Et sidste farvel til Mexico

En lidt sørgmodig fortælling fra Mexico denne gang, for nu er eventyret næsten slut. Mere end 5 mdr. er passeret, og jeg sidder på terrassen en af de sidste dage i Cuernavaca. Lidt surrealistisk at vi rent faktisk har gjort det nu. Vi tog afsted, selvom vi havde vores tvivl om hvorvidt det var det rigtige at gøre, vi fandt en lejlighed - efter en laaang tids søgen, jeg kom igennem semesteret – selvom jeg til tider hellere ville være hjemme, og nu sidder vi her – fuldstændigt opslugte af den Mexicanske kultur og levemåde – og skal til at sige farvel til det hele igen.

Billede fra en af flere ture ud til en sø i udkanten af Cuernavaca, hvor Jasmin kan nyde poolen, og vi andre stå på vandski og wakeboarde på søen.

Læs Kims tidligere indlæg fra rejsen til Mexico
1. Farvel til Danmark i 7 måneder
2. Mexico på godt og ondt – de første indtryk
3. Vuggestuestart i Mexico. Gisp!
4. De dødes dag i Mexico (nationaldag)

Den sidste måneds tid (efter Cuba) har jeg haft super travlt med eksaminer, og diverse kulturdage i Jasmin´s vuggestue Wallaby. Da det hele var mere eller mindre overstået i slutningen af november, tog vi en miniferie til Acapulco – kun 4 timer væk hjemmefra! Vi har aldrig nydt Mexico mere end vi gjorde de 5 dage, og i den efterfølgende tid i Cuernavaca.

Det var helt fantastisk at opleve Havana og en tid der var gået fuldstændig i stå på Cuba.

Mexico er så langt væk hjemmefra på alle punkter. Vi haft en bananpalme lige udenfor terrassen, og et mandarintræ i haven lige til at plukke modne mandariner fra – selv de mindste ting som disse har givet os enorm livsglæde i den tid vi har været her. Til gengæld har vi ikke kunnet gå særlig langt hjemmefra før det bliver besværligt at komme rundt uden bil.

Under byen i Cuernavaca løber der en flod. Nogle få steder kan man komme ned og opleve naturen som den engang har været i hele området.

Som en afslutning på det hele har jeg besluttet mig for at lave en lille “positiv” liste for DK og udland i håb om at det bliver lidt nemmere at komme hjem til kulden, de dyre priser som ikke efterlader meget morskab til studerende på SU, og kulturen som ikke lige er til at man inviterer fremmede ind til et godt måltid mad og en Tequila eller 2.

Jeg bringer den lige her, for jeg ved selv at det ikke er ofte man sætter sig ned og sætter pris på det man egentlig har, i stræben på at få et eventyr, eller noget mere ud af livet.

Halloween i Wallaby. Jasmin og alle hendes venner.

Wallaby pyntet op og gjort klar til Halloween.

Jeg glæder mig til at komme hjem til en lejlighed med radiatorer. I Cuernavaca er det varmt om dagen, men temperaturen når rimelig langt ned om natten, og uden radiator og god isolering, så endte vi med at sove i ske med tøj på under 2 dyner, den sidste måned vi har været her.

Jeg er utroligt glad for at vi ikke har store gasbeholdere stående i hvert hjem i DK. Her i Mexico har vi hørt om flere uheld pga. gaseksplotioner. En morgen vågnede vi op til en slem lugt, og det viste sig senere at vores gasbeholder havde lækket med gas hele natten.

Her bor en familie på 7, i en lille by 15min. udenfor Cuernavaca. Ingen el, rindende vand, isolering eller døre og vinduer.

Vi glæder os over at vi betaler skat, og får så meget i gengæld. Slet ikke for at være hellig, pudse glorien osv., men nogen gange skal man ud, for at forstå hvor heldig man er derhjemme. Gratis skole, universiteter, penge hvis du ikke har nogen, et hjem hvis du ikke har det, og så glæder vi os over ligheden i DK. Her i Mexico er uligheden enorm! Hvis dine forældre ikke har en akademisk uddannelse, så vil du selv få meget svært ved at komme ind på selv det offentlige universitet. Hvert år er det under en tiendedel af ansøgere i Mexico der kommer ind på deres uddannelse, og selvom du måske kommer igennem nåløjet er det ikke sikkert at du kommer videre på arbejdsmarkedet. Det hele handler om hvem du er, hvad din familie har gjort osv. Mindstelønnen i Mexico svarer til 25kr. om dagen. 2 af mine veninder fra DK har brugt 5 måneder på at arbejde i Mexico, og deres fuldtidsløn svarede til under 2.000kr. om måneden. Det var ikke engang nok til at betale deres husleje.

Hjemmet hos den fattige familie set indefra. Det første billede er af deres køkken, det andet af det soveværelse de allesammen deler.

Noget af det jeg ser allermest frem til ved at komme hjem er sikkerheden. At kunne cykle rundt sen aften i Københavns gader, velvidende at der ikke sker mig noget. Jeg vil i hvert fald ikke gå rundt og løbe risikoen for at blive dræbt (7-9-13). Noget andet er at jeg er glad for at vi er så fremme i udviklingen, og oplysninger i dk. Vi propper ikke vores børn med slik så snart de begynder at hyle, vi ved hvor vigtigt tid og tryghed er, og vi giver børn tid til at være børn. Jasmin taler 4 sprog forbløffende godt, og udover det kender hun navnene på de forskellige farver på spansk og engelsk, og tæller til 10 på spansk. Hvis der er et eller andet i nærheden der kan tælles, så tæller hun også det. Og det helt korrekt. Til babysvømning garanterer de dig pengene tilbage hvis dit barn ikke lærer at svømme indenfor en måned. Hvert barn får sin egen privatlærer efter de er fyldt 1½, så der er der intet der hedder mor/barn-svømning – det er jo også bare hygge. Og hold op hvor jeg glæder mig til at gå til svømning med Jasmin. Ren mor/barn hyggennygge svømning. Jeg glæder mig til at hun kommer i dansk institution hvor det handler om at tage hensyn til hvert enkelt barns udvikling, og hvor frokosten ikke indebærer en stor dessert hver eneste dag.

Endnu et bostedsområde. Børnene på billedet bekymrer sig nok mere om de får mad på bordet, og kommer til at bekymre sig om deres børn nogensinde kommer ud af fattigdommen, end om det er den rette slags babysvømning de kan få lov til at gå til, hvis det nogensinde ville blive en realitet.

Men hold op hvor kommer vi også til at savne Jasmin´s pædagoger som var enormt dygtige, og rigtig søde og iøvrigt meget forstående overfor kulturforskelle. Og alle mødrene fra Jasmins klasse, som alle mødtes en gang om måneden for at drøfte lidt småting om skolen og børnene og derefter sludre løs om alt mellem himmel og jord. Den evige sommer, som bliver endnu varmere når man lige tager en smuttur ud til kysten. Acapulco vs. Jylland. hmmm.. ja jeg er ked af det, men der vinder Acapulco til hver en tid. De enormt varme og gæstfri mennesker som ikke tøver et sekund med at byde dig velkommen i deres hjem. Og den overdådigt lækre mad, om det så er fra et gadehjørne, naboens køkken eller en fin restaurant! Mexikansk mad er lækker! og billig! Og alle de fantastiske mennesker vi har mødt, og oplevelser vi har haft! Vi har mødt folk fra hele verden, danskere som amerikanere, alle bosatte i Mexico, familie i Mexico el.lign. Og vi har set nogle luksuriøse levestile. Fantastiske minder vi får med hjem herfra!

Afslutningsceremoni på min skole.

Vores lille eventyr har været enormt hårdt for forholdet, i og med at man hele tiden skal være obs på hvordan den anden klarer sig i de nye omgivelser, og hele tiden sætte tid af til at gøre endnu flere familieting, og tage endnu flere kærestedage. Vi har ikke lige haft familie og venner i nærheden til at tage over når det brændte på, og når de endelig kom, så væltede alle følelser ud, og vi snakkede i munden på hinanden for at fortælle om alle vores oplevelser. Jasmin har tydeligt kunnet mærke at vi har været pressede til tider, men hun har også været enormt glad for at være her. Pyyh… det håber jeg i hvert fald. Kender I det, når man som forældre virkelig er i tvivl om hvad det egentlig er man gør ved sit barn? Altså hvad det vil betyde for fremtiden? Jeg tror det hele er ok lige nu, men om en måneds tid når vi skal tilbage til Danmark igen, så vælter vi jo endnu en gang op og ned på hele hendes hverdag. Nyt hjem, ny institution, nyt klima, ny hverdag. Nu er hun jo ligefrem en mexicansk pige, som beder om tortilla, guacamole, mangojuice. hehe..tænker tit over hvad hun ville have bedt mest om derhjemme… saftevand og rugbrød?

Ferie i Acapulco

Mexico´s fantastiske natur

Indtil videre vil jeg prøve ikke at tænke for meget over det. Nu har vi en måneds ferie i Caribien, så vi kan blive rigtig solbrune inden vi kommer hjem igen. Og så skal vi også lige et smut forbi Cuernavaca de sidste dage så vi kan udskyde vores afsked indtil da. Julen skal vi fejre i Belize med Jakobs side af familien. For at være helt ærlig, så er det svært at komme i julestemning når man befinder sig i varmen. Vel især op til julen. Der har været masser af julepynt overalt, og julemand i Wallaby, julesange i indkøbscenteret osv., men man kan ikke helt indstille sig selv på at det også bliver jul her. Det er ligesom om at hjernen er indstillet til at det skal blive koldt og mørkt inden det bliver jul. En veninde, som bor i England men som oprindeligt er fra Australien, har det stik modsat.

Ikke desto mindre vil jeg ønske rigtig glædelig jul til alle derhjemme. Send lidt julestemning i vores retning, så sender vi en masse varme.

Læs Kims tidligere indlæg fra rejsen til Mexico
1. Farvel til Danmark i 7 måneder
2. Mexico på godt og ondt – de første indtryk
3. Vuggestuestart i Mexico. Gisp!
4. De dødes dag i Mexico (nationaldag)