Få inspiration til leg med baby på Minimotion.dk

Savner du inspiration til forskellige lege med din baby, så er der nu oprettet en ny hjemmeside som hedder minimotion.dk. Jeg kan selv huske hvordan man nogen gange sidder med sin baby og tænker: “Hvad kan jeg mere gøre end at pludre løs til hende? Keder hun sig? Skal jeg vise hende noget legetøj?”

Minimotion.dk har projektlederen Rikke Carlsen med en bachelor indenfor psykologi og pædagogik samlet en kiropraktor, en specialist i synstræning og en børnefysioterapeut, og er nu i fuld gang med at producere en række små film, som skal fungere som inspiration til gode grundlæggende sansemotoriske lege og øvelser for børn i alderen 0-1 år.

Øvelserne, som I kan lave derhjemme, er med til at give jeres barn et godt fundament for dets kropslige – og personlige udvikling.

Se et eksempel på en film herunder:

Den motoriske udvikling er en vigtig del af hjernens samlede udvikling og danner grundlag for udviklingen af sociale, psykiske og intellektuelle færdigheder.

Minimotion ønsker at hjælpe forældre med at få et godt udgangspunkt for at give deres børn de bedste rammer for den motoriske udvikling, så barnet gennem legen og samværet lærer verden at kende gennem gode kropslige oplevelser.

Minimotion kommer til at køre som et abonnement, hvor man hver 14. dag vil modtage en lille film, som viser hvilke øvelser, du kan lave sammen med dit barn på lige netop det udviklingstrin dit barn befinder sig på lige nu. Øvelserne er samtidig med til at styrke dit barns motoriske udvikling.

Filmene vil give dig inspiration til hvilke lege og øvelser, du kan lave sammen med dit barn – helt fra nyfødt. Vi lægger op til, at du kan lave øvelserne sammen med dit barn i hverdagssituationer hjemme hos dig selv.

Øvelserne udvikles i samarbejde med børnefysioterapeut Karoline Winterø og kiropraktor Karina Gyrst’s faglige baggrund indenfor børn og motorik og Per Carlsen, som er specialist i synets udvikling og synstræning for både børn og voksne.

De forventer at være klar i løbet af sommeren 2010, men allerede nu kan du tilmelde dig og være med til at anmelde de første optagelser. Du kan læse meget mere om projektet på Minimotion.dk

3 kommentarer

  1. Jeg synes det er virkelig rart med video-vejledning. Jeg har også læst meget i “Leg med din baby”, men specielt i de forskellige kolbøtter, er jeg simpelthen så bekymret for at komme til at holde forkert eller give for lidt støtte – og jeg synes nogle gange at bogen mangler lidt mere “levende” guidelines. Tak for tip Anette :-)

  2. Er også lige nødt til at anbefale Tumlebiller og Dansemus. Fantastisk bog!

    http://www.babybusiness.dk/ny-sang-og-legebog-for-0-3-aarige.html

  3. Signe |

    Alternativt kan jeg anbefale bogen “Leg med din baby” med samme øvelser som i videoerne og mange flere. De er også opdelt efter alder.
    Der er også sange og fagter med. Jeg har selv rigtigt svært ved at huske fagter til sangene, så den del har jeg været glad for. :o )

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.