Vil du vide hvorfor du og mange andre ser De Unge Mødre på Kanal 4, så har to kommunikationsstuderende nu skrevet et speciale herom. Desværre har vi ikke selv Kanal 4 herhjemme, så jeg er lidt blank på serien. Og dog. Den har jo været så meget omtalt i mange medier, at jeg FØLER, at jeg har set den. Kan sagtens forstå, at det er god underholdning – på mange plan. Min umiddelbare bekymring er, når jeg hører 16-årige piger sige, at de gerne vil have en baby efter de har set serien…!

Foto fra Berlingske
Derfor ser veluddannede kvinder De Unge Mødre
De Unge Mødre er populær tv-kigning, også blandt veluddannede kvinder. Det er på trods af, at der ikke er meget identifikation at hente for kvinder med fokus på uddannelse og karriere.Den populære serie har igennem ni sæsoner fulgt en række unge mødre, der i flere tilfælde står uden nogen uddannelse, uden nogen partner og med en kontanthjælpschek i hånden.
Omdrejningspunktet i serien er deres hverdag med de små poder og ofte konflikten med deres (eks)kærester.
Men hvad får veluddannede kvinder ud af at zappe over på kanal 4 uge efter uge for at se på en række kvinder og deres kærester, som lever et liv meget langt fra deres egne livsværdier?
Det har to kommunikationsstuderende, Marie Meisingset og Nanna Kristine Pedersen, netop skrevet speciale om under titlen: “Det har været en øjenåbner for et samfund, jeg ikke kender til”.
Her har du link til hele artiklen fra Berlingske – nederst i artiklen er der desuden link til hele specialet
Kender du JuniorBusiness.dk? Min blog for børn mellem 3 og 10 år. Tilmeld dig JuniorBusiness Nyhedsbrev. Du er meget velkommen!



Jeg zapper tit forbi ‘de unge mødre’ og bliver hængende. Dog ikke længe, for det går mig lidt på. Jeg undrer mig nogle gange over hvorfor pigerne ikke får en indberetning, eller hvordan kamera-personen kan holde ud at være med til det uden at gøre noget. Selvfølgelig er det ikke så slemt hver gang, men jeg tror nu ikke at nogen kan se det som et godt forbillede.