Stakkels fædre! Ja, det tænkte jeg, da jeg læste artiklen Fædre på barselsorlov risikerer skrigende børn, som kort og godt handler om, at børn (selvsagt!) vil blive ked af det, hvis ikke de er vænnet af f.eks. amning i nogen tid før mor starter op på job igen. Der er tale om skrig pga. sult og måske utryghed. Surprise! Håber ikke, at der er mange børn og fædre, der lige fra den ene dag til den anden bliver efterladt med sutteflasken! Alle nye vaner/ny læring kræver tid.

Neden for er citat fra Jyllands-Postens artikel Fædre på barselsorlov risikerer skrigende børn
Fra bryst til flaske er en tilvænning
Når far starter på barselsorlov, skal han håndtere et grædende barn, og mors nattesøvn er i fare, hvis ikke forældrene tidligt vænner deres børn til sutteflaske.
Samfundets opfordring til, at forældre deler barselsorloven mere ligeligt, virker. I dag tager fædre nemlig oftere barselsorlov end tidligere.
Og det er i sig selv en ønskelig situation, men den ligeligt delte barselsorlov medfører nogle helt andre problemer, som de nybagte forældre skal være opmærksomme på.
”Hvis barnet har været vant til at blive ammet, mens mor har været på barsel, så vil faderen opleve et meget skrigende, sultent og måske utrygt barn,” siger sundhedsplejerske Helen Lund Hansen, der dagligt er i kontakt med rigtig mange forældre gennem netsundhedsplejerske.dk.
For at skåne fædrene for en ubehagelig periode med skrig og skrål skal man derfor sørge for at lære børnene at spise fra sutteflaske, allerede når de er helt små, for det tager tid at lære.
”Det er to helt forskellige teknikker, der skal til for at die fra bryst og die fra flaske. Og når teknikken er lært, så er der hele problematikken med at sutte på en silikonetut frem for en brystvorte, ligesom modermælkserstatning smager mere surt end rigtig modermælk,” forklarer Helen Lund Hansen om grunden til, at forældre skal huske flasketræning, fra barnet er helt lille.
Læs resten af artiklen her
Hvordan gjorde I?
Hvor lang tid inden mors jobstart vænnede I baby til sutteflasken? Gik det let/vanskeligt? Hvor gammel var baby, da du gav barsel-stafetten videre til farmand?



Åhr Margit – stakkels jer og baby. Interessant råd fra sundhedsplejersken… Men igen; hvad virker for nogen virker ikke for andre. Både baby og far har helt sikkert glædet sig til din fyraften!
Tak fordi du deler dine erfaringer. Meget brugbare for andre!
Jeg skulle starte på arbejde da min pige var 6md. Hun var kun blevet ammet, da jeg havde hørt at hvis man gav baby sutteflaske ville de måske ikke spise ved brystet mere.
Men pigen ville ikke tage flaske, min sundhedsplejerske sagde “tag de roligligt hun kan lære at spise af flaske på 14 dage, så vent med at gå i gang til faren begynder at gå hjemme” (vi havde 14 dage sammen inden jeg startede på arbejde). Men hun ville ikke have flaske. Så det endte med at hun fik skemad og sødmælk af en kop, mens jeg var på arbejde, og spise hos mig om aften og morgen. Ulempen var, at hun stadig gerne ville have mad om natten så jeg var nød til at stå op om natten og give hende mad. (Det havde jeg ellers glædet mig til at far skulle klare).
Jeg kan kun anbefale at far tager over i periode. Min mand tog 3md og han fik et helt andet forhold til pigen og fandt ud at det faktisk også er et fuldtidsjob at passe hende.
Så jeg har lært til næste gang, flasken skal introduceres med det samme den bliver født. og Far skal helt klart også næste gang hjem på orlov.
Problemet må være der, hvor barslen er delt 2 x 6 mdr. – og hvis så baby er blevet 100% ammet indtil da. Så er det en kold tyrker at starte ud med: far og nul amning i dagtimerne. Jeg håber og tror, at ikke mange oplever det problem fordi forældre er meget opmærksomme på, at så stor en omvæltning ikke skal foregå fra den ene dag til den anden. Måske er jeg naiv at tro, at det IKKE er et problem. Det er jeg jo nok siden artiklen har fundet vej til avisens spalter…
Min søn har aldrig fået sutteflaske. Kan faktisk ikke huske hvornår jeg stoppede med at amme ham i løbet af dagen, men vel engang omkring 6-7 måneders alderen hvor de er godt i gang med skemaden. I hvert fald var der ingen som helst problemer da jeg startede på job da han var 9 måneder og far var hjemme med ham.