Når tre bliver til fire – første uge med barn nummer to

Forsiden » Forside » Familieliv » Familie » Når tre bliver til fire – første uge med barn nummer to

Når tre bliver til fire – første uge med barn nummer to

Denne artikel er sponsoreret af designermor.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Lene er mor til fireårige Bertram – og nu også til nyfødte Frigga! Læs med når Lene uden omsvøb fortæller om det at blive mor til en toer, og om hvordan den første uge går, når man lige er blevet en familie på fire.

Af Lene Nygaard, Designermor.dk

Så er jeg landet med ny baby på skødet. Lillepigen valgte at arrivere 10 dage før termin, så nu er der dømt barselshule for en stund. Er overrasket over hvor dejligt, jeg faktisk synes, det er med sådan en baby. Synes det er meget hyggeligere at dikke-dikke og se på hende end jeg husker. Har i virkeligheden nok bare ikke været så god til at nyde og rumme det hele første gang.

Lillesøster Frigga i sød søvn.

Lillesøster Frigga i sød søvn.

Dårlige odds
Har egentlig haft en lidt uheldig start med 5 ture til og fra Skejby Sygehus på 5 dage, men nu er vi endelig landet med en hel dag hjemme uden ekstra kørsel og bekymring. Første gang var vi tur-retur til sygehuset pga. vandafgang uden veer. Hjemme på matriklen tre timers tid efter fødsel. Afhente storebror hos venner og fremvise ny lillesøster inden han skulle puttes.

Jeg endte op med Streptokokker grp. A og barselsfeber, så måtte på akut modtagelsen to dage efter fødslen. Mangler nu kun opfølgende blodprøve for at sikre bedring. Bertram har desuden været hjemme nogle dage med feber, mellemørebetændelse og dårlig mave. MEN NU er vi alle på feber-retur.

Frigga skulle standardtjekkes – og dagen efter dobbelttjekkes for vægttab og gulsot. Hun er heldigvis blevet fodret vel, da mælken løb til, og er derfor fritstillet for yderligere undersøgelser… Indtil skrivende stund, hvor lillepigen har fået den vildeste øjenbetændelse. Har aldrig haft det snask inden døre tidligere – trods fire års erfaring med barn i huset. Så nu nupper vi nok også lige en tur forbi lægen inden længe.

Klar til symbiose
Vi nyder på bedste beskub, men det bliver dejligt at kunne bruge lidt mere krudt på at gå i symbiose frem for at fare på sygehus og lave planer for Bertram-ombevaring, praktiske ting osv. Og så synes jeg da, det er hårdt at se mors lille dreng være så stor pludselig. Det er klart mit svage punkt, men har hørt at de fleste andre siger det samme, så mon ikke det bare er oddsene for en 4-personers-familie-konstellation?

De eneste reelle tudeture indtil nu har faktisk mere været pga. mine tanker om storebror Bertram. Han er i mine tanker konstant og er min lille guldklump. Han har været alene med os i 4,5 år og kan jo ikke gøre for, at vi har valgt et nyt familiemedlem. Savner ham, selv når han er tæt på, og synes det er synd for ham, at han pludselig skal være ’stor’. Omvendt ved jeg også, at det er bedst for ham i det lange løb – og at han vænner sig til family-of-four-konceptet hen ad vejen. Det er nok bare mine hormonelle tanker og et ekstremt stærkt bånd mellem os. Jeg ser frem til et liv med fire i familien, men det er også en stor sorg at ”miste” tresomheden!

Storebror Bertram og lillesøster Frigga.

Storebror Bertram og lillesøster Frigga.

Hvem har mon lavet denne fordeling?
I det hele taget er det lidt unfair at både graviditet, fødsel, syninger, oversize bind i mormor-trusser, efterveer, ømme brystvorter og mælk, der løber til, skal tilfalde én og samme person. Dertil kommer så ømme ammeskuldre, afbrudt søvn og en masser hormoner, der raser rundt i kroppen. Kunne man da ikke have opfundet en lidt mere fair fordeling af den slags?

Sjovt nok synes jeg stadig det har været meget nemmere at få nummer to spædbarn. Føler mig mere frisk og klar end sidste gang trods sygdom og manglende søvn. Det er virkelig skørt, at man ikke kan få lov at have denne indre ro omkring moderskabet ved første barn. Tænk engang hvor nemt det ville være? At have mere overskud og tålmodighed uden at have forpligtelser overfor et andet barn. Bare far, mor og ny baby.

Jeg tror simpelthen at forskellen på første og anden gang (udover tankerne omkring det første barn) kan koges ned til tre ord: Ro, Rutine & Realisme! Jeg lever i hvert fald veltilpas på disse tre ord netop nu. Ser frem til at nyde, yde og dele ud af min kærlighed. Og ærligt: Glæder mig ski’ da også til at få mig selv og et normalt liv uden for hulen tilbage igen engang.

Hormonelle hilsner fra barselshulens første uge.

/Lene

Lene er kvinden bag bloggen designermor.dk. Her skriver hun om især design, men også om børn, moderskab, karriere (samt hvordan man kombinerer de sidstnævnte!) og stiller spørgsmålet, som alle kvinder undrer sig over: hvornår er man veldesignet nok?

| 2017-06-18T07:36:18+00:00 marts 1st, 2013|Familie|

6 Comments

  1. lene 6. marts 2013 at 12:56 - Reply

    Åh ja. Den første tid som 4. Vi er i gang med 4. uge som familie på 4. De sidste 2 mdr har været præget af kaos – svangerskabsforgiftning, indlæggelser, kraftig bløsning under fødslen, blodmangel og infektion efter fødslen (inkl operation da lillesøster var 2 uger). Vi arbejder nu på at finde roen sammen med storesøster, som har været hårdt ramt i hele forløbet. Vi skal nok finde vores ben – og vores store unger skal nok tilgive os… Tillykke med lillepigen.

  2. Lene Nygaard 6. marts 2013 at 11:57 - Reply

    Tak for de søde kommentarer. Jeg er meget glad for, at det kan hjælpe til at få ro og tro på, at alting nok skal gå med ny baby(er) i familien. Og at høre, at jeg ikke er helt unormal 🙂

    Jeg kan sige, at vi nu kører på uge 3 og alt stadig går godt. Lillepigen vokser og er allerede ude af “nyfødt”-stadiet. Ligner allerede en større baby.
    Storebror har været igennem flere faser allerede (og sikkert flere ukendte i fremtiden). Først var det spændende og nyt et par dage. Herefter ignorance overfor lillesøster – og sårbarhed overfor moar (han havde brug for virkelig megen kærlighed for at sikre sig, at jeg stadig kunne lide ham). Herefter højrystet og higen efter opmærksom – især når der er gæster i huset, der kommer og ser på baby. Nu er han ret glad, harmonisk og fortællende. Især når vi er alene – bare os fire. Vi prøver at finde en god balance i at lære ham hensyn uden at give baby skylden. Vi prøver at lave noget hver for sig og sammen, så vi ikke kommer til at opdele os for meget i 2 og 2 (far/stort barn & mor/lille påhængsmotor). Engang imellem er det bare far-mor-Bertram, når hun sover. Og samtidig er det også vigtigt, at vi husker at inkludere hende, så han kan vænne sig til, at vi faktisk er 4 nu. Så tit ligger hun bare i nærheden, når vi spiller og vi snakker om, at vi alle hygger – og at hun gerne vil være tæt på os. Forleden dag spurgte han om hun ikke måtte være med på værelset, når han legede med LEGO. Hun må også gerne være ved spisebordet, når vi spiser – han synes det er hyggeligt, hvis hun ligger i mit skød under aftensmaden. Og de senere dage kysser han hende god nat og farvel på egen opfordring.

    Bertram siger: “Det er MIN lillesøster. Ikke jeres søster. Og hun er så sød”. Det er jo dejligt og lovende (engang imellem kommer han til at hive sut ud eller foreslå, at “hun lige kan bære mit hoved”, mens han nærmest ligger sin dødvægt på hende). Balancen er svær, men han klarer det flot indtil videre. Det siger de heldigvis også i børnehaven, hvilket giver ro. Jeg er også mindre rørstrømsk nu, så husker på ikke at SØGE mod de sentimentale tanker og analysere på alt.

    OG så tror jeg faktisk, det er vigtigt (måske især med tvillinger og hænderne fulde) at bede om hjælp, hvis der er behov. Både hos manden og evt. andre. Som min læge sagde: Husk at kvinden har passet godt på barnet i maven i 9 mdr. De næste 9 mdr. er det mandens opgave at passe godt på sin kvinde, for hun er så sårbar. Det lyder da egentlig som en god fordeling. Ikke at man har brug for opvartning konstant, men når der er brug herfor, er det vel ikke for meget forlangt? Det synes jeg heldigvis også er lidt nemmere anden gang. Sæt ord på – uden at være urimelig og kontrollerende (hele tiden i hvert fald!).

    God vind til alle.

    Kh Lene

  3. Anne 5. marts 2013 at 12:17 - Reply

    1000 tak for din fine beskrivelse, og tillykke med hende. Jeg venter nummer to om 4 uger og vi harvi forvejen en dreng på 3 1/2. Jeg håber allermest, at den første tid bliver præget at ro og nærvær som du beskriver. Jeg glæder mig i hvert fald, og det gør den kommende storebror også.
    Mange hilsner
    Anne.

  4. Rikke 5. marts 2013 at 12:14 - Reply

    Tillykke med den lille ny 🙂

    Mange af disse tanker har jeg ligget vågen med i nat…

    Vi fandt i går ud af at vi venter tvillinger til efteråret – der vil vores søn være 4 ½ år og jeg tænkte da meget på i nat, om vi nu kan være det bekendt overfor vores søn! Men du har beroliget mig lidt, for selvfølgelig skal vi nok klare det – også selvom der kommer 2 😉 og de 3 børn vil kunne få så mange gode oplevelser sammen, når de bliver lidt ældre.

  5. Pia Bøgelund Ravnholt 5. marts 2013 at 11:23 - Reply

    Dejlig, realistisk historie! Tak for den 🙂

  6. Lærke 2. marts 2013 at 14:29 - Reply

    Var lige præcis dér for 4 mdr siden med en bette pige – og med en storesøster på 5 år (- dog uden alle de prøvelser med sygdom) …. det er bare så godt beskrevet det hele 😉 Tillykke med den lille nye Frigga – dejligt navn!

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.