DooMoo skrå/sækkestol


Jeg kan da godt være lidt ærgerlig over, at jeg først nu støder på denne kombineret skråstol og sækkestol (nu har jeg nemlig begge dele…). Stolen neden for hedder DOOMOO (produceret af DELTA).

DOOMOO sækkestol til de allermindste

Stolen kan bruge til de helt små med selespænde, som en skråstol og kan senere bruges til de større børn som sækkestol uden sele.

Bunden af stolen er udført i kraftig gummi materiale, som er både slidstærk og skridsikkert samtidig med at det holder på stolen form.

DOOMOO kombineret skrå- og sækkestol

DOOMOO programmet (der findes også ammepude mm.) fra DELTA er fremstillet i microfiber m. det unikke polyfyld som giver DOOMOO produkterne en helt speciel formfasthed og smidighed.

Hele konceptet er lavet i stærke og unikke farver som er med til at give produkterne deres helt eget særpræg.

Set hos Tøjbamsen.dk til 999 kr.

Har du erfaring med DOOMOO stolen?
Jeg har søgt lidt rundt omkring på nettet og fundet et engelsk site, hvor brugere taler om fordele og ulemper ved DOOMOO stolen. Se babyworld.co.uk.

Har du en DOOMOO stol? Så vil jeg meget gerne høre din mening om stolen! Send venligst en kommentar til dette indlæg.

DOOMOO findes i mange farvekombinationer

10 kommentarer

  1. Michele |

    Hej.. Jeg kunne godt tæmke mig at vide hvor man kan købe denne sækkestol ?? :)

  2. sanne |

    vi har den også.. og har været super glade for den, min datter er nu 21 mdr og hun elsker sin lille flyder..
    vi har også skiftet betrækket ud efterhånden som hun voksede ud af baby delen :O)
    farmand har også været glad for den når han ligger på gulvet og flyder… ( den er perfekt dertil også)

  3. Tusind tak for din kommentar Irene. Dejligt at du tog dig tiden til at skrive din oplevelse/anmeldelse. :-)

    Mvh.

    Anette

  4. Vi har fået sådan en Doomoo stol til vores søn på 2 mdr. i julegave og den er allerede taget i brug, da vi ikke skal holde med mine forældre og ikke vil pakke den ind og tage med.

    Kan kun sige at vi er kanon glade for den og at vores lille dreng også syntes den er dejlig at sidde i, så han rigtig kan følge med i hvad der sker, uden at ligge ned hele tiden. Som en skriver bliver den varm, men det syntes vi da bare er dejligt, så han ikke skal sidde med tæppe eller dyne på, da han så ikke kan bevæge hans ben særlig meget.

    Syntes ikke vi har problemer med at han hele tiden glider ned i den, men former den også godt når vi har sat ham i den, så han sidder godt. For selv om han er livlig og kan bevæge sig en hel del, så sidder han nu meget godt i den…

    kan ikke forstå hvorfor i al verden de ikke anbefaler den i Ønskebørn, for vi syntes det er et vildt godt produkt, som er lavet af nogle helt kanone materialer, så man får virkelig kvalitet for penene. Men har desværre selv være udsat for at jeg i netop Ønksebørn skulle have noget, enda fra deres katalog men de havde det slet ikke i butikken og ville heller ikke bestille det hjme til os, da de ikke mente det var noget man kunne sælge og at vi helt sikkert ikke ville blive glade for det. men hvordan kan de egentlig vide det og hvorfor har de noget i deres helt nye katalog, som de alligevel ikke vil sælge ?!

    Men som en også skriver, så kan selen tages af, eller rettere sagt der følger 2 stk. betræk med et med sele og et uden sele, som nemt kan skiftes vha. en kraftig lynlås og de kan også sagtens vaskes. Bunden er desuden af skridsikker gummimateriale, hvilket gør at den står rigtig godt fast, uanset underlaget.

    Men superlækkert med forskellige kommentarer til produktet, jeg kan dog kun anbefale det og vil give den 5 stjerner ud af 5 mulige og vil helt sikkert investere i andre af deres produkter.

  5. nomi |

    til info så kan selen på doomoo stolen godt tages af når barnet ikk har brug for den mere… og den er både flot at have og virkelig god. jeg kan kun anbefale den. min datter er født over 2 mdr for tidligt og har et ekstremt tryghedsbehov. det er ikk lykkedes mig at lægge hende fra mig, men med denne stol hygger hun sig mens jeg f.eks. laver frokost, går på toilettet osv.

  6. anja |

    jeg faldt for stolen og vi havde tænkt os at købe den som ekstra ved siden af en alm. skråstol…
    men jeg så den i ønskebørn en dag, og ekspedienten sagde at hun ik anbefalede den.
    Den skulle være varm at ligge i,at børnene nemt glider ned eller ud af selen når de bliver større, og så kan selen jo ik tages af, når de bliver store og selv kan sidde i den…
    Øv, troede ellers lige at jeg havde fundet en lækker stol…

  7. Godt at høre nogle erfaringer fra det virkelige liv. Tak Rikke! :-)

  8. Rikke |

    DooMoo skrå/sækkestol har desværre ikke levet op til mine forventninger. Jeg var helt vild med den da jeg opdagede den og troede at det var et godt alternativ til en traditionel skråstol. Men jeg synes ikke, at min datter har siddet godt i den, med de der små ryk som babyer gør hele tiden med kroppen er hun ligesom gledet ned hele tiden, og ligget dårligt. Prøvede også at bruge den i starten da hun skulle have skemad, men problemet var det samme, at hun gled helt vildt ned. Måske får vi glæde af den når hun er så stor at hun selv kan slænge sig i den/på den (lige nu er hun 9 måneder) og vi har den slet ikke i brug i øjeblikket.

  9. Lærke |

    Jeg har ikke erfaring med stolen – men derimod med ammepuden fra samme firma. Og jeg kan kun sige, at den er skøøøøøøøøøøøøøøøøn! Virkelig lækker, det er ikke sidste produkt vi har derfra. Har set de også laver forskellige puder, kunne godt tænke mig en ‘pølle’ – ammepuden er nemlig skøn som hovedpude for en, der tit har ondt i knolden….. SÅ blød og lækker, formelig – skønt elastisk materiale osv osv.

    Mener produkterne er fra Belgien?

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.