Mange gange har jeg sagt til ham, at han skal slappe mere af – men det er bare sådan, han er. Han får stress af rod og af at ting ikke er overskuelige og alt skal helst planlægges, før han springer ud i noget.

Vi laver begge meget i hjemmet og fordeler tingene i mellem os, men det er ham, der altid lige skal have styr på LIDT mere og ham, der bliver stresset over det.

Så nu vil jeg da bestemt – i stedet for at sige, at han skal slappe mere af – sige at, han skal SIGE OP som projektleder.

Hilsen Simona

Min mand er den der oftest står for madlavning og tøjvask, og han kan sagtens finde ud af at pakke en kuffert til vores datter. Jeg er den der oftest slår græs og klipper hæk, og det er også mig der reparerer ting og finder ud af hvordan et Ikeamøbel skal samles. Jeg er også klart bedst til at lave let håndværkerarbejde, såsom slibning, spatling og maling. Jeg hader at gøre rent, så jeg har ansat en rengøringspige, der kommer nogle gange om måneden, så jeg slipper for det selv.

Det sjove er, at folk (især hans mor) tit anser mig for at være doven, fordi jeg ikke udfører de typiske kvindelige pligter. Andre igen synes vist det er lidt mærkeligt, at min mand laver de der “kvindeting”, og synes sikkert han er lidt under tøflen.

Jeg har det ok med den måde det kører på, men må indrømme, at jeg også nogen gange har dårlig samvittighed over, at jeg ikke laver mere mad og vasker mere tøj, end jeg gør. På den anden side… hvad skulle min mand så lave?!

Med hensyn til hjemmet, er jeg nok forholdsvis heldig. Jeg arbejder en 30 times uge og holder som regel fri om onsdagen. Et dejligt afbræk i ugen og mulighed for at nå en masse aftaler og andet.

Jeg afleverer hver dag og han henter OG laver mad inden jeg når hjem. Godt nok ikke videregående fransk cruisine, men god mad der mætter, grøntsagerne husker jeg når jeg kommer hjem…..

Nå det blev en hel novelle. I bund og grund prøver jeg at sige, at vi kvinder har svært ved at give slip, men det er bestemt godt med et vink med en vognstang, og ideer til hvor vi kan slippe uden at vi får stress af det.

Hilsen Henriette – der keder sig lidt på jobbet………

Som ved jer andre er jeg formand for feriepakning her – går helt automatisk i gang med det. Min mand ville helt sikkert sagtens kunne pakke til vores søn til en ferie – måske han ville glemme noget, men det vigtigste ville være med. Jeg derimod ville have ENORMT svært ved ikke liiiiiiiiiiige at skulle tjekke det hele ……

Så helt sikker skal man som kvinde være klar til at give slip, hvis der skal 100% ligestilling ind.

Og det tror jeg faktisk ikke jeg gider. Jeg vil hellere pakke til ferien end slå græs og køre på lossepladsen

Tænkte nok, at man kan tænkes at falde hen i mismod, når realiteterne (hvor ens egne er let genkendelige…) skrives sort på hvidt!

I mine øjne er vi i vores samfund langt fra fuld ligestilling. Jeg hylder heller ikke milimeterdemokrati som sådan, men begge parter skal aboslut være tilfredse med deres respektive rolle i familien!

Uh ha ja, feriepakning: dine, mine og børnenes ting. Den er vi vist mange, der kan genkende. Herhjemme styrter jeg også rundt som en gal, og pakker for børnene og mig selv. Kæresten pakker udelukkende til ham selv. Men jeg beder heller ikke om andet… Gunillas vigtige pointe er vel netop, at man skal sige fra – og sige frem! Min personlige erfaring er, at hvis blot jeg beder om dit og dat, så bliver det også udført. Måske med brok (møgirriterende!), men dog udført! Men jeg skal ikke forvente, at der selv bliver taget initiativ… Ikke af ond vilje, men bare vidt forskellige perspektiver på verden! Og at mænd bestemt ikke kan beskyldes for at være tankelæsere!

Men det er vel noget af det, som Gunilla siger, at både kvinder og mænd kan trænes til at gøre anderledes? Kvinder trænes til IKKE at planlægge og udføre alt selv. Og mænd trænes til alene at have ansvar for diverse hjemmeopgaver. Eller hvad? Mange kvinder, inklusiv mig selv i forskellige situationer, skal liiiige have sit fingeraftryk på et og andet. Det skal man/jeg stoppe med, hvis man vil have frigivet mere tid!