En ikke planlagt hjemmefødsel

Så blev Alberte endelig storesøster. Seks dage efter termin kom lillesøster flyvende!

Jeg vil her kort fortælle om fødslen, som endte med en ikke planlagt hjemmefødsel. Det var bestemt anderledes end forventet – men anderledes til den positive side.

Min termin var d. 22. juli og lillesøster kom til verden d. 28. juli.

Lørdag omkring kl. 14 synes jeg, at jeg kan mærke et og andet ske i maven, men er ikke sikker… Jeg beder min kæreste køre vores datter ind til vores barnepige. Imens opholder jeg mig på vores badeværelse i kælderen. Har det bedst i nærheden af et toilet og rindende vand! Kl. 15.45 er kæresten retur. Da har jeg i mellemtiden fået temmelig mange smerter, så selv om kæresten tigger mig om at komme med ud i bilen, så vi kan køre til Hvidovre Hospital står jeg stejlt på, at jeg INGEN steder skal. Kældertrappen synes pludselig som Mount Everest, og jeg kan hverken overskue den eller en køretur til Hvidovre (bor på Amager).

Kæresten ringer til fødegangen, og siger, at jeg er tæt på at føde. Jordemoderen insisterer på at tale med mig, så hun kan fornemme, hvor fremskreden processen er. Jeg beslutter mig for at skrige højt og inderligt i røret, så hun kan forstå, at jeg IKKE skal til Hvidovre, men at nogen skal komme og hjælpe mig her, hvor jeg er. Hun rekvirerer en ambulance til vores adresse…!

To reddere kommer styrtende ned ad trappen kl. 16.03 (oplyser de mig senere), og vil have mig op på båren, for at komme ind i ambulancen og af sted til Hvidovre. Jeg siger NIX! Jeg har netop lagt mig på gulvet, og her vil jeg blive! Den ene redder får jordemoderen i røret (hun er med pr. telefon under hele seancen – og har allerede anvist kæresten, hvordan han skal tage imod barnets hoved…), og hun spørger tilsyneladende om, hvorvidt redderen kan se/mærke barnets hoved. Svaret lyder: “det bliver en hjemmefødsel!”. Og så siger han til mig, at han har været med til syv fødsler. Godt så! 1-2-3 så er lillesøster på banen. Fødselstidspunkt: kl. 16.12.

Lillesøster er perfekt, og jeg har det perfekt – og er lykkelig – så nu kan jeg pludselig nærmest løbe op ad kældertrappen. Jeg springer op på båren, som holder foran fordøren, får baby på maven og af sted til Hvidovre, hvor baby og jeg skal tjekkes. I ambulancen fortæller redderen mig, at dette var hans første ”egen fødsel”. De syv fødsler, som han refererede til var alle foregået på hospitalet, hvor han havde været med som observatør under sin uddannelse til redder. Redderne er nærmest lige så euforiske som min kæreste og jeg, og jeg overhører en telefonsamtale, hvor den ene ringer til stationen og fortæller om begivenheden. Der bliver over samtaleanlægget sagt ”tillykke, tillykke og husk at køre forbi bageren”. De fortæller mig så, at der hos Københavns Brandvæsen er tradition for, at man ved sin debut-fødsel skal give kage til hele stationen. Sjovt! Jeg siger, at jeg er glad for at kunne bidrage til deres CV!

Alberte har taget godt imod lillesøster. Hun svinger dog som forventet meget i sin kærlighed. Første dag vil hun hverken se eller røre lillesøster. Hun synes,at lillesøsters navle er ulækker. Næste dag kyler hun sit yndlingskrammedyr i hovedet på hende (det er en kærlighedserklæring), og vil gerne sidde med hende. I dag har hun to gange sagt, at nu gider hun faktisk ikke være storesøster mere. Jeg måtte skuffe hende med, at det ikke rigtig kunne være anderledes…

Jeg kigger stadig forundret på ordet “hjemmefødsel”, som der står i fødselsjournalen fra hospitalet. Jeg havde aldrig troet, at hjemmefødsel ville blive mig. Til enhver tid vil jeg foretrække at kunne tilkalde alverdens eksperter, som er “lige ved siden af” på et hospital. Men – situationen kan være sådan, at man ikke ønsker andet end at blive hjemme!

Min kæreste oplevede fødslen mere dramatisk end jeg gjorde. Jeg var helt rolig, men givetvis også ramt af tunnelsyn, hvor jeg kun kunne fokusere på mine smerter og min krops signaler. Kæresten derimod havde mulighed for at tænke mere rationelt, og dermed også på alt det, som kunne gå galt. Det fokus nåede jeg slet ikke at få! Heldigvis. Alt forløb fint og uden komplikationer.