Nogenlunde en overskrift som ovenstående fik mit blik til at stoppe op. For jeg kunne genkende mig selv blot ud fra to ord: familiens projektleder! Men så…: sige op? Kan man det? JA, det kan man. Læs her, hvordan Gunilla Bergensten selv indleverede sin opsigelse (uden at lade sig skille forstås!) og hvordan hendes mand blev meget mere deltagende i familielivet.
Gunilla Bergensten droppede at have styr på alt – og fik en aktiv mand
Til kamp mod magelige mænd
For render du også rundt og prøver at holde det kølige overblik over indkøb, madlavning og rengøring, mens din mand sidder som en passiv tilskuer? Den svenske forfatter, Gunilla Bergensten slår en prober næve for ligestillingen i hendes nye bog Familiens projektleder sig op.
Vi er mange, der gik og troede, at de brændte bh’er og hele rødstrømpebevægelsen sidst i 60’erne for alvor havde skudt ligestillingen ind i mændenes erindring, og derigennem ind med modermælken. Men selvom kvinderne har fået mulighed for sætte et kryds på en stemmeseddel og mænge sig med mændene på arbejdspladsen, findes der stadig en usynlig kønsopdeling anno 2009. Og måske er den ikke så usynlig endda.
Gunilla Bergensten går i sin nye bog til kamp mod dovne ægtemænd, der aldrig smører madpakker, skurer toilettet, bringer børn, laver mad, organiserer rejsen, gør rent, køber børnetøj, tager snakken med pædagogen m.m. Listen af lang over de ting, som mændene grundet der overstimulering og pleaser-opdragelse ikke har fået ind med modermælken. Derfor smækker Gunilla Bergensten ligestillingssandalen i og siger stop.
Familiens projektleder siger op kan købes hos saxo for 179 kr.
Drop dobbeltarbejde
Gunilla Bergensten tager udgangspunkt i egne oplevelser med sin egne mand og hans manglende engagement i familiens dagligdag. Ifølge hende er det næppe en naturlov, at hun skal fjerne striberne efter hans langvarige toiletbesøg, eller at det kan komme som en overraskelse, at børnene skal have vinterstøvler, når sneen falder. Der er tale om kvindernes dobbeltarbejde. Nuvel, får man lov til at stifte en karriere, men husarbejdet og dagligdagens gøremål venter stadig som en træt hund indenfor boligens fire vægge.
Råd: Lad lortet sejle
Med udgangspunkt i hendes egen dagligdag er bogen en slags selvhjælpsbog. Korte procesorienterede to-do lister, der skitserer, hvordan man får bugt med problemerne. Det overordnede tema, som også kan læse ud af titlen på bogen, er, at man skal op med sin kvindens rolle som dobbeltarbejdende førstedame og melde sig ud af flinkeskolen.
Bogen er primært henvendt til kvinder, der er fanget i samme problematikker, men læg bogen synlig på natbordet. Så kan de være, at den mandlige tankevirksomhed rækker ud efter den og opnår en form for selvrealisering. Måske, måske ikke. Ikke desto mindre er det en morsom bog, der giver råd og vejledning til kvinden, der har fået nok af rolle som hjemmets projektleder.
Familiens projektleder sig op kan købes hos SAXO og koster 179 kr.
Er du frisk på at læse svensk, så kig forbi Gunillas blog.
Hjemme hos dig?
Hvordan er rollefordelingen hjemme hos dig? Er du projektleder for hele familien? Hvis ja, er det så ensbetydende med, at du står for ALT hjemme – eller ja, fordi din mand så står for (en masse…?) andre ting på hjemmefronten?
Relaterede artikler
-
Baby og søskende
Vi forsøger, efter bedste evne, at forberede vores 3-årige datter på hendes kommende storesøster-status. Vi har haft god glæde af … Læs resten
-
Mød den gravide mand i aften på TV2
“At skjule en gravid mand er som at skjule en gorilla på 400 kilo”, siger engelske Thomas Beatie – også … Læs resten
Det er godt nok en spændende bog, men jeg er bange for, at det er min mand, der skal læse den. Her i huset er det ham, der er projektleder, hvor jeg koncentrerer mig om de bløde ting, når jeg ikke arbejder
Mange gange har jeg sagt til ham, at han skal slappe mere af – men det er bare sådan, han er. Han får stress af rod og af at ting ikke er overskuelige og alt skal helst planlægges, før han springer ud i noget.
Vi laver begge meget i hjemmet og fordeler tingene i mellem os, men det er ham, der altid lige skal have styr på LIDT mere og ham, der bliver stresset over det.
Så nu vil jeg da bestemt – i stedet for at sige, at han skal slappe mere af – sige at, han skal SIGE OP som projektleder.
Hilsen Simona
Hjemme hos os vil jeg vove at påstå, at vi har noget nær fuld ligestilling – eller måske i virkeligheden omvendt uligestilling? Jeg elsker at være spontan, hvorimod min mand helst vil planlægge. Hvilket han så ikke gør så ofte alligevel – han er vel mand! Derfor kan det hele godt sejle lidt engang imellem, men det kan jeg bedre lide, end at alt er planlagt i et helt fast uafvigeligt skema.
Min mand er den der oftest står for madlavning og tøjvask, og han kan sagtens finde ud af at pakke en kuffert til vores datter. Jeg er den der oftest slår græs og klipper hæk, og det er også mig der reparerer ting og finder ud af hvordan et Ikeamøbel skal samles. Jeg er også klart bedst til at lave let håndværkerarbejde, såsom slibning, spatling og maling. Jeg hader at gøre rent, så jeg har ansat en rengøringspige, der kommer nogle gange om måneden, så jeg slipper for det selv.
Det sjove er, at folk (især hans mor) tit anser mig for at være doven, fordi jeg ikke udfører de typiske kvindelige pligter. Andre igen synes vist det er lidt mærkeligt, at min mand laver de der “kvindeting”, og synes sikkert han er lidt under tøflen.
Jeg har det ok med den måde det kører på, men må indrømme, at jeg også nogen gange har dårlig samvittighed over, at jeg ikke laver mere mad og vasker mere tøj, end jeg gør. På den anden side… hvad skulle min mand så lave?!
Hejsa,
Jeg vil give Rikke ret i, at det nok også har noget at gøre med, at vi kvinder helst ikke vil give slip på “nogle” ting. Så som pakke ungernes tøj til ferien. Jeg kan lige forestille mig, hvordan mine 2 drenge ville se ud, hvis min mand pakkede uden at jeg tjekkede det. Intet – absolut intet ville passe sammen! Fair enough børnene ville have tøj på og det er vel i bund og grund også nok, meeen jeg synes nu godt de må være lidt smarte.
Med hensyn til hjemmet, er jeg nok forholdsvis heldig. Jeg arbejder en 30 times uge og holder som regel fri om onsdagen. Et dejligt afbræk i ugen og mulighed for at nå en masse aftaler og andet.
Jeg afleverer hver dag og han henter OG laver mad inden jeg når hjem. Godt nok ikke videregående fransk cruisine, men god mad der mætter, grøntsagerne husker jeg når jeg kommer hjem…..
Nå det blev en hel novelle. I bund og grund prøver jeg at sige, at vi kvinder har svært ved at give slip, men det er bestemt godt med et vink med en vognstang, og ideer til hvor vi kan slippe uden at vi får stress af det.
Hilsen Henriette – der keder sig lidt på jobbet………
Jeg tror at du – Anette – har fat i noget. Jeg er slet ikke i tvivl om at mange kvinder er projektledere derhjemme, sørge for tid ved læge, indkøbslister etc. Men jeg tror også det er fordi mange kvinder kan lide det og har et behov for at have styr på det hele.
Som ved jer andre er jeg formand for feriepakning her – går helt automatisk i gang med det. Min mand ville helt sikkert sagtens kunne pakke til vores søn til en ferie – måske han ville glemme noget, men det vigtigste ville være med. Jeg derimod ville have ENORMT svært ved ikke liiiiiiiiiiige at skulle tjekke det hele ……
Så helt sikker skal man som kvinde være klar til at give slip, hvis der skal 100% ligestilling ind.
Og det tror jeg faktisk ikke jeg gider. Jeg vil hellere pakke til ferien end slå græs og køre på lossepladsen
Tak for boganmeldelse Karen! Super at læse.
Tænkte nok, at man kan tænkes at falde hen i mismod, når realiteterne (hvor ens egne er let genkendelige…) skrives sort på hvidt!
I mine øjne er vi i vores samfund langt fra fuld ligestilling. Jeg hylder heller ikke milimeterdemokrati som sådan, men begge parter skal aboslut være tilfredse med deres respektive rolle i familien!
Uh ha ja, feriepakning: dine, mine og børnenes ting. Den er vi vist mange, der kan genkende. Herhjemme styrter jeg også rundt som en gal, og pakker for børnene og mig selv. Kæresten pakker udelukkende til ham selv. Men jeg beder heller ikke om andet…
Gunillas vigtige pointe er vel netop, at man skal sige fra – og sige frem! Min personlige erfaring er, at hvis blot jeg beder om dit og dat, så bliver det også udført. Måske med brok (møgirriterende!), men dog udført! Men jeg skal ikke forvente, at der selv bliver taget initiativ… Ikke af ond vilje, men bare vidt forskellige perspektiver på verden! Og at mænd bestemt ikke kan beskyldes for at være tankelæsere! 
Men det er vel noget af det, som Gunilla siger, at både kvinder og mænd kan trænes til at gøre anderledes? Kvinder trænes til IKKE at planlægge og udføre alt selv. Og mænd trænes til alene at have ansvar for diverse hjemmeopgaver. Eller hvad? Mange kvinder, inklusiv mig selv i forskellige situationer, skal liiiige have sit fingeraftryk på et og andet. Det skal man/jeg stoppe med, hvis man vil have frigivet mere tid!
Jeg læste den for nylig og den satte mange tanker igang! Der var rigtigt mange situationer som jeg kunne genkende og noget af det som stod tydeligst for mig efter læsningen var det ansvar som vi kvinder påtager os forud for opgaverne (det egentlige arbejde som en projektleder udfører) For det er jo ikke nok at deles om alt det praktiske hvis det altid er kvinden der skal tage initiativet og forudse, planlægge og uddelegere. Det er jo det halve arbejde at finde ud af hvad der skal gøres og hvordan
Et eksempel hun nævner er at pakke til en ferietur. Det er jo ikke helt ligegyldigt hvad der bliver pakket for at ferien bliver en succes, men hvor mange mænd kender du, der pakker mere end bare sit eget tøj? Bogen er klart anbefalelsesværdig men også en smule dyster for man bliver klar over hvor langt der egentlig er til den fulde ligestilling 
Dén kunne jeg godt tænke mig…… flere købemuligheder og lavere priser her: http://www.bogpriser.dk/q-familiens-projektleder/