I samme boldgade tror jeg mange andre professioner også kan bidrage til, hvad de mest “populære” navne er. Har i hvert fald en folkeskolelære-veninde, der hårdnakket påstår, at det altid (uh – det er farligt at bruge ordene altid og aldrig!) er Sebastian, Oliver og Patrick, som sidder til skideballe på inspektørens kontor!

Lucas er næsten aldrig syg, det er Mikkel derimod.

Der må ligge grundlag for en videnskabelig afhandling:
“Korrelation mellem navnevalg og sygelighed hos børn.”

Ingeborg er da bare en Power-Prinsesse!

Jeg kan også godt lide det dansk/svenske drengenavn Kalle. – Også selv om det er navnet på min venindes hund… Der kom hundene på banen igen! Vi har også haft den sødeste oldefar, som blev kaldt Kalle (døbt Karl Ejnar…).

Jeg tror, at vi skal begynde at navngive vores akvariefisk, så jeg kan få brugt alle de navne, som jeg godt kan lide! De eneste, der formerer sig her i huset er vores fisk. Til gengæld er de ret flittige. Vi har lige fået masser af fiskeunger, så der er nok af både fisk og navne at tage af…!

Og er bestemt også tilhænger af Ingeborg (den fantastiske kvinde i Matador tænker jeg straks på) … og Pelle er da super sødt.

Åhh ja, altid et godt emne det med navne!

Min mor hedder Anne Dorthe, men bliver aldrig kaldt andet end Dorthe, så folk har store problemer med at finde hende i telefonbogen, fordi de kigger under D for Dorthe og hun er listet under A, fordi det er hendes fulde navn.

Men ak ja – hvem bruger snart telefonbøger mere? Det er vel en saga blot?

Jeg kender faktisk ikke historien bag, hvorfor hun bliver kaldt Dorthe og ikke Anne… Den må jeg lige få ved næste lejlighed!

Jeg havde egentlig forventet, at der ville være flere Noah’er i vuggestuen, men indtil nu, er der kun vores Noah.

Mener at huske, at der på Danmarks Statistiks navneliste (dengang vi skulle vælge navn) stod, at25 børn ud af 100 hed navnene på 1. og 2. pladsen.

Vi havde mange overvejelser omkring brug af vores oldeforældres navne. Men vi var næste sikre på, at det var for “farligt” at gå i gang med. Hvis man bruger et navn fra den ene side af familien, kan det let blive forventet, at man bruger fra den anden side næste gang.
Her er problemet så, at oldeforældrene på min side ikke har de mest interessante navne (børge, vagner, marie og emma -drengenavnene er ikke lige min stil, og pigenavnene er for almindelige for mig), mens de på min mands side er ok (johannes, holger, ellen, helene).

Helt tilfældigt passer vores navnes forbegstaver sammen i alfabetisk rækkefølge (Helle, Ingeborg, Jimmi, Karla), så vi har joket lidt med, at vi bliver nødt til at få to børn mere, hvis jeg skal have en Margrethe (som efter min mening bare er så sødt et navn), for L kommer jo før M i alfabetet, men selvfølgelig: ingen regel uden undtagelse…

August er meget mere en Egill end Egill er…sjovt nok

Der er dog en ting jeg siden har tænkt på m.h.t. navne…det er rigtig godt at børnene skal have specielle og anderledes navne, noget med identitet osv – men de vil også opleve bøvlet med altid at skulle stave deres navn når nogen spørger hvad de hedder, det oplever Egill nu men han tager det indtil videre i stiv arm.

KH Mette

Det er helt fint med mig, at man vælger mere specielle navne til sine børn, men synes man bør gøre sine børn den tjeneste at give dem navne, som de kan finde ud af at stave til og udtale – helst før deres 10-års fødselsdag.

Selv er mit navn MEGET almindeligt – det er det mest populære blandt 20-29-årige, den gruppe jeg selv tilhører og ja, i min folkeskoleklasse var vi flere Louise’r, men værre var det da heller ikke, at man blev kaldt med efternavnsbogstav også. Det er jo meget normalt at man får øge-/kælenavne, også selvom der ikke er flere i klassen, der hedder det samme….

Jeg vil altså gerne tilbage til den med hundene – hunde SKAL da have et rigtig navn… mine forældres har altid heddet Rikke (I, II, III) og de har så en Anthon nu f.eks. Selv kan jeg diske op med en Amanda og Smilla

Nå ja forresten – vores datter på 2½ hedder Filuka….. Fordi et navn er anderledes behøver det jo ikke være åndsvagt Eller hvad man nu skal sige.

Personligt synes jeg det er lidt synd, når børn begynder at få både et og to efter-bogstaver for at kunne skelnes i klassen. Et eksempel tæt på er Julie SH, Julie VJ og Julie M ….

Lærke og Vibe er søde fugle-/pigenavne.

Jeg har en antagelse om, at der er mange, der virkelig lægger sig i selen for at finde på et helt unikt navn. Lige når man står med sit nyfødte barn i armene fyldes man jo af, at dette vidunder er HELT unikt, og hvordan kan han/hun nogensinde hedde noget, som andre også hedder?!

Vi gik efter, at vores børn (Alberte og Andrea) skulle hedde noget, som er 100% lige ud af landevejen at udtale, og som man KUN kan stave på én måde. Jeg har været/er selv, så træt af at sige i telefon og lign. “Anette – med ét n”. For siger jeg ingen ting, er det typisk stavet Annette.

Har dog erfaret, at mange (børn dog kun) har store vanskeligheder med at udtale Alberte. Mange børn siger Alleberte. Lidt interessant. Det må lægge bedre i munden for et barn! Alleberte…

Jeg forstår ikke helt behovet for at kalde sit barn noget som ingen andre hedder – måske fordi jeg selv har et meget gennemsnitligt navn og har været fint tilfreds med det. Tænker at det også kan være både godt og skidt for et barn. Har de stort selvværd, er populære etc. så er et særligt navn måske super-sejt. På den anden side vil børn jo ofte gerne være som de andre, og så er det måske ikke så fedt at hedde noget “underligt” og få kommentarer med på vejen om det.

Hmmmm, jeg ved det ikke ……….. vi valgte selv bare navn ud fra det vi bedst kunne lide. Og det er vel det alle gør, om det så er populært eller unikt.

I mit barndomshjem havde vi også en hund (dalmatiner) med et almindeligt drengenavn. Den hed Rasmus. Naboens hund hedder Emil, og min fasters hund hed Kasper.

Vores største “problem” ved det, var, at naboens søn hed Rasmus, så når vi stod ude i haven og skreg os hæse, fordi Rasmus (hunden) var løbet væk, så tænker jeg da nok, at det har gippet i naboerne et par gange…

Senere fik vi en hund, der hed Felix. Og er det ikke et typisk kattenavn?!

Ups! Det blev en afstikker. Det er børnenavne, som er i fokus her!

Og hunde hedder Oskar og Albert. De er jo NÆSTEN mine børn, hehe.