Jeg betegner mig selv som et meget tålmodigt, absolut ikke pyldret, gemyt. Men nu må jeg kategoriseres som værende ret tyndhudet – præcis som Albertes bagdel!
For 8. dag i træk har Alberte diarre. Og ikke nok med det. Hun kaster op hver eneste nat. Typisk en gang, men de sidste par nætter har hun kastet op to gange.
Hun kaster ikke op om dagen eller aftenen; kun om natten! Hendes diarre-bleer er fuldstændig flydende, og hun beriger sine forældre med ca. tre styk i døgnet. En om natten og to om morgenen.
Nøj, hvor er vi bare trætte af dette cirkus. Alberte er nu fuldstændig blevet en dresseret diarre-cirkushest. Hun ved, at når hun bliver båret i strakt arm ud på badeværelset, så skal hun hoppe ind i bruseren. Klar til få taget bleen af, og blive skyllet/vasket over hele kroppen! Om natten hedder rumlen; opkast i vaskebalje, og hvis det ikke nås, så start vaskemaskine med sengetøj, dyne og hovedpude.
Hjemme på 6. dag
Af gode grunde har vi ikke kunne aflevere Alberte i institutionen. Og når man ikke lige har en reservebedste i baghånden, så trækker det tænder ud på arbejdsfronten. Især når min bedre halvdel og jeg begge har “skrivebordsarbejde” – så er der altså bare ikke lige en kollega, der udfører dine opgaver. Næ, bunkerne hober sig op!
I går forsøgte jeg hjemmefra at kombinere pasning af Alberte med udførelse af arbejdsopgaver. Jeg må indse, at barn og job IKKE kan forenes på hjemmefronten. Jeg følte mig splittet. Når kollegaer ringede svarede jeg distræt på deres spørgsmål, og når Alberte spurgte om et eller andet, skulle jeg først liiige svare den og den mail, før jeg kunne tildele hende min fulde opmærksomhed. Utilfredsstillende for alle parter.
Når det er sagt, så er min proritering nu helt klar. Det er Albertes ve og vel, som kommer i første række. Ikke min arbejdsplads’ ve og vel! Jeg drikker en (eller tre) ekstra stærke kopper kaffe, for at kunne strække aftenen og få nogle arbejdsopgaver fra hånden.
Hos lægen
Selvfølgelig har jeg været ved lægen med Alberte. To gange. Lægen er imidlertid knap så frustreret som mig. Hun siger, at det er meget normalt, at små børn har diarre i mange dage. Men i 8 dage inkl. opkast?! “Ud fra et lægefagligt synspunkt er der ingen grund til panik. Alberte ser jo godt ud,” sagde lægen igen i dag. Måske lægen snart skulle kigge på moren her ud fra et lægefagligt synspunkt!
Ja, Alberte ser godt ud. Hun smiler, snakker og leger som hun plejer. Hun spiser ikke meget, men hun får dog noget indenbords. Omend det er “mad” af en karakter, som ingen kosteksperter vil anbefale. Det gælder saltstænger, popcorn, kiks, bananer og saftevand. For mig er det primære dog, at hendes salt- og sukkerbalance i kroppen er OK. Så må grundlæggende ernæring komme i anden række.
Jeg fik et plasticrør af lægen, hvori jeg skal opsamle noget af Albertes afføring. Det skal herefter sendes til Serum Instituttet, hvor de vil “dyrke” det. Jeg håber nærmest, at de finder en bakterie, som ikke skal være der. Dermed kan vi sætte en behandling i gang, og forhåbentlig vil Alberte lynhurtigt få det fremragende!
I morgen har en kær veninde meldt sig på banen som barnepige. Hun har nemlig en fridag, og bruger den gerne i selskab med Alberte – imens hendes forældre “jobber den”. Tak for gode veninder!
jeg ved hvordan du har det… min datter på 1 år og tre måneder har haft det samme i tre uger… hun er frisk hele dagen udover at der kommer et par klamme bleer… og så om natten kaster hun hele dagens måltider op, men heller ikke her er hun skidt tilpas, hun har det fint og ligger sig til at sove efter et velfortjent natbad. hilsen en lidt træt natbader mor.