Jeg har nydt at være på barsel. Skønt med god tid til bare at være sammen med sin elskede baby! Men også alt for god tid til på mærkelig vis, fra tid til anden, at transformere sig til en mokke! Ikke over for baby; men over for den stakkels far.
Personligt har det givetvis været de mange timer inden for hjemmets fire vægge, der har kunne udløse min indre mokke. Jeg kan gå en hel dag, og se, og tænke over, “alle fejl”; alt det, som mangler at blive lavet ved huset, alle de ting, som bare flyder, al den vasketøj, hvorpå der pludselig står midt navn, madrester på gulvet og kedelige gryder med stivnet havregrød.
Jeg arbejder meget på IKKE at være en mokke. Det giver nemlig rigtig god mening for parforholdet, at mokken pakkes langt væk!

Cecilie Lolk Tommerup, jordemoder og sexolog har skrevet gæsteindlægget neden for, hvor hun beskriver, hvad du kan få ud af IKKE at være en mokke.
Fra mokke til helgen – eller en gylden middelvej…
”Bliver du aldrig træt af at høre dig selv brokke dig?,” spurgte jeg i dag en kvinde i min konsultation. – Det gjorde jeg nemlig selv. Jeg er i dag ikke selv en helgen, ikke fuldkommen, men jeg er bevidst om hvad brok gør ved mit forhold, og hvad det gør ved min mands lyst til mig.
En monotom strøm af ord
Brok er ikke når du bare siger din mening, brok er den monotome strøm af ord uden refleksion. Det handler nemlig sjældent om de sure underbukser og alt det andet vi har samlet sammen. Ofte er det fordi, man ikke får opmærksomhed nok, man ikke føler sig set, værdsat, elsket og lyttet til.
Når jeg har par til rådgivning, beder jeg kvinderne holde op med at brokke sig. De har nemlig et valg. I stedet beder jeg hende tage udgangspunkt i hendes sårbarhed og beder hende fortælle ham hvad det gør ved hende, at han fx lader sine underhylere ligge. Hun er desuden nødt til at fortælle ham, hvad hun helt konkret savner. Det skal ikke være en gættekonkurrence at være kærester.
De fleste mænd vil hellere end gerne gøre deres kæreste glad. Han lader ikke underhylerne ligge for at være ond og hvis du ikke flyttede dem, ville de blive flyttet på et tidspunkt. Jeg ved godt at ét tidspunkt, for nogle mænd vil være når skuffen er tom. Jeg opfordrer dig bestemt ikke til at være hans mor, opfordrer blot til, at du vælger dine kampe med omhu. Jeg ved nemlig, at: ”jeg skal nok tage dine underbusker” – efterfuldt af et smil, giver mere massage, kys og hed sex end opsangen fra hende mokken.
- Og så kan det også være, at han lapper din cykel!
Cecilie Lolk Tommerup www.mandkvinde.dk



Konklusionen må vist være, at man skal vælge sine kampe (sin brok) med omhu!
Tag bestemt de kampe, der SKAL kæmpes – for enig; ellers er man jo “meningsløs”. Og risikerer at blive indebrændt og syg af det. Hvem gider det?! Selv om alle mænd elsker glade kærester, så tror jeg også på, at de elsker kvinder, der har en mening!
Det daglige småbrokkeri, over i bund og grund ingenting, skal ophøre – så det ikke går hen og bliver en kedelig og dræbende vane.
Stor hilsen fra
Anette
Og jeg er uenig med dig Sophie
Jeg mener, man til hver en tid har lov at brokke sig – hvis man har noget at have det i! Måske kaldes det så ikke brok, men hvad hedder det så? Jeg nægter at brænde inde med ting, der generer mig – ved manden og alle andre for den sags skyld. Det tror jeg slet ikke, det kommer noget godt ud af… Man bliver en tikkende bombe, der til sidst eksploderer over en lille bitte ting!
Jeg kan sagten tale med om mokken – også uden mand i huset. Min datter kan sagtens tænde for mokken ligesom folk, der ikke vil rejse sig i metro og s-tog, når jeg har klapvogn og barnevogn med.
Jeg har via NLP lært et supergodt trick.
Når jeg er godt igang med min brokkeplade, begynder jeg at forestille mig at sidde i lejligheden nedenunder og høre på den mokke, der igen går rundt ovenpå og japper løs. Jeg skruer pitchen op indtil jeg enten føler mig for dum eller kommer til at grine og giver slip…
For det handler jo som regel om alt andet end det jeg brokker mig over. Og jeg er den eneste der kan give mig det jeg har brug for. (Så Lærke jeg er uenig med dig. Det er din reaktion – den må du selv tage ansvar for)
kh.
Sophie
Ingen gider da være en mokke – jeg tror ikke, det er et tilvalg. Men derimod kommer det jo ofte af andres adfærd, så jeg synes ikke mændene er HELT uden skyld altid… Man må mødes på midten