afhandling om.

    I samme boldgade tror jeg mange andre professioner også kan bidrage til, hvad de mest “populære” navne er. Har i hvert fald en folkeskolelære-veninde, der hårdnakket påstår, at det altid (uh – det er farligt at bruge ordene altid og aldrig!) er Sebastian, Oliver og Patrick, som sidder til skideballe på inspektørens kontor! :-)

  4. Leif |

    Min lægefrue siger at den liste ikke svarer til fordelingen på børneafdelingen.

    Lucas er næsten aldrig syg, det er Mikkel derimod.

    Der må ligge grundlag for en videnskabelig afhandling:
    “Korrelation mellem navnevalg og sygelighed hos børn.”

  5. Malene |

    Vores søn er fra 3. juli 2009, og vi kæmpede i månedsvis med at finde et passende navn. Jeg ville under ingen omstændigheder have et navn, som lå/ligger på top-40. Det gjorde det meget vanskeligt at blive enige! Kravene var, at det skulle fungere på engelsk og kun kunne staves på een måde, da vores efternavn altid skal staves. Samtidig skulle det ikke være et meget sjældent navn. Først en måned efter hans fødsel kom vi overens, og vores søn hedder nu Julius. Klog af skade er jeg allerede ved at finde mulige pige/drengenavne til en forhåbentlig snarlig nr. 2 :o )

  6. Diana |

    Jeg har termin 3 feb, så vores lille pige kan komme når som helst nu :)
    Vi har 3 navne i tankerne; Stephanie, Denise og Terese. Ingen af de navne ligger i toppen af poppen, og det synes jeg er dejligt.
    Alle børn er unikke, så det er lidt kedeligt hvis alle hedder det samme.
    Ligesom det ville være lidt kedeligt hvis alle havde den samme yndlingsfarve.

  7. Ja, der er i tonsvis af gode navne! :-)

    Ingeborg er da bare en Power-Prinsesse!

    Jeg kan også godt lide det dansk/svenske drengenavn Kalle. – Også selv om det er navnet på min venindes hund… Der kom hundene på banen igen! ;-) Vi har også haft den sødeste oldefar, som blev kaldt Kalle (døbt Karl Ejnar…). :-)

    Jeg tror, at vi skal begynde at navngive vores akvariefisk, så jeg kan få brugt alle de navne, som jeg godt kan lide! :-) De eneste, der formerer sig her i huset er vores fisk. Til gengæld er de ret flittige. Vi har lige fået masser af fiskeunger, så der er nok af både fisk og navne at tage af…! :-)

  8. Lærke |

    Egill er SKØØØØNT, Mette :-)

    Og er bestemt også tilhænger af Ingeborg (den fantastiske kvinde i Matador tænker jeg straks på) … og Pelle er da super sødt.

    Åhh ja, altid et godt emne det med navne!

  9. Anula |

    Har en søn på lidt mer end 2 år og han heder Pelle. For mig var det viktigt at det var et navn som lyder detsamme i Sverige og i Danmark, da jeg er svensker. Det var jeg som havde navnet i tankerne helt fra start. Min kæreste var ikke helt vild med det første gang jeg nævnte det, men det er han nu :-)

  10. Lene |

    Herhjemme kommer vores lille søn, der er født d. 22 Oktober til at hedde Nikolaj. Valget lå imellem Kasper og Nikolaj og efter lodtræknng endte vi med Nikolaj. Havde det været en pige skulle hun have heddet Mia eller Nanna.
    Vi har så været meget modsat af de fleste herinde kan jeg se, da vi ikke ville have et specielt navn, vi kan nemlig rigtig godt lide de traditionelle navne, men selvfølgelig så får han jo et specielt navn alligevel for han bliver helt sikkert den eneste fra sin årgang der hedder noget så traditionelt som Nikolaj.

  11. Det er meget sjovt at høre, når det ikke er “primær” fornavnet, der bliver benyttet mest. Hvad gør så, at det bliver bliver “andet navnet”, der bliver favoritten?

    Min mor hedder Anne Dorthe, men bliver aldrig kaldt andet end Dorthe, så folk har store problemer med at finde hende i telefonbogen, fordi de kigger under D for Dorthe og hun er listet under A, fordi det er hendes fulde navn. ;-)

    Men ak ja – hvem bruger snart telefonbøger mere? Det er vel en saga blot?

    Jeg kender faktisk ikke historien bag, hvorfor hun bliver kaldt Dorthe og ikke Anne… Den må jeg lige få ved næste lejlighed! :-)

  12. Claus |

    Vi var taet paa at kalde vores datter, der nu er 13 maaneder, Emma. Men endte med at give hende navnet Emilia Zafirah. Det er endt saadan, at hun bliver kaldt Zafirah.

  13. Maria |

    Jeg har en Noah fra 2. januar 2009. Da vi valgte navn lå det på 2. pladsen på navnelisten. Faktisk hedder han Noah Leonardo, men vi kalder ham kun Noah. Vi ville egentlig have kaldt ham Leonardo, men blev enige om, at han så ikke ville komme til at hedde andet en Leo, og det synes vi ikke han skulle.

    Jeg havde egentlig forventet, at der ville være flere Noah’er i vuggestuen, men indtil nu, er der kun vores Noah.

    Mener at huske, at der på Danmarks Statistiks navneliste (dengang vi skulle vælge navn) stod, at25 børn ud af 100 hed navnene på 1. og 2. pladsen.

  14. Janni Larsen |

    Min datter fra maj 2009 hedder Annabelle. Det var vigtigt for os at det er et navn, der ikke er særlig mange der hedder. Min kæreste har lige fundet ud af at der kun er 47 i Danmark, der hedder det. Men det skulle også være et, der kunne udtales på andre sprog. Og det går jo fint både på f.eks. engelsk og fransk. Lidt “problemer” er vi da stødt ind i. Mest fordi vi udtaler det Annabel. Så enten bliver det stavet uden “le” til sidste eller udtalt med e’et.
    Jeg skal selv altid sige at mit navn er uden “e”. (altså Jannie). Det generer mig ikke synderligt. Det der er værst, er når folk har fået det at vide flere gange, men stadig får sat et “e” på. Især folk jeg ser til hverdag, såsom min chef og sådan. Jeg går selv meget op i at få stavet folks navne rigtigt.

  15. Helle |

    Jeg har en Ingeborg og en Karla hjemme. For os var det vigtigt, at det ikke var alt for almindelige navne, fordi begge os forældre har heddet meget almindelige navne.
    Vi er tit blevet spurgt om Ingeborg er opkaldt efter nogen, men det er hun egentlig ikke -med mindre hende den seje lillesøster fra Busters Verden tæller, for det er hende, der var inspirationen…
    Mærkeligt nok har folk lidt svært ved navnet Karla. Det er meget ofte, at hun bliver til Clara, fordi folk mener, at de da må have hørt forkert. For mig er Karla et ikke-tuttenuttet navn, og det passer rigtigt godt på hende for hun er en rigtig drengepige.

    Vi havde mange overvejelser omkring brug af vores oldeforældres navne. Men vi var næste sikre på, at det var for “farligt” at gå i gang med. Hvis man bruger et navn fra den ene side af familien, kan det let blive forventet, at man bruger fra den anden side næste gang.
    Her er problemet så, at oldeforældrene på min side ikke har de mest interessante navne (børge, vagner, marie og emma -drengenavnene er ikke lige min stil, og pigenavnene er for almindelige for mig), mens de på min mands side er ok (johannes, holger, ellen, helene).

    Helt tilfældigt passer vores navnes forbegstaver sammen i alfabetisk rækkefølge (Helle, Ingeborg, Jimmi, Karla), så vi har joket lidt med, at vi bliver nødt til at få to børn mere, hvis jeg skal have en Margrethe (som efter min mening bare er så sødt et navn), for L kommer jo før M i alfabetet, men selvfølgelig: ingen regel uden undtagelse…

  16. Jeg har en August og en Egill herhjemme – Egill er født i Island, derfor har han fået det navn. Jeg faldt over det i avisen (meget originalt), men var lige ved at fortryde senere da jeg læste Egill Skallagrimssons Saga om en dreng der drak sig fuld for første gang som 3-årig og slog sin første mand ihjem som 6-årig – og min Egill er det blideste væsen :)

    August er meget mere en Egill end Egill er…sjovt nok :)

    Der er dog en ting jeg siden har tænkt på m.h.t. navne…det er rigtig godt at børnene skal have specielle og anderledes navne, noget med identitet osv – men de vil også opleve bøvlet med altid at skulle stave deres navn når nogen spørger hvad de hedder, det oplever Egill nu men han tager det indtil videre i stiv arm.

    KH Mette :)

  17. Louise Black |

    Min datter hedder Emma Marie og er født i januar 09, men vi kalder hende bare for Emma. Vi har på intet tidspunkt skelet til populære tv-navne (som Emma jo er i både De Onde Mødre og Venner) eller kigget på statistikker. Da vi diskuterede navne var kravet at det nemt skulle kunne udtales på andre sprog end dansk – så Åse, Gunhild og lignende kom slet ikke i betragtning.

    Det er helt fint med mig, at man vælger mere specielle navne til sine børn, men synes man bør gøre sine børn den tjeneste at give dem navne, som de kan finde ud af at stave til og udtale – helst før deres 10-års fødselsdag.

    Selv er mit navn MEGET almindeligt – det er det mest populære blandt 20-29-årige, den gruppe jeg selv tilhører og ja, i min folkeskoleklasse var vi flere Louise’r, men værre var det da heller ikke, at man blev kaldt med efternavnsbogstav også. Det er jo meget normalt at man får øge-/kælenavne, også selvom der ikke er flere i klassen, der hedder det samme….

  18. Lærke |

    He he, min søster hedder nu Lykke :-)

    Jeg vil altså gerne tilbage til den med hundene – hunde SKAL da have et rigtig navn… mine forældres har altid heddet Rikke (I, II, III) og de har så en Anthon nu f.eks. Selv kan jeg diske op med en Amanda og Smilla ;-)

    Nå ja forresten – vores datter på 2½ hedder Filuka….. Fordi et navn er anderledes behøver det jo ikke være åndsvagt :-D Eller hvad man nu skal sige.

    Personligt synes jeg det er lidt synd, når børn begynder at få både et og to efter-bogstaver for at kunne skelnes i klassen. Et eksempel tæt på er Julie SH, Julie VJ og Julie M ….

  19. @Lærke – din familie er super trendy. “First moovers” hedder det vist. :-)

    Lærke og Vibe er søde fugle-/pigenavne. :-)

  20. Desværre er jeg ikke lige skarp på procentdelen… (det må jeg lige følge op på), men læste et og andet sted, at selv om ens barn har et “top 10 navn”, så det altså ikke sådan, at hver 2. ej hver 3. i en skoleklasse så vil hedde pågældende navn. Selv om det er et top 10 navn, så er det altså stadig kun x procent (det er her jeg er uskarp) af den danske befolkning, som bærer pågældende navn.

    Jeg har en antagelse om, at der er mange, der virkelig lægger sig i selen for at finde på et helt unikt navn. Lige når man står med sit nyfødte barn i armene fyldes man jo af, at dette vidunder er HELT unikt, og hvordan kan han/hun nogensinde hedde noget, som andre også hedder?! ;-)

    Vi gik efter, at vores børn (Alberte og Andrea) skulle hedde noget, som er 100% lige ud af landevejen at udtale, og som man KUN kan stave på én måde. Jeg har været/er selv, så træt af at sige i telefon og lign. “Anette – med ét n”. For siger jeg ingen ting, er det typisk stavet Annette.

    Har dog erfaret, at mange (børn dog kun) har store vanskeligheder med at udtale Alberte. Mange børn siger Alleberte. Lidt interessant. Det må lægge bedre i munden for et barn! Alleberte…

  21. Rikke |

    Min dreng hedder Emil – så det er jo så normalt som det kan blive. Vores andet navn i overvejelserne dengang var Mads – vist også ganske populært. Men det er også OK med mig at han hedder det sammen som fire andre i klassen.

    Jeg forstår ikke helt behovet for at kalde sit barn noget som ingen andre hedder – måske fordi jeg selv har et meget gennemsnitligt navn og har været fint tilfreds med det. Tænker at det også kan være både godt og skidt for et barn. Har de stort selvværd, er populære etc. så er et særligt navn måske super-sejt. På den anden side vil børn jo ofte gerne være som de andre, og så er det måske ikke så fedt at hedde noget “underligt” og få kommentarer med på vejen om det.

    Hmmmm, jeg ved det ikke ……….. vi valgte selv bare navn ud fra det vi bedst kunne lide. Og det er vel det alle gør, om det så er populært eller unikt.

  22. Isabella |

    Det var sjovt at se de navne i sær nu hvor jeg har fåer min en datter som hedder Freja og er født August.

  23. Altså det der med hunde, der får almindelige drenge/pigenavne… Det er lidt interessant. Hvad er der blevet af King, Rufus og Perle? ;-)

    I mit barndomshjem havde vi også en hund (dalmatiner) med et almindeligt drengenavn. Den hed Rasmus. Naboens hund hedder Emil, og min fasters hund hed Kasper.

    Vores største “problem” ved det, var, at naboens søn hed Rasmus, så når vi stod ude i haven og skreg os hæse, fordi Rasmus (hunden) var løbet væk, så tænker jeg da nok, at det har gippet i naboerne et par gange…

    Senere fik vi en hund, der hed Felix. Og er det ikke et typisk kattenavn?! ;-)

    Ups! Det blev en afstikker. Det er børnenavne, som er i fokus her! :-)

  24. RFJ |

    Min datter hedder Vigga.

    Og hunde hedder Oskar og Albert. De er jo NÆSTEN mine børn, hehe.

  25. Pia |

    Vores datter, som er født i oktober, skal hedde Zelda. Iflg. dst.dk var der kun 7 der hed det ved begyndelsen af både 2009 og 2010 – så der er sandsynligvis meget lang vej til top 10 listen….

  26. Lærke |

    Hvor er det pudsigt – da jeg var barn, ung og nåh ja voksen var/er der ingen der hed Lærke… kender ikke en eneste ud over mig selv i min egen sfære :-) Jeg har 9 fastre og deres navne har været svært populære de seneste år: Karla, Selma, Alma, Nanna, Emma osv

  27. Vi sniger os op på en 10.-plads med Mathias, der blev født i december måned.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.